Ny serie 'Lederstemmer': Jeg bliver glad helt ind i sjælen, når jeg ser et barn vokse

I denne nye artikelserie møder du pædagogfaglige ledere, der deler både de opløftende og udfordrende sider af deres lederliv. Den første leder, som inviterer os ind i sit lederliv, er Merete Liechti, institutionsleder i Vuggestuen Skottegården i Tårnby Kommune. Merete Liechti har været leder siden 1992. Hun er også repræsentant i den centrale lederbestyrelse i BUPL.

Vi har talt med hende om lederlivet, og her kan du hendes svar. 

 For mig er en rigtig god lederdag

”Når jeg mærker, at medarbejderne trives, og at de gør det, fordi de er fagligt stolte. Det er, når vi har et rimeligt antal pædagoger, og der ikke er for meget sygdom og fravær. Det er også, når vi har planlagt en aktivitet, og et af de børn, der har lidt udfordringer, responderer positivt. Jeg bliver glad helt ind i sjælen, når jeg ser et barn vokse og blive en del af fællesskabet.”

Et liv med ledelse, nej tak

”Sådan tænkte jeg, da jeg blev uddannet pædagog i 1986. Jeg havde ingen som helst trang til at være leder. Jeg ville være tæt på pædagogikken og ønskede ikke at drukne i administration og personalesager. Men i løbet af tre år havde jeg fire forskellige ledere, og hver gang de forlod jobbet, stod jeg tilbage med ansvaret som stedfortræder. På et tidspunkt tænkte jeg: Så kan jeg jo lige så godt gribe stafetten selv. Jeg må vel også erkende, at jeg dybest set både nyder at sætte mig selv i spil og at sætte en retning. Nu er jeg leder i en vuggestue i Tårnby med 33 børn og 12 medarbejdere, og det har jeg det rigtig godt med.”

Jeg bliver vildt stolt

”Når jeg sætter en retning og skaber rammer, så medarbejderne kan lykkes med den pædagogiske indsats overfor vores vuggestuebørn. Det har altid været arbejdet med 0-3-årige, der har drevet mig. 

Hos de mindste børn ser man lynhurtigt en effekt, og vi kan gøre en forskel, der rækker helt ud i familierne. Når en mor eller far skriver ’Vi har lært rigtig meget af jer. I inspirerer os til at blive bedre forældre’, så bliver jeg altså vildt stolt. Og jeg vil typisk bruge den ros som endnu en anledning til at anerkende medarbejderne.”

Det vil jeg gerne have noget mere af

”Jeg ville ønske, at vi kunne hive endnu flere dage ud af kalenderen, hvor vi sammen kan reflektere og udvikle.  Jeg tænker glad og gerne tilbage på vores årlige kompetencedag, hvor vi blandt andet arbejdede med vores feedback-kultur og planlagde aktiviteter for børnene. Mandagen efter var vi sprængfyldte af energi og havde et nyt katalog af aktiviteter. Heldigvis møder jeg en større og større forståelse for, at det er vigtigt, at vi afsætter tid til at udvikle den pædagogiske indsats, da en sådan både kræver både omtanke og de rette rammer.

Men det dræner mig

”Når vi som institution bliver pålagt opgaver, der trækker ressourcer væk fra vores kerneopgave, som er relationen med børnene. Jeg vil gerne planlægge og udvikle, men det skal give mening og tage afsæt i vores virkelighed og de børn og medarbejdere, vi er. Vi bliver jo mødt med krav om afbureaukratisering, men samtidig sker det, at vi bliver pålagt koncepter og tilsyn, der er udtænkt fjernt fra os. Når detailstyring og skemaer overtager fagligheden, mister vi friheden til at handle pædagogisk klogt.”

Sådan bevarer jeg min ledelseskraft

”Åndehuller er vigtige, og jeg nyder cykelturen til og fra mit arbejde. Her renser jeg hovedet, og tankerne får lov at flyve frit. Jeg har oplevet perioder med stress, så jeg øver mig vedholdende i at passe på mig selv, men jeg er heldigvis blevet bedre til at sætte grænser og mærke, når noget er nok. I stedet for hele tiden at sige: ”Jeg skal bare lige”, så gentager jeg følgende sætning overfor mig selv: ”Jeg gør mit bedste – lige nu – og det er godt nok”.

Mine 3 vigtigste leveregler er

• Jeg møder andre med nysgerrighed og anerkendelse. Alle gør deres bedste ud fra deres kontekst og erfaringer. Det gælder både forældre, kollegaer og børn. 
• Som leder skal jeg se ud over min egen historie og møde situationer og mennesker med et åbent sind.
• Voksne lærer bedst, når det giver mening for dem. Det holder jeg fast i, når vi sætter nye projekter i gang.

Har du lyst til at dele dine tanker om både glæder og udfordringer i lederlivet med dine kolleger landet over? Så skriv til journalist Trine Wiese på trine@diewiese.dk