Derfor drømmer nyuddannede pædagoger sig væk fra praksis
Da Amanda Rosenquist dimitterede som pædagog fra Absalon Campus Nykøbing Falster i sommers, var hun ikke længe om at lande sit første job.
Allerede en uge efter den sidste eksamen, var hun ansat i Børnehuset Firkøveren i Nykøbing Falster, hvor hun også har været i praktik.
Men selvom det ikke er svært at finde arbejde, og hun kun har arbejdet nogle få måneder i praksis, drømmer hun allerede om at komme tilbage på skolebænken.
”Jeg drømmer om at læse videre, men kom desværre ikke ind på DPU. Arbejdsvilkårene for pædagoger i dag er ikke optimale, så for mig kan uddannelsen godt være et springbræt,” siger hun.
Knap hver fjerde forlader faget
Amanda Rosenquist er ikke alene om at drømme sig væk fra praksis, selvom hun er ny i faget.
Knap hver fjerde af de nyuddannede pædagoger fra 2017 havde allerede forladt faget igen efter fem år, viser en nyligt offentliggjort analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd.
Og sammenlignet med 2016 er optaget på pædagoguddannelsen i år faldet med 25 procent - og det i en tid, hvor institutionerne har svært ved at finde pædagoger til de ledige stillinger, og pædagogandelen mange steder falder.
Efter en måned i praksis: ”For mange børn bliver ikke set”
Amanda Rosenquist vil gerne bruge sin uddannelse til at være med til at ændre, hvordan feltet ser ud.
Planen er at komme til at undervise i pædagogik efter nogle år med erfaring fra praksis. For vilkårene for pædagoger og børn i daginstitutioner er langtfra optimale, oplever hun.
”Nu har jeg kun være uddannet pædagog i en måneds tid, men jeg synes, at jeg ser rigtig mange forskellige behov hos børnene. Jeg drømmer om mere tid og bedre mulighed for en-til-en kontakt med børnene, især dem, der har det svært. Og at flere bliver uddannet til at støtte op om opgaven i praksis, så hjælpen ikke altid er ekstern. Der er simpelthen for mange børn, der ikke bliver set,” siger hun.
Jeg er glad for, at jeg er blevet pædagog, men jeg ved, at jeg på et tidspunkt skal læse videre på grund af vilkårene i pædagogisk praksis.
Anja Niminska Pedersen, pædagog
Svært at arbejde som den pædagog, man har lyst til at være
For Anja Niminska Pedersen der blev uddannet pædagog fra Roskilde Professionshøjskole i starten af i år, er det også de pressede vilkår, der får hende til at gå med tanker om at læse videre, selvom hun er glad for sin uddannelse til pædagog.
”Den største udfordring lige nu er at få pædagogerne til at blive i faget. Mange søger væk, inklusive mig selv senere. For jeg skal ikke blive gammel i faget, hvis vilkårene ikke ændrer sig,” siger hun.
”Lige nu er jeg glad for mit fag, og jeg ved, at jeg kan gøre en forskel. Men rammer og vilkår gør det bare svært for mig at arbejde som den pædagog, jeg har lyst til at være. Jeg er glad for, at jeg er blevet pædagog, men jeg ved, at jeg på et tidspunkt skal læse videre på grund af vilkårene i pædagogisk praksis.”
Brænder for pædagogikken, men travlheden sætter en stopper for ambitionerne
Anja Niminska Pedersen oplever, at virkeligheden i praksis står i kontrast til de ambitioner, hun havde under uddannelsen.
”Vi får så meget fed teori på uddannelsen, så man virkelig kommer til at brænde for nogle ting. Men når man kommer i praktik og senere får fast arbejde, gør travlheden det svært at se, hvor man kan arbejde ordentligt med sin pædagogik.”
Der mangler lige nu 4.000 pædagoger på landsplan, og Kommunernes Landsforening estimerer, at der vil mangle mindst 8.000 om ti år.
I Børn&Unge nr 8/2023 er Amanda og Anja med til at fortælle historien om pædagogers fag og arbejdsvilkår gennem 50 år. Læs bladet her.
