Guide: Sådan møder du børn, som mister en far eller mor

Børn, som mister en forælder, må leve med, at de ikke får flere oplevelser med far eller mor. Men deres største frygt for er, at de helt kommer til at glemme forælderen. Derfor skal pædagoger blive ved med at tale om den døde forælder, siger forfatteren til ny børnebog om sorg.

Udsnit af forsiden på bogen 'den dag far fik vinger' — Therese Raabo Fischer kunne ikke finde relevant litteratur til børn, som mister en forælder på et øjeblik. Derfor har hun selv skrevet bogen 'Den dag far fik vinger'.

Artikel

Af Henrik Stanek, journalist

Udgivet den 27. maj 2025

Therese Raabo Fischer fik trukket tæppet væk under sig, da hendes mand Tommy døde af en blodprop i hjertet. Tilbage stod hun med deres to børn på 11 og ni år.

”Lige efter dødsfaldet kom mange forbi og hilste på, men så blev der stille. Molly og Charlie var bange for, at deres far ville blive glemt,” siger Therese Raabo Fischer.

Vi har berøringsangst

Hun kunne ikke finde relevant litteratur til børn, som mister en forælder på et øjeblik. Derfor har hun selv skrevet bogen ’Den dag far fik vinger’ om de følelser, dødsfaldet vakte hos hendes børn.

”I Danmark har vi berøringsangst over for døden. Min mor fik en blodprop i hjernen og blev lam i den ene side, da jeg var ni år, men det blev der ikke talt om. Vi skylder børn at tale med dem om deres sorg og også at give dem håb,” siger hun.

Insisterede på at tale om ham

Til at begynde med brød Molly sig ikke om, at hendes mor talte om faren. Men Therese Raabo Fischer insisterede.

”Vi skulle både tale om ham og være transparente over for pædagoger og lærere, så der ikke opstod tvivl om, hvordan han døde. Tommy vil altid mangle. Det skal vi turde sige højt, både som forældre, pædagoger og lærere, for ellers holder vi op med at tale om ham,” siger Therese Raabo Fischer.

Pædagoger kommer langt med deres sunde fornuft, mener hun.

”Hvis barnet er ked af det, kan man spørge, om det er, fordi faren er død. Så kan man sige, at man godt kan forstå, at det er svært lige nu, og om barnet har lyst til at tale om det. Barnet bliver ikke ked af, at faren bliver nævnt.”

I bogen giver Therese Raabo Fischer forslag til, hvordan man læse den med børn fra henholdsvis fire til syv og fra otte til 12 år.

’Den dag far fik vinger’, af Therese Raabo Fischer, Helmin & Sorgenfri, 56 sider, pris: 249 kroner. Find bogen her.

9 gode råd

Trods tabet af sin far vil barnet behandles som hidtil. Det er selvfølgelig vigtigt, at du er der for hende. Det ene øjeblik er hun glad og snakker, griner og hygger sig, og i det næste kan hun græde, måske fordi en lyd eller en duft minder hende om faren. Hun kan også blive vred: ”Hvorfor døde han fra os?” Tal med hende om, at lidt af sorgen kommer ud, hver gang hun græder, og at det er sundt.

1. Hvad kan de andre børn gøre?

Børnene kan lave en bog med tegninger og søde, trøstende ord, så barnet kan føle sig velkommen tilbage i skole og sfo. Men forvent ikke, at de kan forstå, hvad det vil sige, at hun har mistet sin far. Hvis de kunne det, havde de selv mistet en forælder.

2. Skal kammeraterne med til begravelsen?

Det kan være rart for barnet, at kammeraterne deltager i begravelsen, for så behøver hun ikke at skulle forklare, hvad der skete. En begravelse er en hård oplevelse, og måske er det første gang, at hun har været med til en, så i ugerne efter kan hun være træt, og det hele føles gråt og trist.

3. Barnet kan vise gravstedet frem

Senere kan I tage hen at se gravstedet. Det føles ensomt at have mistet sin far, og mange af kammeraterne kan ikke forstå, hvordan det er. Det kan være sørgeligt at besøge gravstedet, men de fleste børn har prøvet af være på en kirkegård for at se til olde- eller bedsteforældre.

4. Vigtigt at tale om afdøde

Det kan være hårdt for barnet, at hun ikke får flere minder om sin far. Hun kan også være bange for at komme til at glemme ham. Derfor skal I blive ved med at tale om ham. Barnet kan også få en bog, som hun kan skrive og tegne i, når hun kommer i tanke om nogle af de skøre, sjove og hyggelige ting, hun har lavet med faren.

5. Barnet synes, det er uretfærdigt

Hvis barnet havde fødselsdag, inden faren døde, og lillebroren har i tiden efter, kan hun føle det som snyd, at faren kun var med til hendes fødselsdag. Hun kan også have svært ved at forstå, at broren kan lege med sine gæster. Tal med hende om, at faren ville have ønsket, at lillebroren skulle fejres og være glad.

6. Når andre børn mister

Hvis et af de andre børn mister sit kæledyr, kan barnet reagere med et ”Det var jo bare en kanin.” Tal med hende om, at det er den største sorg, pigen med kaninen har oplevet, så hun forstår, at sorg findes i flere udgaver.

7. Lad børnene tegne sorgen

Sorg kommer som et lyn fra en klar himmel, men hvordan ser den ud? Det kan du lade barnet – og de andre børn – tegne. Måske ligner sorgen et lilla hjerte. Eller den bruser som et hav i oprør.

8. Fars dag

Når børnene skriver kort til fars dag, er det vigtigt, at I finder på noget andet til det barn, som ikke længere har en far. Hun kan for eksempel dekorere et syltetøjsglas til blomster på gravstedet.

9. Sorgen vil altid være der

Barnets sorg bliver stille og rolig anderledes, men nogle dage kan det føles, som var det i går, at hun mistede sin far. Det skal hun lære at leve med. Tilbyd et kram på svære dage og husk, at det stadig er vigtigt at tale med hende om sorgen fremfor at være bange for at nævne faren.

Udgivet den 27. maj 2025