Poul Nyrup Rasmussen: Du er god nok
Kom tæt på Poul Nyrup Rasmussen og hør, hvorfor han ser pædagoger som en uundværlig del af omsorgskæden, der skal sikre trivslen for børn og unge, i denne podcast.

Alle børn og unge bør møde lige netop den person, der giver dem en følelse af at være god nok. Poul Nyrup Rasmussen husker tydeligt, da hans lærer roste ham og gav ham en fornemmelse i maven, der fik ham til at hænge i og klare sig i skolen.
I dag ser han pædagoger og andre af velfærdsstatens fagprofessionelle som helt uundværlige dele i omsorgskæden, der skal hjælpe børn og unge i god trivsel. En indsats, han har arbejdet for i mange år. Og en stafet, han fik overrakt efter tabet af sin datter.