Guide om DLD: Børn med ukendt sprogforstyrrelse går let under radaren

Det kan være meget stille børn, men også børn, der let kommer i konflikt, eller som er udadreagerende. Nogle børns umiddelbart sociale vanskeligheder kan skyldes den endnu ret ukendte sprogforstyrrelse Developmental Language Disorder, DLD. Omkring 1 ud af 14 børn har DLD. Her lærer du at forstå den skjulte sprogforstyrrelse.

Barn og kvinde sidder ved bord, smiler til hinanden — Har et barn DLD, skal pædagoger være med til at tilbyde barnet den eksplicitte sproglæring, som barnet har brug for, anbefaler logopæd. | Foto: Colourbox

Artikel

Af Marie Bille, journalist

Udgivet den 5. november 2024

Børn med sprogforstyrrelsen DLD lærer ikke sprog på sammen måde, som andre børn. De har svært ved at forstå sætninger, huske ord og selv udtrykke sig sprogligt. I Ågård Børnehus i Vejle samarbejder sprogansvarlig og souschef Ann Nordholm tæt med Vejle Kommunes Tværfagligt center for børn og unge om at opspore børnene og hjælpe dem tidligt. For selvom DLD endnu er ret ukendt, viser internationale studier, at et ud af 14 børn lider af sprogforstyrrelsen.
”Det kan være børn, som reagerer fysisk overfor de andre børn i stedet for at tale, fordi det er det, barnet kan. Ikke fordi barnet vil slå, men fordi barnet måske ikke forstår, hvad der foregår i legen eller simpelthen ikke ved, hvordan det skal sige fra til de andre børn. Vi kan opleve, at der opstår konflikter omkring barnet, og så bliver det svært,” siger Ann Nordholm.

Svært at opdage DLD

Andre gange får pædagogerne øje på, at barnet har vanskeligheder ved at modtage og forstå kollektive beskeder. Men det kan være svært at opdage, fordi børnene er gode til at finde strategier, der maskerer sprogforstyrrelsen.

”Barnet kan se, at nu siger den voksne en hel masse, og vennerne rejser sig op, så tænker barnet: ’Nu rejser jeg mig også op’. Som pædagog siger man måske: ’Hov, det var jo ikke dit bord, du skal ikke rejse dig op endnu’, og så får du egentlig en lille konflikt med barnet. Men barnet er ikke i stand til at fortælle, at ’jeg rejser mig jo op, fordi de andre rejser sig op,’” siger Ann Nordholm.

Pædagogerne opdager, at der ’er noget’ med barnet, men kan ofte ikke identificere, hvad det er, forklarer Ann Nordholm. Der kan derfor gå et stykke tid, før pædagogerne bliver opmærksomme på, at det er sproget, der giver barnet vanskeligheder, er hendes erfaring.

”Så går der et stykke tid, hvor man siger til barnet, ’du glemte lige det, og du skal lige sidde ned’, men pludselig kan man se, at det samme sker, når vi siger, ’du skal tage regntøj og gummistøvler på’. Så står barnet og kigger i garderoben og tænker, ’jeg ved ikke, hvad jeg skal’. Og måske evner barnet heller ikke at spørge, ’hvad skal jeg?’”

Tværfagligt samarbejde er uundværligt

Når pædagogerne mistænker, at barnet kan have en sprogforstyrrelse, kontakter Ann Nordholm Tværfagligt center for børn og unge i Vejle Kommune og logopæd Helle Holst Egelund, som hun samarbejder tæt med.

”Et tværfagligt samarbejde er uundværligt. For at se det hele barn, skal du se barnet fra flere vinkler,” siger Ann Nordholm og uddyber:

”Når vi sidder og rykker os selv i håret og siger: ’Jeg simpelthen ikke kan finde ud af, hvad der er galt’, har jeg mulighed for at kontakte Helle, så hun kan komme til at give yderligere guidning og vejledning. Vi får snakken om barnet, og vi laver videooptagelser, Helle laver observationer og har samtaler med barnet, og i nogle tilfælde også forskellige typer test med barnet. Hun melder tilbage, hvad vi kan sætte ind med her i institutionen.”

Forstå den skjulte sprogforstyrrelse DLD

Cirka et ud af 14 børn har sprogforstyrrelsen DLD, som fagfolk kalder ’den skjulte vanskelighed’. Logopæd Helle Holst Egelund er logopæd og arbejder i Vejle Kommune med at klæde pædagogerne på til at opdage, hjælpe og støtte børn med DLD. Her deler hun sin viden om sprogforstyrrelsen, og hvordan pædagoger kan arbejde med den.

Hvad er DLD?

DLD står for Developmental Language Disorder og er en udbredt sprogforstyrrelse. Børn med DLD lærer sprog anderledes og kan ikke omsætte sproget på samme måde, som andre børn. Børn med DLD skal lære selve det at lære sprog. De skal lære nogle strategier.

Hvor udbredt er DLD?

Vi har ingen danske studier på nuværende tidspunkt, men engelske studier viser, at ca. 7,5 procent af en årgang har DLD. Altså et barn ud af 14 eller to ud af 30. Dermed er der stor sandsynlighed for, at der er børn med DLD i mange skoleklasser og børnehavegrupper. Vi kalder DLD ’den skjulte vanskelighed’, fordi rigtig mange er børn er uopdagede. Rigtig mange børn og familier lever i uvished.

Hvordan kommer DLD til udtryk?

Det kan komme til udtryk vidt forskelligt, enten ved at barnet er stille og forsigtigt, men det kan også være et barn, der er ekstremt udadreagerende. Der er en risiko for, at nogle børn bliver diagnosticeret med ADHD, men man finder senere ud af, at det i virkeligheden var sprogforstyrrelsen, der gjorde, at barnet havde ADHD-symptomer. Fordi alt omkring dem har været uoverskueligt, og fordi barnet ikke kunne tage imod de sproglige beskeder.

Hvornår skal pædagoger mistænke DLD?

Som pædagog skal man være opmærksom på ’gråzone børn’. Børn, hvor vi bliver i tvivl, og hvor pædagogerne er usikre på, hvad barnets udfordringer egentlig handler om. Det er måske ikke udfordringer med sproget, man får øje på først, fordi børnene er vanvittigt gode til at kamuflere og til at aflæse situationer. Men når vi får kigget godt efter, kan vi opdage sprogforstyrrelsen.

Hvad er pædagogernes rolle, hvis et barn har DLD?

Pædagogernes rolle er at være opmærksomme og spotte nogle af de her børn med en eventuel sprogforstyrrelse. Når vi ved eller mistænker, at barnet har DLD, skal pædagoger være med til at tilbyde barnet den eksplicitte sproglæring, som barnet har brug for. Der bruger de sprogstrategier og en måde at tale til barnet på, som barnets har større chance for at gribe fat i.

Hvordan kan pædagoger hjælpe børnene?

Det er meget afhængigt af, hvor langt man er sin i viden og forståelse af DLD. Men når børnene får sprogstrategier, kan vi sikre, at børnenes deltagelsesmuligheder bliver bedre. Vi kan se, at det er godt for alle børn og herunder også løfter både flersprogede børn og de børn, der har sprogforstyrrelser, når vi lige tvister vores måde at gøre tingene på.

Hvem kan ellers hjælpe barnet?

Både vi logopæder og forældrene har en vigtig rolle at spille. Børnehavetiden er ofte den udredende fase, og viden om barnets vanskeligheder skal også overleveres til skolen, for det er ofte først i skolealderen, at vi for alvor kan stille diagnosen med sikkerhed.

Hvad sker der, hvis man ikke opdager DLD?

Hvis ikke børnene får den rette hjælp og en bevidsthed om, at de har en sprogforstyrrelse, kan det have store risici i deres voksenliv, eks. for deres uddannelse, job, havne i kriminalitet eller få psykiske og fysiske vanskeligheder. Flere studier har sammenlignet DLD og autisme, og vi kan se, at udfaldet kan være det samme, hvis ikke børnene får den rette hjælp.