Forsker efterlyser medbestemmelse: Giv børnene reel indflydelse
Når vi 18. november går til kommunalvalg, får børnene ingen stemmeseddel at sætte kryds på. Til gengæld mærker de konsekvenserne af de lokale politikeres beslutninger i daginstitutioner, skoler og fritid.
Ifølge Sarah Alminde, ph.d. og seniorforsker i barndomssociologi ved Roskilde Universitet og nyudnævnt medlem af Børnerådet, bør børn have langt større indflydelse på beslutninger, der vedrører deres liv.
”Medbestemmelse handler jo om, at man skal have indflydelse på sit hverdagsliv, fordi den hverdag, man er en del af, også former ens oplevelse af at være en del af et fællesskab,” siger hun.
Forskning viser et gab mellem viden og erfaring
Undersøgelser viser, at danske skolebørn ved ret meget om demokrati sammenlignet med børn i andre lande, forklarer Sarah Alminde.
”Men hvis man spørger børnene, om de har indflydelse på deres hverdag, så viser en stor international undersøgelse og en mindre undersøgelse, som Børnerådet har lavet, at børn ikke oplever at have særlig stor medindflydelse på deres hverdagsliv.”
Og det er ”superærgerligt”, siger forskeren.
”For hvis vi tænker, at børn skal kunne deltage i samfundet og demokratiet og have mod på at gøre det, er det afgørende, at de også får erfaringer med, at de faktisk har indflydelse på det, der sker omkring dem.”
Medbestemmelse er ikke at bestemme alt
For Sarah Alminde handler medbestemmelse ikke om, at børn skal have lov til at bestemme alting, men om at opleve reel indflydelse på fællesskaber.
”I skolen kan det være at have indflydelse på, hvordan hverdagen udspilles: Hvordan skal vi undervises, hvad er vigtigt, hvilke regler vil vi gerne have, og hvordan vil vi gerne være sammen i det her fællesskab.”
Selv om børns ret til medbestemmelse står i både FN’s Børnekonvention og den danske lovgivning, er der ofte et gab mellem principper og praksis.
’Børns perspektiver’ bliver ofte brugt som et plusord, men uden at man forholder sig til, hvad det indebærer, påpeger Sarah Alminde.
”Vi vil gerne have børneperspektivet med, men hvad betyder det? Hvad er børns perspektiver, og hvad kræver det? Hvilke strukturer skal vi som voksne, som fagprofessionelle og som institutioner have på plads, for at det kan lade sig gøre?”
Børnesyn er afgørende: Børn er ligeværdige mennesker
Sarah Alminde understreger, at børns perspektiver ikke er noget, vi kan ”indsamle”, men at de altid formes i de sammenhænge, de er en del af.
”Derfor betyder strukturerne omkring børnene utrolig meget for, at børns perspektiver kan blive til og få indflydelse.”
Et børnesyn, der ser børn som ligeværdige mennesker, er nødvendigt, understreger hun.
”Vi har flyttet os over tid fra primært at tænke børn som nogle, der var underlagt en voksen, til i højere grad at tænke børn som mere ligeværdige. Og det skal til for at tage børns perspektiver alvorligt. Voksne har et større ansvar end børn i nogle sammenhænge. Men vi er alle sammen ligeværdige mennesker, som har noget vigtigt at byde ind med.”
Vi skal lytte, også når børn gør modstand
Ifølge Sarah Alminde skal vi interessere os for børns perspektiver også i de sammenhænge, hvor de udtrykker kritik eller modstand på andre måder end med ord.
”Hvorfor er der for eksempel lige nu så mange børn, som ikke vil i skole? Handler det om det hverdagsliv, vi tilbyder dem? Vi skal prøve at forstå, at det kan være børnenes måde at yde modstand på, og vi skal fortolke, hvad de på den måde fortæller os. Samtidig er vi også nødt til at tage det, børnene udtrykker, for gode varer. Det er en svær balance,” siger hun.
”Og det er det, jeg mener med, at børns perspektiver bliver til i særlige rammer. For hvad har barnet mulighed for at sige i den her ramme? Det har betydning for, hvordan barnet ytrer sig, enten verbalt eller nonverbalt. Kan vi skrue på rammerne, så der er andre muligheder for, at barnet kan give udtryk for andet og mere?”
”Det handler jo i høj grad om, at voksne skal afgive noget magt. At vi ikke kun lytter til de børn, der siger det, vi tænkte i forvejen, men at vi også er åbne for, at børns bidrag kan flytte os.”
En del børn oplever, at de i forskellige sammenhænge har givet udtryk for noget, men at det så alligevel ikke har haft indflydelse på de beslutninger, der er blevet truffet.”
Sarah Alminde, seniorforsker i barndomssociologi
Vilkår og ressourcer er afgørende for børns medbestemmelse
At børn får medbestemmelse handler også om rammer og ressourcer, påpeger Sarah Alminde. Mange børn oplever stadig, at deres perspektiv ikke har reel betydning.
”En del børn oplever, at de i forskellige sammenhænge har givet udtryk for noget, men at det så alligevel ikke har haft indflydelse på de beslutninger, der er blevet truffet,” siger hun.
Derfor er det vigtigt både at skabe reelle muligheder for indflydelse og at forklare børn, når andre hensyn vejer tungere: Jeg har faktisk lyttet til dit perspektiv, men der var så de her andre hensyn, der gjorde, at det ikke lige helt kunne blive sådan.
”Jeg har ikke en forestilling om, at det er fordi, at pædagoger ikke ved, at det her er vigtigt eller ikke kan finde ud af det. Det handler om, hvilke vilkår der er i institutioner og skoler.”
Børn og unge skal høres i det politiske system
Ifølge forskeren kræver reel medbestemmelse både tid, personale nok og strukturer, der gør det muligt at tage børns perspektiver alvorligt i hverdagen. Og netop i kommunerne, hvor beslutninger om dagtilbud, skoler og fritid træffes, burde børns stemmer veje tungere.
”Vi kan blive langt bedre i Danmark til at sikre, at børns og unges perspektiver bliver hørt i det politiske system. Der mangler stadig strukturer, der gør det muligt, og samtidig er der mange børn, som slet ikke kender deres rettigheder,” siger hun.
Sarah Almindes opfordring er klar: Demokratisk dannelse og børns medbestemmelse skal leves i praksis i en hverdag, hvor børn oplever, at deres stemme har reel betydning, fra de er helt små.
”Det gælder jo for os alle sammen, at får vi ikke erfaringer med, at vores perspektiver er vigtige og gyldige og kan ændre noget, mister vi lysten til at ytre os og deltage.”
Demokratiske erfaringer giver børn mod på deltagelse
Unges valgdeltagelse ved kommunalvalget er lav, selvom den kommunale politik har stor indflydelse på hverdagslivet. Demokratiske erfaringer i skoler og institutioner handler om at give børn de bedste muligheder for at deltage og ytre sig, både på kort og lang sigt.
”Hvis man i skolen og i daginstitutionen mest er optaget af at lære børn om demokrati som en færdig forestilling om, hvad demokrati er, som vi som voksne kender, får børn ikke nødvendigvis mod på at deltage og gøre deres stemme gældende. Vi skal i stedet tænke, at børn er født ind i demokratiet, og at de også som små skal have erfaringer med at være en del af det.”
