Her er de egenskaber, som forældre og kolleger især sætter pris på

Gribende fortællinger fyldt med kærlighed, respekt og alvor

Da forskeren gik i gang med at læse materialet, slog det ham først og fremmest, at de indeholdt vældig gribende små fortællinger. 

”Samlet set er det meget rørende fortællinger om, hvilken enorm forskel pædagoger gør hver eneste dag. Både for børn, forældre og kollegaer. Det er fortællinger, som selvfølgelig er fyldt med en masse ros, men også med kærlighed, respekt og alvor,” siger han.

Det er tiltrængt at få stemmer frem, vi ikke hører så meget, understreger forskeren. For de tegner et andet billede af den pædagogiske profession, end der ligger i politiske bud på, hvad pædagoger skal kunne, som i disse år knytter sig meget til styring og til læring. 

”Det overraskende er, at de perspektiver intet fylder i indstillingerne. Der er ingen forældre, der roser pædagogerne for deres evne til at lave en sprogvurdering. Der er heller ingen forældre, der indstiller en pædagog for hendes evne til at etablere et læringsmiljø eller for at arbejde med matematisk opmærksomhed. Det er slet ikke til stede, heller ikke i kollegaernes indstillinger,” siger Christian Aabro.

Slående hvor stor en forskel pædagoger gør

Fortællingerne handler derimod ofte om mennesker, der på alle mulige måder har haft det svært, og som i mødet med en pædagog har fået det bedre. Børn og familier, som har været i svære situationer, hvor den pædagog, der bliver fremhævet, lige var, da der var brug for det, og på den måde har gjort en enorm forskel, fortæller Christian Aabro.

”Det er slående, når man læser så mange indstillinger, hvor stor en forskel, pædagoger gør,” siger han.

Ofte handler indstillingerne om arbejdet med et bestemt barn med trivselsmæssige udfordringer. Forældre fortæller om enorme vanskeligheder hos deres børn, der ikke trives, ikke har venner, som har det svært i forsamlinger, svært med andre voksne, andre børn, eller på alle mulige måder har det virkelig hårdt. 

”Mødet med en bestemt pædagog, der har set deres barn, har været nærværende og skabt tryghed for både barnet og forældrene, har gjort en enorm forskel. En forskel, som har haft nærmest altafgørende betydning i barnets og familiens videre liv,” siger Christian Aabro.

Omsorg er den store fællesnævner

Så hvad fortæller de mange indstillinger samlet set om de egenskaber, der kendetegner en dygtig pædagog? 

Omsorg er den helt store fællesnævner, viser Christian Aabros undersøgelse. Han har analyseret på kryds og tværs, hvilke ord der bliver brugt i indstillingerne, og omsorg går igen og igen.

”Det at kunne skabe og give forskellige former for omsorg, både i forhold til børnene og deres forældre, er et gennemgående træk,” siger forskeren.
Han har også har undersøgt, hvilke forskelle der er på henholdsvis daginstitutions- skole- og specialområdet.

For pædagoger i dagtilbud handler det udover at give omsorg også meget om at have en legende tilgang, forklarer han. Når man kan gøre aktiviteter og rutiner til en leg, kan det redde dagen for pressede kollegaer, men også for forældre, for eksempel i en afleveringssituation, når en pædagog kan 'trylle' og gøre tingene nemmere og sjovere for børnene.

”Og så handler det meget om at skabe tryghed for både børn og forældre. At være nærværende anerkendende og kærlig. Men også at være åben og tilgængelig,” siger forskeren.

Faglighed, samarbejdsevner og udvikling fylder

For pædagoger på fritidsområdet går omsorg og tryghed også igen, men her bliver faglighed nævnt meget mere. Det knytter sig sandsynligvis til, at faglighed og elevers konkrete faglige udvikling i højere grad er i fokus i skolen. Samarbejdsevner fylder også mere her. Det handler både om, at få børnene til at samarbejde i fx klasserummet, men også om at kunne rumme alle børn og se børn, der ikke er som alle andre, forklarer Christian Aabro.

I indstillingerne af pædagoger fra for special- og socialområdet er der igen en vægtning af omsorg. Og her træder et ord som ’udvikling’ lidt mere frem. Det handler om at skabe udvikling for børn og voksne, som af forskellige grunde har udfordringer.

For forældrene er tryghed det vigtigste

Christian Aabro har også analyseret, hvad der kendetegner indstillingerne fra henholdsvis forældre og pædagogernes kollegaer. 

For forældrene er det allermest dominerende ord ’tryghed’. At pædagogen gør dem og deres børn trygge i forhold til at lade barnet tilbringe det meste af sit hverdagsliv i institutionerne. 

”Det handler også om at være omsorgsfuld, nærværende, legende og kærlig. Forældre roser samtidig pædagogernes evne til at skabe forskellige former for udvikling, men det sættes altid i forbindelse med det fantasifulde, legende og omsorgsfulde,” siger Christian Aabro.

Kollegaerne værdsætter allermest kollegial sparring 

Ser vi på kollegaernes indstillinger, tegner der sig et nyt billede. Her kommer faglighed i spil på en helt anden måde end hos forældrene.

”Kollegial sparring er noget af det, der bliver værdsat allermest hos kollegaerne. At være en pædagog, man kan spille op ad, hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre. Højt værdsat er også kollegial omsorg: Lige at spørge, hvordan det går, hvis en kollega har en dårlig dag,” siger Christian Aabro.

En anden ting, der bliver fremhævet af kollegerne, er pædagogens evne til at få hverdagen til at forløbe hensigtsmæssigt for alle. 

”At vise overskud selv i pressede situationer, at tage alle børnene og lege sørøvere eller lige finde på et eller andet. At få hverdagen, som jo er presset og hektisk, til at glide, selvom der er udfordringer. Det er kollegaernes ideal på, hvad er en god pædagog er,” siger forskeren.

Prisen kan ikke løfte anseelse generelt

Pædagogprisen kan i høj grad give pædagogerne, især dem, der modtager den, en anledning til at fejre sig selv og hinanden. 

”Det er der meget brug for, og der er også meget glæde forbundet med det,” siger Christian Aabro. 

Men prisen får nok svært ved at løfte pædagogers anseelse generelt, vurderer han. 

”Alle pædagoger ved, at det at være omsorgsfuld og god til at trøste er noget af det vigtigste. Men det tæller ikke i de politiske skåltaler. Det tæller for børnene, forældrene og for kollegaerne. Men det tæller ikke for børn- og ungechefen i kommunen. Der skal jo måles på indsatser, og de taler et helt andet sprog. Et sprog, der slet ikke er til stede i indstillingerne. De er en påmindelse om, hvad pædagogisk arbejde faktisk handler om, og hvad der i virkeligheden betyder noget,” siger han.