Se listen: 117 måder, vi pædagoger mærker den økonomiske knaphed
”Der er ikke nok legetøj til alle børn”. ”Vi har indkøbsstop”. ”Barnevognene er nedslidte”. Sådan lyder det gentagne gange i kommentarer fra BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse.
I undersøgelsen svarer små 8.000 daginstitutionspædagoger (svarende til 66 procent) ’ja’ til, at de oplever, at der generelt mangler økonomiske ressourcer på arbejdspladsen.
Grafikken viser, at størstedelen af pædagogerne mærker den pressede økonomi ved mangel på legetøj, manglende vikardækning, de fysiske rammer er nedslidte, og de er færre pædagoger:
Se den vilde liste: 117 måder vi mærker ressourcemanglen
Derudover kommenterer 10 procent af daginstitutionspædagogerne i undersøgelsen, hvordan de på anden vis mærker ressourcemanglen i hverdagen med børnene.
Dyk ned i listen med 117 udvalgte udsagn om, hvordan pædagoger får frataget alt fra kaffen på personalestuen til støtten til børn med særlige behov:
1. Hvis vi skal bruge konkrete ting i det pædagogiske arbejde, tager vi det ofte med hjemmefra eller køber ting for egne penge. Det er rigtig svært at udføre arbejdet med nul kroner til indkøb. Det er meget demotiverende.
Daginstitutionspædagog
2. ”Vi har for få ressourcer til børn i udsatte positioner”.
3. ”På min stue er der en pædagogmedhjælper og en pædagog. Vi har 17 børn på stuen i alderen tre til fire år”.
4. ”Vi dækker meget hinanden ind, når vi er syge, for at spare penge”.
5. ”Personalet i vuggestuen kan ikke dække hele åbningstiden med de timer, de har”.
6. ”Der er mangel på stole til de voksne”.
7. ”Vores skovbus er sparet væk, og vi skal nedskalere”.
8. ”Som ressourcepædagog kommer jeg i mange institutioner og ser, at økonomien er presset. Særligt på personaledelen har jeg en oplevelse af, de er blevet færre og meget presset”.
9. ”Manglende muligheder for at købe udstyr, som er tilpasset børnegruppen, såsom klapvogne, krybber og barnevogne til børn med særlige behov”
10. ”Vi mangler hjælpemidler til ressourcebørn”.
11. Der må ikke optjenes afspadsering, da det er svært at finde mulighed for afspadsering. Det betyder, at jeg skriver i min pause.
Daginstitutionspædagog
12. ”Det opleves, at der i vuggestuen ikke er legetøj, der støtter børnenes udvikling i forskellige aldre”.
13. ”Når vi har børn med udfordringer og vi afventer observationer med mere, mangler vi ekstra personale til barnet for at støtte barnet i dets hverdag, indtil der ligger en afklaring”.
14. ”Selvom der kommer flere børn ind, også børn der er udfordrede, får vi ikke flere hænder. Det kan især mærkes sidst på året og frem til 1. april, hvor de ældste rykker videre i forårs-SFO”.
15. ”Vi har for lidt plads til for mange børn”.
16. ”Vi har i et år haft indkøbsstop: Ingen limstifter, ingen kridt til at tegne med udenfor. Ingen sandting, da sommeren kom. Ingen indkøb til børnenes julegaver til forældre. Og ikke engang et nyt bord, som 12 vuggestuebørn spiser ved hver dag, da hjulet under bordet faldt af. Det er simpelthen ikke OK!”.
17. ”Der er ikke penge til lønudvikling”.
18. ”Ved sygdom forsvinder forberedelsestiden”.
19. ”Det er udvalgte pædagoger der har adgang til en pc, da licenserne er for dyre. Har vi ikke adgang til en pc, har vi heller ikke adgang til en printer. Aula er oprettet, så vi skal bruge eget Mit-ID. Jeg mener ikke, at jeg skal stille egen device til rådighed i mit arbejde.
20. Ingen penge til for eksempel en sandwich til p-møde. Ingen penge til renovering og nytænkning af læringsmiljøer. Vi rykker rundt på vores meget gamle og slidte møbler.
Daginstitutionspædagog
21. ”Vores højstole er af en meget gammel model, og det forlyder, at de ikke er ’lovlige’”.
22. ”Ingen penge til karton, lim, farver, maling og perler”.
23. ”Manglende og utilstrækkelig støtte til udsatte børn. Det går dels udover barnet selv, men har også stor betydning for de andre børns trivsel og udvikling. En klar loose-loose situation!”
24. ”Vi er to personaler til en gruppe på otte børn, som skal dække fra klokken 6 til 16.45. Der er dage, hvor man er alene fra klokken 13, og skal tage sovebørn op, spise eftermiddagsmad og skifte bleer samtidig. Der er ingen tid til at skabe pædagogiske læringsmiljøer”.
25. ”Det er en kæmpe udfordring at få budgettet til at stå til, til bare det mest nødvendige”.
26. ”Der spares på børn i udsatte positioner. Børn, der burde have andre tilbud, integreres i almentilbud”.
27. ”Vores slidte klapvogne og ladcykler er 15 år gamle”
28. Vi ser børn med massive udfordringer i normaltilbud. Vi skal klare det selv med en minimal opnormering, som slet ikke er nok. Det er professionelt omsorgssvigt.
29. ”Mangel på mulighed for at tage på kurser og efteruddannelse”.
30. ”Kan ikke forbedre legepladsen”.
31. ”Vi har for få støjtavler og støjdæmpning, og ikke nok rum til opdeling af børn i mindre grupper”.
32. ”Man har desværre ikke krav på barns sygedag, fordi der ikke er råd, hvis der skulle mangle personale i huset”.
33. ”Mine kompetencer rækker langt ud over det, der er mulighed for at arbejde med under de nuværende rammer”.
34. ”Her er ingen minimumsnormering”.
35. ”Vi har en dårlig købsaftale og for få penge til god madkvalitet”.
36. ”Manglende vedligeholdelse som, skaber hygiejne- og sikkerhedsmæssige risici”.
37. ”Vi mangler IT, iPad og iPhone til alle stuer!”.
38. ”Det ligger som et vilkår, "at der skal spares". Det er lige meget, hvad man skal (og ikke skal) foretage sig”.
39. ”Vi har ikke et pauserum eller et mødelokale”.
40. ”Vi har overnormering i vuggestue for at kompensere for børnehaveplads(er)”.
41. ”Vi har ikke haft råd til vikar dækning fra marts til december. Vi har LØBET for at få det til at hænge sammen!”.
42. Jeg kan ikke få de kurser, jeg gerne vil have, fordi ledelsen vurderer, at de er for dyre og foretrækker gratis kurser.
Daginstitutionspædagog
43. ”Ingen penge til Ipads, mobiler, efteruddannelse og andre fornødenheder i hverdagen”.
44. ”Vi har begrænsede midler til sociale arrangementer og gaver”.
45. ”Ingen mulighed for fri, for eksempel ved pårørende med kritiske sygdom-me”.
46. ”For få penge til udviklende legetøj - det der koster ekstra”.
47. ”Mangel og knaphed er nøgleordene for det meste”.
48. ”Der er ikke råd til tegnepapir og materialer til kreative aktiviteter”.
49. ”Mangel på tværfagligt samarbejde, fordi de også er pressede/ ikke er nok ansatte”.
50. ”Der er ikke råd til supervision”.
51. ”Når en kollega siger op, ansættes der ikke en ny på grund af økonomi”.
52. ”Mange arbejdsopgaver, som jeg mener hører til hos servicepersonale, bliver ikke løst, og de står ikke i min stillingsbeskrivelse. Så enten skal jeg gøre noget, der ikke er mit job, eller også skal jeg arbejde under direkte uhygiejniske forhold. Men som regel har jeg ikke tid til det, så det bliver det sidste”.
53. Madordningen er ringe. Priserne på indkøb af mad til børn er for høje, og det giver dårlige muligheder for at give børnene sund og næringsrig mad.
54. ”Vi fik en ny bygning, men har ingen økonomi til legeplads”
55. ”Der er stort set ingen legeredskaber på legepladsen”.
56. ”Vi mangler uddannet personale og har unge vikarer uden erfaring. Da jeg skal tage et kæmpe ansvar og dække enormt mange børn og deres trivsel, er jeg er konstant i alarmberedskab”.
57. ”Generelt en dårlig normering. Det betyder mindre nærværende voksne for det enkelte barn – Og dårlige vilkår for de voksne”.
58. ”Ingen forplejning til aftenmøder”.
59. ”Vi mangler ressourcer til rengøring og køkkenhjælp”.
60. ”Vi oplever lange ventetider på eksterne samarbejdspartnere og kontinuerlige udvidelser af arbejdsopgaver for pædagoger”.
61. ”Vi er seks institutioner under samme ledelse. Hvis vi har et lille overskud i vores institutioner, så kan vi ikke få lov til at bruge det til for eksempel udflugter eller andet, der kommer børnene til gode. Så skal dette overskud gå til en af de andre institutioner, der kører med underskud”.
62. ”Generelt er daginstitutionsområdet udsultet og udsættes for konstante besparelser eller omrokeringer - det er et hårdt arbejdsmiljø”.
63. Vi har ingen penge til indkøb af almindeligt legetøj såsom sandkassespande og skovle. Vi har fem cykler til 100 børn, og meget lidt legetøj indendørs og kun få kreative ting.
Daginstitutionspædagog
64. ”Vi er alt for mange børn til for få voksne. Står selv med 19 børn på en stue alene. Vi har flere sygemeldinger, og jeg synes ikke, at området passer godt nok på os. Vi føler os pressede hver dag i forhold til at få dagen til at gå op. Jeg arbejder i hvert fald ikke efter dagtilbudsloven, som vilkårene er pt”.
65. ”Meget slidte ladcykler. Råd til nye ville give bedre muligheder for oplevelser og udforskning af nærområdet”.
66. ”Alt for ringe vedligehold i forhold til for eksempel maling og rengøring”.
67. ”Ved langtidssygdom bliver der ikke dækket 100 procent ind, når de er i op-trapning”.
68. ”Vi oplever nedskæringer på personale, og at vi får flere opgaver”.
69. ”Jeg har selv købt det, jeg skulle bruge, til min ugentlige natur, udeliv og science-aktivitet”.
70. ”Indsatserne bliver kortere tid, og der er ingen penge til aktiviteter”.
71. ”Vi søger fondsmidler for at kunne komme på udflugt og deltage i aktiviteter ud af huset”.
72. ”Ofte er der snak om, at vi skal spare”.
73. ”Alt for få kvadratmeter per barn. Hvis hvert barn havde tre gange så meget plads, som i dag, ville vi eliminere mange konflikter, og mange børn med særlige behov ville få det nemmere
74. ”Specielt udearealer er kedelige og nedslidte. Når noget gammelt fjernes, kommer der ikke nyt op”.
75. Ingen indkøb af pædagogiske fagbøger, få indkøb at kreative materialer, nedslidt udendørslegetøj/køretøjer.
Daginstitutionspædagog
76. ”Forandringer er KUN motiverede af ønsket om økonomiske besparelser”.
77. ”Med hensyn til udflugter var børnehaven på en årlig bondegårdstur for nogle år siden. Den er sparet væk”.
78. ”Det tager minimum et år at få tilkendt støttetimer, og vi får ingen hjælp til den ekstra indsats, mens vi venter på støtten”.
79. ”Der bliver sparet på maden, så smør er nogle gange sparet væk”.
80. ”Jeg arbejder i ressourcetilbud med børn, der fastholdes i alment regi, til trods for at nogle burde visiteres til specialtilbud. Her spiller økonomi en stor rolle”.
81. ”Allerede planlagte byggeprojekter udskydes flere år i træk”.
82. ”Vores institution kører med så stort et underskud, at vi SKAL tage alle de børn ind, vi bliver tilbudt”.
83. ”Ingen penge til faglig udvikling”.
84. ”Selvom vi har krav på fuldtid, er vi alle stadig på deltid”.
85. ”Vi får ingen vikarer, selv om en tredjedel af personalegruppen er fravæ-rende”.
86. ”Personale goder såsom fri kaffe/te er sparet væk”.
87. ”Generelt mangler der økonomi til nyanskaffelser og vedligehold både inde og ude”.
88. ”Elendig IT. Alle pædagoger burde have en PC, da iPad ikke kan bruges til særligt meget”.
89. ”Fælles pasning af børn og skjulte lukkedage”.
90. ”Manglende arbejdstøj”.
91. Tvungen feriedag den 24. december, hvor daginstitutionen har lukket”.
92. ”De fysiske rammer er et stort problem. Vi er alt for mange voksne og børn i for små rum. Og vi har ingen ledige rum til eventuelt pressede børn”.
93. ”Vi mangler penge til at renovere og udbygge legepladsen”.
94. ”Det forventes, at vi bruger vores fritid på arbejde”.
95. ”Der er ingen daglige pauser. For mit eget vedkommende, havde jeg fem pauser på 14 dage, hvilket er yderst utilfredsstillende af flere årsager”.
96. ”Ingen penge til individuel uddannelse”.
97. ”Jeg arbejder ekstra udover normen”.
98. Gamle IT-redskaber. Dårlig net-forbindelse. For få penge til at forny vores arbejdsredskaber. For få penge til at udvikle læringsmiljøet.
Daginstitutionspædagog
99. ”Vi mangler pædagoger med specialviden for at løse inklusionsopgaven”.
100. ”Udendørsområdet mangler virkelig alt, til trods for at vi har en naturprofil”.
101. ”Vi løber stærkt, og vi får ikke dækket med vikar. Vi får ikke nyt legetøj – det kan vi selv medbringe”.
102. ”Dårligt indeklima”.
103. ”Vi er færre pædagoger på fuldtid, hvilket påvirker kvaliteten og fagligheden”.
104. ”Huset er ikke bygget til alle de børn, vi har”.
105. ”Ser øget stress blandt medarbejderne, der fører til udbrændthed og flugt fra institutionen”.
106. ”Vi har ikke tilnærmelsesvis nok ressourcer til at dække den forventede inklusionsindsats”.
107. ”Generelt manglende tid til omsorg og børn med udfordringer”.
108. ”Generelt for lidt personale til at give børnene en god og udviklende barndom”.
109. Jeg er alene på de tre til fireårige i en gruppe på ti børn. Jeg mangler sparring med nogle, som har været der sammen med mig, og som oplever gruppen sammen med mig”.
110. ”Der spares på alt og alle”.
111. Minimumsnormeringen mærkes ikke i den enkelte institution. Det er ugennemskueligt, hvordan det bliver regnet ud.
Daginstitutionspædagog
112. ”Ingen lokal lønforhandling”.
113. ”Der er lige blevet afskediget”.
114. ”De satte en stilling op, men fandt ud af at de ikke havde råd til at ansætte”.
115. ”Manglende økonomi til nedslidt legeplads”.
116. ”For få hænder til det stigende antal udsatte børn”.
117. ”Økonomien til drift og indkøb er lav”.
Deltag selv i debatten på BUPL's Facebook side, hvor flere pædagoger kommenterer, hvordan de mærker ressourcemanglen. Find opslaget fra den 29. september 2025.
