Kvalitetsrapport efterlyser faglig ledelse: Men forudsætningerne skal være på plads

Den nationale rapport om kvalitet i dagtilbud for børn fra tre til fem år er netop landet. Rapporten viser, at der på en række parametre er stor forskel på kvaliteten på tværs af dagtilbud. I nogle tilfælde også mellem stuerne i den enkelte institution.

Læs også 'Hård kritik af danske dagtilbud: Op til 50 børn for hver pædagog'

Rapporten, som er udarbejdet af EVA og VIVE for Børne- og Undervisningsministeriet, har ikke direkte analyseret ledernes rolle i forhold til at skabe kvalitet i dagtilbuddene. Men den peger på faglig ledelse som en del af løsningen, når kvaliteten skal hæves.

’Resultaterne peger i retning af et behov for en prioritering og styrkelse af faglig ledelse af kvalitetsudvikling i de pædagogiske læringsmiljøer tæt på børnene,’ står der blandt andet i rapporten..

Skal have tid til ledelse

Kristine Schroll, formand for Lederforeningen i BUPL, hæfter sig ved, at rapporten peger på, at kvaliteten ikke er i top, sådan som det var tilfældet for en tilsvarende rapport om kvaliteten i de mindste børns pasningstilbud. Hun hæfter sig også ved, at der er sammenhæng mellem kvaliteten og andelen af uddannet personale.

At faglig ledelse er en af vejene til bedre kvalitet i hele institutionen er lederformanden helt enig i:

“Det handler om faglig ledelse tæt på. Lederen skal sætte faglig retning og arbejde for, at man har en stærk professionsfaglig kultur, hvor man løfter i flok,” siger hun.

Men en række forudsætninger skal være på plads først, pointerer Kristine Schroll.

En af dem er, at der reelt skal være tid til ledelsesopgaven.

“Lederne skal ikke have 10.000 andre opgaver, sådan som de ofte har nu, hvor de klarer alt fra it-support til pedelopgaver. Opgaver, som andre faggrupper i mange tilfælde kunne klare bedre. Det gavner ikke kvaliteten på stuerne, at lederen taster oplysninger ind i Excel,” siger hun.

Uddannelse til medarbejdere og ledere

Det er samtidig en forudsætning, at lederne er klædt på til opgaven, som er bredere end det rent ledelsesmæssige.

“Der er brug for kompetenceudvikling af lederne. De kan for eksempel blive opkvalificeret i at lede pædagogiske processer baseret på den viden, vi har fra dagtilbudsforskningen,” siger Kristine Schroll og tilføjer, at BUPL har fokus på at ændre diplomuddannelsen i ledelse, så dele af den bliver målrettet ledelse af en pædagogisk arbejdsplads.

Det er dog ikke nok med uddannelse til lederne. Det er en helt afgørende faktor, at medarbejderne er veluddannede, og rapporten peger også på, at der er sammenhæng mellem kvalitet og uddannede pædagoger.

“Vi skal have flere erfarne og dygtige medhjælpere og assistenter til at uddanne sig til pædagoger. Det skal den enkelte leder ikke have ansvaret for alene. Det kræver både støtte og klare mål fra kommunernes side”, siger Kristine Schroll og tilføjer, at også de unge medhjælpere, der arbejder i institutionerne et år eller to skal have kompetenceudvikling.

Slå ring om økonomien

Det hele koster dog penge, og derfor må kommunerne ikke lade sig friste til at spare yderligere på området.

“Der er i den grad brug for, at kommunerne prioriterer børnene økonomisk. Selvom  børnetallet falder, skal man slå ring om økonomien og bruge pengene på at øge kvaliteten i stedet for at trække penge ud af daginstitutionsområdet,” siger Kristine Schroll.