Dagbog 17. april: Åh, bare det gode vejr nu holder

Det sagde pædagogerne og lederne om den sidste i første første genåbningsuge. Vil du læse mere om dagen, der bød på hjælpsomme forældre, indkøb af nyt udelegetøj, forvirring over skiftende retningslinjer, glæde over dejligt vejr og børn, der er enormt gode til at spritte af og vaske hænder, så læs videre her.

Vuggestuen: Vi vil bruge weekenden til at puste ud

Jens Hasse

»Vores aftaler og strukturer virker, og personalet finder mere naturligt rundt i, hvad vi må og ikke må. Hvor tilgangen i går var: ’Årh, vi må ikke overtræde reglerne’, er den i dag, at vi ikke behøver lade os begrænse. Hvis en gruppe børn vil lege det samme som nogle andre, går vi normalt hen og spørger, om de må være med. Det kan ikke lade sig gøre, så i stedet leger vi den samme leg et andet sted. Det kan være en leg, hvor børnene løber op og ned ad en lille høj med en bold eller løber rundt om træer og buske med bolden. Fint, så finder vi en bold og går hen, hvor der ikke er andre børn.

En medarbejder spurgte, hvad vi skulle gøre, når børnene ikke må røre ved det samme sandlegetøj. Nu har personalet en pose med sandlegetøj med rundt, så hver legegruppe har sit eget legetøj. På den måde finder vi løsninger.

Vi er fortrøstningsfulde til på mandag. Vi har aftalt, at vi fortsætter som nu. Vi bliver næsten fuldtallige i næste uge, så vi har placeret de ’nye’ børn i legegrupper. Skrækscenariet er blæsevejr og regn, for så bliver vi nødt til at gå ind. Det gode vejr er en gave, så jeg følger vejrudsigten nøje.

Alle rutiner er nedlagt, og det udfordrer nogle mere end andre. Vi har heldigvis arbejdet sammen i mange år og er gode til at løfte hinanden, men alle er trætte, så vi vil bruge weekenden til at puste ud. Det trænger vi til.«

Skolen: Det er gået op for mig, hvor værdifuldt mit job er

Mette Johnsen

»Kort før jeg gik hjem i går, fik jeg at vide, at jeg skulle have 4. N i dag, så jeg nåede ikke at forberede mig. Men læreren sagde, at jeg selv måtte bestemme, hvad jeg ville lave. Så vi har set Ultra Nyt på DR og været ude. Nogle ville tegne og fik hver en pakke tusser med ansvar for at spritte dem af. Selv spillede jeg Uno, og vi sprittede fingre mellem hver omgang. Det falder helt naturligt for børnene. De husker det bedre end mig og vil spritte af, så snart de har rørt ved noget.

Jeg har altid sagt, at hvis jeg vinder i Lotto, ser de mig ikke på skolen igen. Nu er jeg i tvivl. Jeg har virkelig savnet at grine og hygge mig med kolleger og børn, så det er gået op for mig, at mit job har meget stor værdi for mig.

Sådan er det også for børnene. De er glade for at se hinanden, og vi har ikke haft konflikter på skolen overhovedet. I de 25 år jeg har været pædagog, har jeg heller aldrig oplevet en så god normering som nu, hvor personale fra overbygningen er med i de yngste klasser. Jeg nyder virkelig at have tid til det enkelte barn og til at kunne snakke færdig uden at blive afbrudt.«

SFO'en: Børnene vidste, hvad de skulle gøre

Jeppe Carlsen

»Jeg var nødpasningsåbner og stod forrest ude i skolegården, da det første barn kom 7:20. Inden da havde jeg en følelse af stilhed før stormen. Det var en underlig følelse og satte tingene i perspektiv at gå rundt i skolegården og se de normale optegninger, som er beregnet til leg, nu blande sig med afgræsningsmarkeringer: Det ene opfordrer til leg, det andet opfordrer til begrænsning.

Børnene har været supergode. De vidste, hvad de skulle. De styrede selv over til håndvaskene, og nogle havde endda en lille håndsprit med. De var også gode til at fortælle alt det, de har fået at vide hjemmefra. Kun få børn var ikke helt så forberedt, og dem måtte vi selvfølgelig hjælpe.

Efter nødpasningen var jeg i en gruppe på 10 elever i skolen. Det var en skæg og anderledes dag, fordi der er så få i klassen. Pludselig var det nemmere at komme i gang, og der er mindre uro.

Der er helt sikkert problemstillinger nu og fremadrettet, da det kan være svært at holde afstand. Lige nu er det nok nemmere, end det vil være om 14 dage. Det handler om at få skabt en god start nu, så børnene lærer at holde afstand, uden at vi bliver fængselsbetjente.«

Børnehaven: Bare det ikke pludselig bliver hundekoldt

Jens Hasse

»Jeg havde en god oplevelse fra morgenstunden. En forælder ringede for at spørge, hvordan de bedst kunne hjælpe os, og dem har der været flere af. Forældre, der har mulighed for at flekse eller som arbejder hjemme, vil gerne tage hensyn til andre forældre, som skal møde tidligt. Det er dejligt, at forældrene viser den omsorg og respekt for, at nogle skal skynde sig.

Det er rigtigt dejligt vejr med solskin, og det er en kæmpe hjælp. Min største bekymring er faktisk, at vejret pludselig slår om, og at det bliver hundekoldt. For vi skal jo være ude mange timer dagligt. Rigtig mange af de børn, der har været her onsdag, torsdag og fredag, kender allerede rutinerne. I næste uge kommer flere til, men så er der jo allerede små rollemodeller.

Pædagogisk holdes fanen højt, og medarbejderne er utroligt gode til at finde på sjove aktiviteter for og med børnene. Jeg havde en medarbejder, der i går i sin fritid lige tømte hylden i Føtex med store vejkridt, som ellers har været udsolgt. Så nu kan der tegnes på fliser.

I næste uge får vi i hvert fald yderligere 25 børn. Bare de nu ikke kommer til at stå for meget i kø ved aflevering, for alle skal jo på badeværelse og vaske hænder. Det kan godt bekymre mig lidt, men jeg føler, at vi er klar. Og hidtil har forældrene jo vist, at de tager hensyn til hinanden.«

Den integrerede: Vi må finde nye pædagogiske veje

Jens Hasse

»Jeg har lige været oppe og hente en masse redskaber til de højbede, vi skal i gang med for børnehavebørnene. Nu skal de bygges op, og vi har nogle handy børnehavebørn, der kan slå søm i. Så det er et fælles projekt, og vi kan fortsætte det jord-til-bord projekt, der var i gang, før alt det her startede.

Vi hjælper hinanden. Jeg har godt nok vuggestuebørnene, men nu var det mig, der bedst kunne komme afsted, så…

Vi er stadig ikke ret mange børn, så det har været en god start, men prøven kommer i næste uge, hvor vi kommer op på 50 børnehavebørn og 15 vuggestuebørn. Forældrene har vist stor forståelse for, at meget er anderledes, men det forvirrer, at der er nogle retningslinjer den ene dag og andre den næste dag. Vi prøver os frem i virvaret med de skiftende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

Pædagogisk er vi nødt til at finde nye veje, men vi følger fortsat børnenes spor. Og det er vigtigt, at de får et godt børneliv, selv om forholdene er, som de er. Derfor har vi har fundet penge til nyt udelegetøj til de grupper, der ikke har så meget i deres zone, og vi får en legeborg til den del af legepladsen, hvor jeg er med de store vuggestuebørn. Den kommer i eftermiddag, så den skal vi gerne have samlet, inden jeg kan holde weekend klokken 16.«