Forsker: ”Børn er prisgivet, hvis de ikke får omsorg.”
Omsorg er en fuldstændig nødvendig og vigtig del af samfundet, og helt afgørende for børn i daginstitutionen. Alligevel lever professionel omsorg i pædagogisk arbejde en skyggetilværelse i både politik, policy og forskning. Og det er ikke i orden, lyder det fra Lone Svinth, forsker og lektor ved DPU, Aarhus Universitet.
Hun har gennemgået den eksisterende forskning i omsorg i daginstitutioner, og resultatet kan læses i en ny forskningsoversigt ’Omsorg i daginstitutioner’, der inkluderer 80 videnskabelige studier.
Omsorg skal højere op på dagsordenen
”Børnene er jo prisgivet, hvis de ikke får omsorg i de tidlige år,” siger hun og efterlyser, at omsorg kommer højere op på både den politiske og videnskabelige dagsorden. For vi mangler mere forskning i, hvad omsorg vil sige i en professionel pædagogisk praksis, og hvordan den udfolder sig.
”Omsorgen i daginstitutioner foregår i sådan en sort boks. I forhold til den faglige anseelse af det pædagogiske arbejde er det meget kritisk, at et så stort og vigtigt aspekt af det pædagogiske arbejde stort ikke har politisk og videnskabelig bevågenhed. Det er en kæmpe udfordring og et kæmpe svigt.”
Omsorg er forventet, men ikke prioriteret
Omsorg bliver ikke prioriteret i hverken læreplaner eller i dagtilbudsloven, hvor omsorg spiller en meget beskeden rolle. I den styrkede pædagogiske læreplan, nævnes ordet ’omsorg’ fx kun 12 gange, mens ’læring’ eller ’læringsmiljø’ optræder 380 gange.
Flere studier påpeger, at omsorgen er under pres i disse år, fordi læring dominerer det småbørnspædagogiske felt, fremgår det af forskningsoversigten.
”Politikerne forventer og kræver omsorg i daginstitutioner. Men på den anden side er omsorg ikke prioriteret i læreplaner og dagtilbudsloven. Politikernes manglende prioritering må ses som en devaluering af omsorgen, selvom omsorg er sindssygt krævende arbejde, men også givende og helt afgørende vigtigt for børnene,” siger Lone Svinth.
Omsorg i daginstitutionen er noget andet end omsorg i hjemmet
Ofte når man taler om omsorg i daginstitutioner, gør man det ud fra perspektivet ’én voksen og et barn’. Vi mangler forskning, der undersøger, om det overhovedet giver mening at tænke omsorg på den måde i en daginstitutionskontekst, hvor der altid er andre børn omkring en og også andre professionelle, understreger Lone Svinth.
Først for ganske nylig har forskere fået fokus på, at omsorg i en daginstitution er noget andet end omsorg i hjemmet.
Pædagoger har en stor, tavs viden om pædagogisk omsorg
”Vi er ikke særligt gode til at teoretisere over, hvordan vi grundlæggende kan forstå pædagogers omsorg som noget andet end mor-barn omsorgen,” siger hun.
Forskningsoversigten viser, at pædagogers erfaringsbaserede viden om pædagogisk omsorg ser ud til at være omfattende.
Udfordringen er, at der ofte er tale om såkaldt tavs viden, dvs. praktiseret viden om, hvordan omsorg gøres, som ikke nødvendigvis overleveres og bringes videre. Kun ganske få studier beskæftiger sig med omsorg set fra børnenes perspektiv.
