Alenlang ventetid på specialstøtte: Sådan gjorde pædagogen Aly noget ved det
Som pædagog skal man sikre børnenes trivsel, læring og udvikling.
Men en lang række pædagoger oplever, at muligheden for at løse denne vigtige opgave bliver presset af ventetid på vejledning og støtte fra PPR.
Det viser BUPL's seneste vilkårsundersøgelse fra 2025. Her svarer 47 procent af landets daginstitutionspædagoger, at de har børn på stuen, som venter på rådgivning og vejledning fra PPR.
Og udviklingen går den forkerte vej: I BUPL's vilkårsundersøgelse fra 2024 gjaldt det kun 35 procent af pædagogerne.
Undersøgelsen viser også store geografiske forskelle på, hvor mange pædagoger, som venter på støtte fra PPR. Se mere i Danmarkskortet nederst i artiklen.
Frustreret pædagog tog sagen i egen hånd
En af dem, der har oplevet problemerne med de lange ventetider, er ressourcepædagog Aly Andersen.
Den børnehave, hun arbejder i, har tre ressourcepladser til børn med særlige behov, men der er visiteret seks børn til pladserne. Altså en overbelægning på 100 procent.
”Igennem et langt arbejdsliv har jeg i almene dagtilbud mødt mange børn, der har så svære udfordringer, at de har behov for et specialtilbud. De børn har brug for og fortjener mere, end vi kan give dem,” siger Aly Andersen.
Hun har derfor holdt møder, talt med eksterne fagpersoner og beskrevet børnene, så kommunens sagsbehandlere kunne foretage en målgruppevurdering og sikre børnene hjælp og støtte.
Desværre ofte uden resultat.
”Det er en langsommelig proces, blandt andet fordi der er stor udskiftning i kommunens sagsbehandlere. Da jeg for nylig oplevede, at et barn skiftede sagsbehandler for tredje gang med besked om, at sagen skulle genoptages på ny, stod det klart, at jeg blev nødt til at gøre noget,” fortæller Aly Andersen.
Gennembrud: Skrev til borgmesteren
Aly Andersen skrev derfor et brev, som forklarede hele situationen. Brevet sendte hun til borgmesteren, kommunaldirektøren og medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Ikke for at skyde skylden på kommunens sagsbehandlere, sin leder eller nogen andre. Men for at advare om, at børn risikerer at mistrives og komme i dårlig udvikling, når de ikke får den hjælp og støtte, de har brug for.
Og hun skulle ikke vente længe på svar.
”Der gik kun en halv time, så begyndte kommunalpolitikerne at vende tilbage. Alle har reageret positivt og imødekommende, og jeg har været i god, saglig dialog med kommunaldirektøren og andre ledere i kommunen, som har mødt mig med respekt og anerkendelse,” siger Aly Andersen, som godt ved, at forandringerne ikke sker nu og her.
”Rom blev ikke bygget på en dag. Men der har været møder, og der er blevet sat midler af til at forbedre rammerne for børnene. Jeg synes, at de er kommet mig i møde.”
'Man har en forpligtelse som pædagog'
Derfor har Aly Andersen også et budskab til andre pædagoger, der oplever, at de ikke kan levere den kvalitet i deres pædagogiske arbejde, som de ønsker:
”Hvis du går rundt med en knude i maven, skal du sige det højt. Det mener jeg, at man har en forpligtelse til som pædagog,” siger hun.
”Nogle siger, at hvis man ikke kan nå det hele, må man skrue lidt ned for ambitionerne. Det forstår jeg slet ikke. Hvad er det, jeg skal skrue ned for i mit arbejde med børnene? Tværtimod skal vi skrue op. Vi skal stå ved det, vi kan som pædagoger,” mener Aly Andersen.
Se også BUPL's temaside 'Kommunalvalg 25 - Kvalitet til børn og unge'
