Dybt bekymrende: Færre nyuddannede vil arbejde i daginstitution

Daginstitutioner har fået sværere ved at tiltrække de nyuddannede pædagoger, viser ny analyse. Lønløft og minimumsnormeringer er veje til at vende udviklingen, men vi skal dreje på mange flere skruer for at sikre børnene flere pædagoger, lyder BUPL’s opfordring til børneministeren.
Vuggestuebarn på legeplads søger kontakt
En mindre og mindre andel af de nyuddannede pædagoger vælger at starte deres karriere i vuggestuer og børnehaver, viser ny analyse.

Manglen på pædagoger i vuggestuer og børnehaver er mange steder allerede kritisk, og nu peger ny analyse fra Tænketanken DEA på, at situationen kan blive endnu værre. En større andel af de nyuddannede pædagoger vælger nemlig jobbet med de mindste børn fra. 

Mens det i 1998 var 47 procent af de nyuddannede pædagoger, som ét år efter dimissionen arbejdede i daginstitution, var tallet i 2021 faldet til 38 procent, viser analysen, der vækker bekymring i BUPL.

”Det går den helt forkerte vej, og det er dybt bekymrende. Som samfund har vi et kæmpe ansvar for at levere kvalitet i daginstitutionerne for de mindste børn. Det er helt afgørende, at vi uddanner pædagoger, der vil varetage det vigtige arbejde i vuggestuer og børnehaver. Lige nu ser vi, at pædagogandelen falder, og der kommer flere ansatte, som ikke har kompetencerne. Det skal der handles på,” siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Jeg tror på, at loven om minimumsnormeringer kommer til at hjælpe os.

Mattias Tesfaye (S), børne- og undervisningsminister

Kun 12 ekstra pædagoger til børnene på et helt år

Alvoren af rekrutteringsudfordringerne på småbørnsområdet understøttes af de seneste normerings- og personaletal fra Danmarks Statistik. 

Den nyeste opgørelse fra november 2023 viser, at normeringen fra 2021 til 2022 blev en smule forbedret. Men ud af samlet set 1.738 ekstra pædagogiske personaler i daginstitutionerne i perioden var kun de 12 pædagoguddannede. Samtidig viser tallene, at der kom 4.300 flere børn, og pædagogandelen faldt fra gennemsnitligt 54 til 52 procent. 

”Vi ved fra forskning, at pædagoguddannet personale gør en forskel for kvaliteten i daginstitutionerne. Pædagoger er uddannede til at skabe betingelserne for, at børn kan udvikle sig godt og trives i vores institutioner. Men når børnene møder færre pædagoger, lider de under det, og pædagogernes arbejdsmiljø bliver presset. Når vi alt for ofte står alene med opgaven og uden en pædagog at sparre med, kommer vi til kort, og det kan i sidste ende betyde flere stress-sygemeldinger, mere omsorgstræthed eller forråelse,” advarer Elisa Rimpler.

Søger væk fra hårde arbejdsvilkår

Ligesom DEA-analysen viser, at en større andel af de nyuddannede pædagoger fravælger job i daginstitutioner, så fremgår det også, at andelen af dimittender, der bruger deres pædagoguddannelse som springbræt til en ny uddannelse, er steget. 

Børn&Unge har talt med to nyuddannede pædagoger, der allerede efter få måneder i faget har planer om at søge væk, begge på grund af arbejdsvilkårene. 

”Jeg drømmer om mere tid og bedre mulighed for en-til-en kontakt med børnene, især dem, der har det svært,” siger Amanda Rosenquist.

Fra Anja Niminska Pedersen lyder det: ”Jeg skal ikke blive gammel i faget, hvis vilkårene ikke ændrer sig.” 

De er langt fra alene: Knap hver fjerde af de nyuddannede pædagoger fra 2017 havde allerede forladt faget igen efter fem år, viser en nyligt offentliggjort analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. En lidt ældre undersøgelse fra rådet har kortlagt, at 11.000 pædagoger i dag arbejder uden for faget.

Minimumsnormeringer og lønløft er ikke nok

Elisa Rimpler ser mange veje til at få de nyuddannede pædagoger til i højere grad at søge mod daginstitutionerne og få pædagoger udenfor faget til at komme retur. 

To vigtige skridt er allerede taget med loven om minimumsnormeringer, der træder i kraft 1. januar 2024, og den nyligt indgåede trepartsaftale om et varigt grundlønsløft på 1.800 kroner til pædagoger. Men der skal mere til.

”Vi har kæmpet hårdt for en genopretning. Og både minimumsnormeringer, sociale normeringer og lønløftet kommer til at gøre en forskel. Men vi taler års udsultning af et børneområde, som er blevet meget mere komplekst gennem årene, og flere børn mistrives. Vi er nødt til at dreje meget mere på endnu flere skruer for at vende udviklingen,” siger Elisa Rimpler.

Hun nævner: reform af pædagoguddannelsen, uddannelse af praktikvejledere, mentorordninger for nyuddannede, styrkelse af arbejdsmiljøet, bedre tid til faglighed, mere efter- og videreuddannelse og pædagogfaglig ledelse tæt på som bare nogle af de skruer, som regeringen og kommunerne skal være med til at dreje på, så daginstitutionsområdet igen bliver attraktivt for flere nyuddannede.

Vi bliver nødt til at have fælles og højere ambitioner om at gøre det bedre.

Elisa Rimpler, formand for BUPL

Børneminister anerkender pædagogers udfordringer 

Der er brug for flere pædagoger i dagtilbud, for uddannet personale er en af de vigtigste faktorer for at sikre kvalitet i det pædagogiske arbejde, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). 

”Det er en udfordring, at der er for få, der søger pædagogstudiet. Det er en udfordring, at der er for mange af dem, der bliver uddannet, der læser videre. Og det er udfordring, at nogle af dem, der starter, ender med at stoppe og arbejde med noget andet, som ikke er relevant for deres uddannelse, men hvor lønnen måske kan være højere,” siger Mattias Tesfaye.

Han tror dog på, at trepartsaftalen om mere i løn til pædagoger og lovkravet om minimumsnormeringer vil gøre faget mere attraktivt. Og han lover også flere forbedringer:

”Vi forhandler om omlægning af skatten, og vi vil gerne hæve beskæftigelsesfradraget ret markant, og det vil også komme til at slå igennem på pædagogernes bundlinje på lønsedlen. Derudover går vi snart i gang med at kigge på en ny pædagoguddannelse, så flere af dem, der bliver uddannet, faktisk også ender med at arbejde med børn,” siger han.

”Det er en god spiral, vi skal ind i. og jeg kan se på tallene, at vi så småt er på vej den rigtige vej,” siger Mattias Tesfaye.

BUPL til Tesfaye: Hæv ambitionerne

DEA-analysen viser, at især de kommuner, der i forvejen har mange pædagoger ansat i deres vuggestuer og børnehaver, har lettere ved at tiltrække de nyuddannede pædagoger. Men Mattias Tesfaye tror, at der snart kommer et generelt løft af fagligheden i daginstitutionerne.

”Jeg tror på, at loven om minimumsnormeringer kommer til at hjælpe os. Det, at der kommer flere kollegaer, også selv om de ikke alle sammen er pædagogisk uddannede, er dog med til at få flere voksne per barn og kan være med til at tage toppen af et hårdt arbejdsmiljø og sikre, at flere bliver i faget,” mener Mattias Tesfaye.

Men Elisa Rimpler opfordrer ministeren til at hæve ambitionerne for pædagogfagligheden.

”Vi bliver nødt til at have fælles og højere ambitioner om at gøre det bedre. Børnene har brug for flere pædagoger, og pædagoger har brug for et stærkt fagligt fællesskab. Så lad os skridt for skridt tage hånd om alle de forbedringer, som faget kalder på. Hver og en af dem er nødvendige,” siger Elisa Rimpler.

Vidste du ...

Fra 2008 til 2021 har antallet af pædagoger i dagtilbud ligget uændret på cirka 35.000 pædagoger. Også selvom det samlede antal pædagoger i landet er steget fra 100.000 i 2008 til 120.000 i 2021. De 20.000 flere pædagoger er altså at finde udenfor dagtilbudsområdet.

Danmark mangler akut 4.000 ekstra pædagoger i daginstitutioner i 2023. Om 10 år vil der mangle mindst 8.000 pædagoger, hvis ikke der gøres noget for at vende udviklingen. Antallet af små børn vil nemlig stige med 60.000.

Kilder: BUPL og rapporten 'Manglen på pædagoger i dagtilbud' fra Tænketanken DEA.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.