Brugen af pædagogiske koncepter er eksploderet: Se de 10 mest udbredte
Pædagogiske koncepter er næsten ikke til at undgå for pædagoger. De er nu så udbredte i landets 98 kommuner, at man kan kalde dem universelle. Således bruger 94 kommuner konceptet ’Fri for mobberi’, og 93 bruger ’Dialogisk læsning’.
Det viser forsker Christian Aabros nye kortlægning af kommunernes brug af pædagogiske koncepter.
For 10 år siden kortlagde han første gang udbredelsen af koncepter som ’PALS’ (Positiv Adfærd i Læring og Samspil), ’DUÅ’ (De Utrolige År) og ’TRAS’ (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) i danske dagtilbud.
Bogstavkombinationer, som dengang var et nyt og ukendt fænomen for forskeren, der også underviser pædagogstuderende på Københavns Professionshøjskole.
Markant stigning i brug af koncepter
Nu har han gentaget kortlægningen, og den viser, at der er sket en ”markant stigning” i brugen af forskelle koncepter, systemer og metoder i kommunerne.
”Allerede for 10 år siden syntes jeg, at brugen af koncepter i pædagogisk praksis var voldsomt udbredt. Det tankevækkende i den nye undersøgelse er, at brugen af metoderne jo nærmest er eksploderet siden,” siger han.
For 10 år siden var nogle af de mest populære koncepter og metoder i brug i omkring 40 kommuner. Det var blandt andet ICDP (International Child Development Programme), Marte Meo og LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse).
Andre sætter dagsordenen for praksis
Samlet set peger undersøgelsen på, at det i stigende grad er andre end pædagogerne selv, der sætter dagsordenen for, hvad det er, pædagoger skal gøre i praksis, vurderer forskeren. De forskellige metoder til pædagogisk personale bliver kommunernes måde at håndtere nogle nye krav på i velfærdssamfundet, påpeger han.
”Lidt poppet sagt, er det er samfundets måde at bevæbne pædagogerne på i forhold til, at de skal i frontlinjen for at løse nogle samfundsmæssige problemer. Det er dagsordner omkring læring, sprog og at spotte mistrivsel for eksempel,” siger Christian Aabro og uddyber:
”Det at gøre børnehaven til et rart sted at være for børn, som jo tidligere var målestokken for, om en institution var god eller ej, er ikke længere et legitimt parameter i sig selv. Nu er målestokken snarere mængden af målrettede metodiske indsatser, det vil sige, hvor gode pædagogerne er til at skravere felter, måle fremskridt eller putte børn i røde, gule og grønne kategorier.”
Koncepter kommer på mode
Ifølge forsker Christian Aabro er der en konstant udvikling på området, hvor skiftende metoder bliver ’hotte’ i kommunerne.
”Det er et område, der hele tiden bevæger sig, og det bevæger sig ret hurtigt. Det er ligesom nogle modetendenser. Nogle metoder markerer sig meget i nogle år, mens andre falder tilbage. Det er ikke et statisk billede,” siger han.
Sprogmetoder er populære
Når Christian Aabro sammenligner den nye kortlægning med samme undersøgelse for 10 år siden, kan han se nogle tydelige mønstre.
”En tendens er, at nogle af de metoder, som retter sig mod læring, falder tilbage, sandsynligvis i takt med, at den styrkede pædagogiske læreplan vinder frem,” siger Christian Aabro.
”Til gengæld vinder de metoder, som knytter sig isoleret til børns sprog, frem. For eksempel Dialogisk læsning, som virkelig er blevet populært.”
Kvaliteten skal måles
En tredje tydelig tendens i kortlægningen er, at nogle af de store kommunale systemer til at tilvejebringe data og måle kvalitet er i kraftig fremgang.
”Monitoreringssystemer til at måle kvalitet er gået vældig meget frem. Det er især KIDS, som jo ikke rigtig var på banen for 10 år siden, og selvfølgelig hele det registreringssystem, som ligger i Hjernen & hjertet, som bruges i 87 kommuner,” siger Christian Aabro.
Specialpædagogik udbredt til alle børn
En sidste markant tendens er, at metoder, som før blev brugt på det specialpædagogiske område i arbejdet med børn med særlige behov, fx ADHD eller autisme, nu synes at blive udbredt til også at gælde almindelige børn, forklarer forskeren.
”Det er for eksempel NEST og Tryghedscirklen, som nu er blevet almene metoder til helt almindelige børn, så man på en måde begynder at møde alle børn, som om de var specialbørn. Det er en meget tydelig tendens,” siger Christian Aabro.
