Coronakrisen: Sådan fik pædagogikken et boost
Genåbningen af skoler, daginstitutioner og SFO'er bød på planlægning, lavpraktiske udfordringer og store mængder håndsprit, vand og sæbe. Men mange steder bød den også på små børnegrupper, bedre normeringer og mere nærvær. Det har både været givende og udfordrende for det pædagogiske personale at skulle navigere i.
På den ene side har kreativitet, omstillingsparathed og mere selvstændighed bidraget positivt, mens de store mængder håndsprit, hyppig afvask af legetøj og adfærdsregulerende skilte er nogle af de ting, som gerne må blive i carona-land. Det fortæller fem pædagoger og ledere til Børn&Unge nr. 6. En af dem er Kirsten Greibe, som er pædagogisk leder i vuggestuen Pilehuset i Aarhus.
»Vi bliver mere kreative, når ’plejer’ er ryddet væk. Så begynder pædagogerne at bygge huler og lege sanglege fra dengang, de selv var børn. Jeg har også lært, at når pædagoger bliver stillet en kriseopgave, så handler de og er skarpe til at organisere ud fra et børneperspektiv. Vi har også fået et tredje fælles med forældrene, fordi vi sammen skulle få hverdagen til at fungere,« siger hun.
Charlotte Vognsen, som er leder i Bredstrupsgades Børnehave i Randers lægger særligt vægt på den omstillingsparathed, hun har oplevet under genåbningen.
»Jeg har lært, hvor hurtige vi er til at omstille os. Hvor hurtigt medarbejderne er med på, at der skal handles, og det gør vi sådan og sådan. Med de mange retningslinjer i baghovedet skulle vi få det bedste ud af det og hele tiden have børnene i centrum. Her har medarbejderne budt ind med fleksibilitet og kreative input. Vi har haft et godt sammenhold, og det har været en positiv oplevelse,« siger hun.
Håb om bedre normeringer i fremtiden
Det er ikke kun kreativiteten og omstillingsparatheden, som fremhæves af de fem pædagoger. Arbejdet med små børnegrupper og bedre normeringer påpeger flere af dem også. Det har givet pædagogikken og fagligheden et boost, fortæller Bente Nielsen, som er pædagog på Hjørring Sydøstskole.
»Jeg har fået bekræftet min faglighed i den gode normering under krisen. Jeg ser det enkelte barn og kommer i tæt kontakt med børnene, fordi vi ikke bliver afbrudt, når jeg kun har en halv klasse ad gangen. Jeg kan give børnene min fulde opmærksomhed. Jeg er også blevet bekræftet i, at vi har et godt sammenhold i pædagoggruppen. Og lærerne har italesat, at de sætter pris på vores indsats,« siger hun.
Også Christian Toft, som er SFO-pædagog på Fuglsanggårdsskolen i Virum, fremhæver de gode normeringer og små børnegrupper, som han håber kan bliv en del af fremtidens politiske debatter.
»Jeg tager helt sikkert det med fra genåbningen, hvor stor forskel det gør at have bedre normering og mindre grupper. Det, håber jeg, kommer med i de politiske debatter: At mange får mere ud af skoledagen, når det er sværere at gemme sig eller blive væk. Normeringen og mindre grupper gør det også nemmere at komme på tur, og det giver helt andre oplevelser på turen,« siger Christian Toft.
Ønsker om en mere normal hverdag
Mens håbet om at de bedre normeringer kan fortsætte, er der samtidig en række ting, som pædagogerne ønsker skal forbliver i corona-land. Faste børnegrupper, dårlig håndsprit, afstand, skilte med adfærdsregler på en hver væg og de strikse regler af afvaskning af legetøj håber flere af pædagogerne er noget, der ikke forbliver hverdag.
»Jeg er træt af, at vi sidst på dagen skal sidde med fem børn på tre legepladser, fordi vi ikke må samle dem. Men krisen vil påvirke os i lang tid. Vi bliver for eksempel mere hys med at sende snottede børn hjem. Jeg er også nervøs for, at forældre, som har meldt deres børn ud af SFO under krisen, ikke melder dem ind igen. Det kan koste stillinger.« siger Bente Nielsen fra Hjørring Sydøstskole.
Charlotte Vognsen fra Bredstrupsgades Børnehave håber også, at hverdagen snart bliver normaliseret.
»Vi ser frem til, at forældrene får lov til at komme ind i institutionen igen, og at alt det vasken hænder og spritten af bliver normaliseret, men ikke mere end at vi vil have øget fokus på hygiejne fremover. Jeg glæder mig til, at vi kan fjerne nogle af alle de skilte med husk dit og husk dat, og til at vi kan have en mere normal afstand til hinanden i børnehaven,« siger hun.
