Pressede pædagoger vil væk fra dårligt arbejdsmiljø: ’Ingen kan holde til det, vi bliver udsat for’

Dårligt psykisk arbejdsmiljø mangedobler risikoen for, at pædagoger vil kvitte deres job, viser ny undersøgelse. Trods den bekymrende tendens kan undersøgelsen være godt nyt for pædagogerne.
Barn er ked af det
Følelsen af ikke at kunne give børn den omsorg, de har brug for, presser pædagogernes psykiske arbejdsmiljø. Og i ny undersøgelse fortæller en række pædagoger, at de på den baggrund overvejer at søge væk fra deres nuværende job.

Risikoen for, at pædagoger vil kvitte deres job, er mere end fire gange så høj, hvis de har dårligt psykisk arbejdsmiljø end hvis de har et godt psykisk arbejdsmiljø. Det viser BUPL’s nye vilkårsundersøgelse (se grafik nederst).

Og tendensen gælder både blandt daginstitutionspædagoger og pædagoger på skolefritidsområdet.

Tallene bør få landets kommuner til at tage et grundigt kig på pædagogernes arbejdsmiljø. Det mener Johnny Gaardsdal, som er medlem af BUPL’s forretningsudvalg med arbejdsmiljø som et af sine politiske ansvarsområder.

BUPL: Mange kommuner gør alt for lidt

Der er nemlig alt for stor forskel på, hvor alvorligt, kommunerne tager pædagogernes psykiske arbejdsmiljø, mener Johnny Gaardsdal.

”Nogle kommuner arbejder meget seriøst på at skabe gode rammer og derved styrke det psykiske arbejdsmiljø. Andre gør slet ikke. Vi ser i flere tilfælde nabokommuner, som handler vidt forskelligt,” siger han.

Selvom udviklingen er bekymrende, kan undersøgelsens resultat dog være godt nyt for pædagogernes arbejdsmiljørepræsentanter. Mere om det senere.

Pædagoger sætter ord på presset arbejdsmiljø: ’Jeg skal bare væk’

I BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse sætter en række pædagoger ord på, hvorfor deres dårlige psykiske arbejdsmiljø får dem til at overveje at kvitte jobbet.

De skriver blandt andet:

’Dårlige fysiske rammer og alt for mange børn passer ikke til mig på den lange bane. Er blevet støjtræt og omsorgstræt, og jeg synes ærligt talt ikke lønnen er det værd. Overhovedet.’

’Jeg har i alt for lang tid gået med overvejelser om at droppe faget fuldstændigt. Det skyldes især de vilkår og ressourcer, vi kæmper med på dagligt basis.’

’Ingen kan holde til det, vi bliver udsat for, som det er nu. Alle holder løbende øje med diverse jobsider efter alternative muligheder. Vi er trætte og pressede.’

’Jeg er glad for mine kollegaer, men jeg overvejer at søge over i det private for bedre normeringer og arbejdsvilkår samt ny leder.’

’Jeg syntes, at arbejdsvilkårene er for ringe i kommunen til at give børnene en god daginstitutionsdag. Jeg kunne håbe, at det er bedre i en anden kommune.’

”Jeg skal bare væk fra denne her arbejdsplads, så er det ikke så vigtigt om det bliver samme kommune eller tættere på min bopæl.”

Kilde: BUPL's vilkårsundersøgelse, 2025

Store kommunale forskelle får konsekvenser

BUPL’s vilkårsundersøgelse viser da også store udsving i det psykiske arbejdsmiljø fra kommune til kommune. I de ’bedste’ kommuner har mere end 80 procent af pædagogerne et godt psykisk arbejdsmiljø. I de ’værste’ kommuner gælder det under 40 procent af pædagogerne.

De store udsving i vilkårene rundt om i kommunerne begynder dog at få konsekvenser for arbejdsgiverne, påpeger Johnny Gaardsdal. Pædagoger søger nemlig mod steder, hvor de kan sparre med uddannede kolleger, og hvor de oplever, at de kan lykkes i hverdagen.

”Vi ser, at kommuner, der har investeret i ordentlige faglige rammer med god normering, høj pædagogandel og tid til forberedelse, oplever en selvforstærkende effekt. Omvendt oplever kommuner, der lader står til, i stigende grad, at pædagogerne vil væk. Og det problem bliver mere og mere alvorligt for kommunerne i takt med den stigende pædagogmangel,” siger han. 

Kan åbne døre: Pædagogmangel tvinger kommuner til at handle

Det er et langt sejt træk for kommunerne at styrke pædagogernes psykiske arbejdsmiljø.

”Der er ikke nemme løsninger. Men det er ikke nogen undskyldning. For det understreger, at kommunerne skal i gang,” siger Johnny Gaardsdal.

Og her kan resultaterne fra BUPL’s vilkårsundersøgelse understøtte handling fra arbejdsgiverne:

”Når vi ser så stærk sammenhæng mellem arbejdsmiljø og risiko for, at pædagoger søger væk, så bør det gøre kommunerne meget lydhøre. Det ændrer ikke på de værktøjer, man som eksempelvis arbejdsmiljørepræsentant bør bruge. Det er stadig APV, risikovurderinger, MED-samarbejdet og så videre. Det nye er, at kommunerne i langt højere grad end tidligere er presset til at lytte og handle,” siger han.

Gode råd: Sådan skaber I fokus på dårligt psykisk arbejdsmiljø

BUPL’s vilkårsundersøgelse understreger, at et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for arbejdspladsens mulighed for at tiltrække og fastholde pædagoger.

Det giver endnu et argument for, hvorfor kommunen/arbejdsgiveren bør investere i faglige rammer, der sikrer et godt psykisk arbejdsmiljø.

Dette kan være relevant for arbejdsmiljøgruppen eller MED-udvalget på en kommunal arbejdsplads. Eller det kan bruges i forbindelse med for eksempel kommunalvalg eller de årlige budgetforhandlinger.

Brug APV til at sætte lys på problemerne

Arbejdspladsvurderingen (APV) er et afgørende værktøj til at belyse problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Sammen med lederen i arbejdsmiljøgruppen – og kollegaerne naturligvis – skal arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) bruge APV’en til at:

  • Afdække arbejdsforholdene
  • Risikovurdere problemerne i det psykiske arbejdsmiljø
  • Udarbejde en plan for forebyggelse og løsning af problemerne – med de alvorligste først
  • Gennemføre planen
  • Evaluere, om løsningerne virker
  • Sætte ind med nye forebyggende tiltag, hvis det er nødvendigt

I den forbindelse skal AMR og lederen være opmærksom på, at et standard-APV-spørgeskema ikke nødvendigvis fanger alle de væsentlige forhold i det psykiske arbejdsmiljø.

Der kan være brug for at bruge andre spørgsmål og/eller andre metoder – fx dialog på personalemøder – til afdækningen.

AMR og lederen skal også være opmærksomme på, at nogle forebyggende tiltag kan være virkningsfulde i forhold til flere problemer på én gang.

Eksempelvis kan tid til forberedelse, refleksion, evaluering og faglig sparring være effektfuldt i forhold til forebyggelse og håndtering af både høje følelsesmæssige krav og udadreagerende børn.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.