Alenlang ventetid på støtte: Så gjorde pædagogen Aly noget ved det 

Ventetiden på hjælp og støtte til børn med særlige udfordringer er et af de store problemer for pædagoger. Og mens sagen behandles, spildes dyrebar tid for barnet. Det besluttede ressourcepædagog Aly Andersen sig for at gøre noget ved.
Dreng sidder og venter på en bænk
Alt for mange pædagoger oplever at vente på rådgivning og vejledning fra PPR. Og udviklingen går desværre den forkerte vej.

Som pædagog skal man sikre børnenes trivsel, læring og udvikling. Hvad så, når man oplever ikke at kunne leve op til de krav?

Den situation befandt ressourcepædagog Aly Andersen sig i for nylig. Den børnehave, hun arbejder i, har tre ressourcepladser til børn med særlige behov, men der er visiteret seks børn til pladserne. Altså en overbelægning på 100 procent.

Pædagog Aly Andersen
Ressourcepædagog Aly Andersen.

”Igennem et langt arbejdsliv har jeg i almene dagtilbud mødt mange børn, der har så svære udfordringer, at de har behov for et specialtilbud. De børn har brug for og fortjener mere, end vi kan give dem,” siger Aly Andersen.

Stor udskiftning i sagsbehandlere

Hun har derfor holdt møder, talt med eksterne fagpersoner og beskrevet børnene, så kommunens sagsbehandlere kunne foretage en målgruppevurdering og sikre børnene hjælp og støtte.

Desværre ofte uden resultat.

”Det er en langsommelig proces, blandt andet fordi der er stor udskiftning i kommunens sagsbehandlere. Da jeg for nylig oplevede, at et barn skiftede sagsbehandler for tredje gang med besked om, at sagen skulle genoptages på ny, stod det klart, at jeg blev nødt til at gøre noget,” fortæller Aly Andersen.

Skrev til borgmesteren

Og det gjorde hun. Hun skrev et brev og forklarede hele situationen. Ikke for at skyde skylden på kommunens sagsbehandlere, sin leder eller nogen andre. Men for at advare om, at børn risikerer at mistrives og komme i dårlig udvikling, når de ikke får den hjælp og støtte, de har brug for. Brevet sendte hun til borgmesteren, kommunaldirektøren og medlemmer af kommunalbestyrelsen. Og hun skulle ikke vente længe på svar.

”Der gik kun en halv time, så begyndte kommunalpolitikerne at vende tilbage. Alle har reageret positivt og imødekommende, og jeg har været i god, saglig dialog med kommunaldirektøren og andre ledere i kommunen, som har mødt mig med respekt og anerkendelse,” siger Aly Andersen, som godt ved, at forandringerne ikke sker nu og her.

”Rom blev ikke bygget på en dag. Men der har været møder, og der er blevet sat midler af til at forbedre rammerne for børnene. Jeg synes, at de er kommet mig i møde.”

Man har en forpligtelse som pædagog

Derfor har hun også et budskab til andre pædagoger, der oplever, at de ikke kan levere den kvalitet i deres pædagogiske arbejde, som de ønsker:

”Hvis du går rundt med en knude i maven, skal du sige det højt. Det mener jeg, at man har en forpligtelse til som pædagog,” siger Aly Andersen.

”Nogle siger, at hvis man ikke kan nå det hele, må man skrue lidt ned for ambitionerne. Det forstår jeg slet ikke. Hvad er det, jeg skal skrue ned for i mit arbejde med børnene? Tværtimod skal vi skrue op. Vi skal stå ved det, vi kan som pædagoger,” mener hun.

Udviklingen går den forkerte vej

47 % af dagtilbudspædagogerne har børn på stuen, som venter på rådgivning og vejledning fra PPR.

Udviklingen går den forkerte vej. Året før var tallet 35 %.

Kilde: BUPL's vilkårsundersøgelse 2025.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.