Ny forskning: Så lidt tid har pædagoger til forberedelse
Pædagoger skal løse stadig flere opgaver, men det er typisk op til lederne selv lokalt at få plads til pædagogers forberedelsestid i arbejdsplanen. Lederne forventer, at pædagoger udfører i gennemsnit syv forskellige arbejdsopgaver i den korte forberedelsestid, de har til rådighed.
Alligevel har de fleste pædagoger i danske daginstitutioner kun 0-1 arbejdstime om ugen uden samvær med børn til at forberede sig og udføre en lang række vigtige arbejdsopgaver fra planlægning af pædagogiske aktiviteter, til dokumentation, handleplaner, evaluering og kollegial sparring.
Det viser den første videnskabelige kortlægning af pædagogers forberedelsestid på daginstitutionsområdet, som forskerne Hjørdis Brandrup Kortbek og Christina Haandbæk Schmidt fra UCL står bag.
”Undersøgelsen sætter virkelig spot på, hvilken vanskelig opgave lederne har i forhold til at organisere pædagogers forberedelsestid, og at pædagogers forberedelsestid slet ikke svarer til behovet. De fleste pædagoger har kun en time til rådighed om ugen. Det er ret vildt at tænke på.” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.
Slår fast: Forberedelse forbedrer kvaliteten
I undersøgelsen svarer hele 92 procent af lederne, at forberedelsestid har forbedret kvaliteten af det pædagogiske arbejde, mens otte procent svarer, at forberedelsestid hverken har forbedret eller forringet kvaliteten. Men ikke en eneste leder har svaret, at forberedelsestid har forringet kvaliteten i daginstitutionen.
”Når lederne beskriver, at forberedelsestid har så stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske arbejde, og der er så mange opgaver, pædagogerne skal løse, så kan det virke overraskende, at pædagogerne har så lidt forberedelsestid,” siger Hjørdis Brandrup Kortbek.
Leder: ”En times forberedelse er en dråbe i havet”
Ledernes svar i undersøgelsen understreger også misforholdet mellem opgaver og tid til forberedelse. En leder kommenterer for eksempel:
'Det er en meget stor udfordring, at der stilles større og større krav til pædagoger om dokumentation og udfyldelse af diverse skemaer mm. Så en times forberedelse er en dråbe i havet.'
Og en anden skriver:
'Der er for lidt forberedelsestid med alle de krav, der er til dokumentation, planlægning og evaluering. Samt i forhold til børn, der kræver ekstra omsorg, støtte og guidning.'
BUPL: Store konsekvenser for børnene
BUPL har længe arbejdet for at få forberedelsestid ind i overenskomsterne, som det er tilfældet i folkeskolen og på det specialiserede område. I følge formand i BUPL fører den manglende tid til forberedelse til et arbejdsmiljø, hvor pædagoger føler, de skal være flere steder på en gang.
”Man har hele tiden har det pres liggende på sig, at man egentlig burde være et andet sted end der, hvor man er,” siger hun.
Elisa Rimpler ser et stort potentiale i at give pædagoger mere skemalagt tid uden samvær med børn til forældresamarbejde, det tværfaglige samarbejde med blandt andet PPR, planlægning af aktiviteter og fælles refleksioner, der kan udvikle den pædagogiske praksis.
”Det går i sidste ende ud over børnene, når man ikke kan finde tiden til det. På den måde har det her store konsekvenser. Det er helt oplagt, at man kigger på den lavthængende frugt, det er, at man i højere grad organiserer arbejdet på en måde, hvor pædagoger har skemalagt tid til forberedelsen,” siger Elisa Rimpler.
Flere kommuner arbejder strategisk med forberedelsestid
Nogle kommuner, blandt andre Køge og Furesø, har arbejdet strategisk med forberedelsestid til pædagoger for på den måde at tiltrække uddannet arbejdskraft, motivere pædagoger til at gå op i tid og forbedre kvaliteten af det pædagogiske arbejde.
Trine Stampe, der er pædagog i Børnehuset Hop-La i Køge, er som en del af forsøgsordningen i Køge gået fra 34 til 37 timer om ugen. De tre timer ekstra om ugen er øremærket til forberedelse, og det har betydet, at hun i dag har langt mere tid til faglig refleksion med kollegaerne.
”Vi valgte meget hurtigt, at det gav kun mening, at man sad sammen med sin stuekollega i forberedelsestiden, simpelthen for at få reflekteret sammen og få talt ting til ende. Vi er jo aldrig alene, heller ikke på gulvet. Det er rart, at vi har talt sammen og arbejder ud fra det samme udgangspunkt. Jeg tror, der er mange pædagoger, der har råbt på: hvornår har vi tid til at reflektere sammen? Det har vi fået nu. Der er altid tid til refleksion,” siger hun.
Pædagog: Forberedelse gør os langt mere nærværende
Trine Stampe er ikke i tvivl om, at det kommer børnene til gode, at pædagogerne har fået mere tid til forberedelse.
”Det betyder helt sikkert, at vi er langt mere nærværende. Vi skal ikke stjæle tid fra børnene til at få fikset, at vi i morgen skal på tur. Vi kan være der, når vi er der, fordi ting er forberedt. Derfor kan vi være langt mere nærværende med børnene, og yde den omsorg, de har brug for og få snakket om alle de mærkelige spørgsmål, som børn kan komme med i løbet af en dag,” siger hun.
BUPL: Kommuner skal tage medansvar
I BUPL arbejder man fortsat for. at forberedelsestid bliver en naturlig del af overenskomsten og at få gode aftaler i alle kommuner, som sikrer pædagogers forberedelsestid.
”Men vi må også sande, at det er en øm tå for vores arbejdsgiver. For det kræver en økonomi, som ikke er der. Det er et paradoks, fordi man på den anden side regner med, at pædagogerne udfører de mange forskellige opgaver i dag,” siger Elisa Rimpler.
”I sidste ende handler det om, at vi i hver kommune skal gå til vores arbejdsgiver og sige: vi har en opgave, som vi lige nu selv har ansvaret for. Vi vil gerne have, at I tager medansvar for, at vi skal løse den.”
Læs også artiklen 'Ny forskning viser stort behov: Disse 14 opgaver kræver tid til forberedelse'.
