Pædagogers svar på kritisk undersøgelse: Sådan skaber vi kvalitet i hverdagen
Rammerne for det pædagogiske arbejde er under pres. For nylig viste en stor undersøgelse af kvaliteten i landets børnehaver, at kun 9 procent af landets daginstitutioner for 3-5-årige børn har et pædagogisk læringsmiljø af ’god kvalitet.’ Ingen af de undersøgte dagtilbud havde ’fremragende’ kvalitet.
Rapporten understregede samtidig, at andelen af pædagoger har betydning for den pædagogiske kvalitet. På den baggrund er det bekymrende, at der i flere af de undersøgte børnehaver var over 50 børn for hver pædagog.
Læs også: Hård kritik af danske dagtilbud: Op til 50 børn for hver pædagog
Men hvad er pædagogik af god kvalitet egentlig? Og hvilke krav stiller det til rammerne, hvis man skal levere ’fremragende’ pædagogik hver dag?
Det giver fire pædagoger her deres bud på:
Kvalitet kræver tid til, at vi er ’tæt på legen’
For Karina Juul Nielsen, pædagog på Aulum-Hodsager Skole og SFO’en Krudthuset i Herning Kommune, er kvalitet, når hun har tid og ro til at være nærværende sammen med børnene.
”Jeg oplever, at børn får venner, når der er voksne omkring dem, som støtter relationerne og hjælper dem med at forstå hinanden. Det kræver, at jeg har tid til at være tæt på legen, gribe ind, når det er nødvendigt, og støtte de børn, der har brug for hjælp til at blive en del af fællesskabet,” siger hun.
Det kræver dog, at rammerne er i orden.
”Jeg har brug for tid til at planlægge og forberede aktiviteter og til at reflektere over det, jeg ser og oplever i hverdagen. Det er i den faglige refleksion, at jeg bliver klogere på børnene og på, hvordan vi bedst kan støtte deres trivsel og udvikling,” siger hun.
Skru ned for koncepterne og op for pædagogfagligheden
God kvalitet kræver en høj pædagogandel i alle institutioner. Så klart lyder det fra Klaus Lynghøft Nielsen, pædagog i Klub Munken i Tårnby Kommune og fællestillidsrepræsentant for kommunens pædagoger.
”Skru ned for koncepterne og skru op for pædagogfagligheden,” siger han og understreger, at kvalitet handler om faglige forudsætninger.
”Derfor skal man fra politisk side prioritere pædagogfagligheden og få uddannet flere pædagoger. Derudover er det vigtigt, at man i kommuner får sat fokus på faglig refleksion,” siger Klaus Lynghøft Nielsen.
’Hvis bare vi var pædagoger nok’
For Henrik Graulund Thorsen Pedersen, pædagog i Brombærbakken i Aalborg Kommune, er det afgørende at kunne tage udgangspunkt i, hvad børnene er optaget af og følge børnenes spor.
At give plads til de svære følelser og hjælpe børnene med at udvikle de værktøjer, de skal bruge for at komme igennem dem.
"At se når børnene lykkes og udvikler sig positivt, er en af de ting, der gør mig til en stolt pædagog. Men for at det skal kunne lykkes, så skal børnene have adgang til flere kompetente pædagoger. Pædagoger gør en stor forskel for Danmarks fremtid: Børnene. Men den forskel kunne være meget større, hvis bare vi var pædagoger nok,” siger han.
Alle børn skal ses, høres og have mulighed for at deltage
Durita Krossteig í Dali er pædagog i daginstitutionen Børneambassaden i Frederiksberg Kommune og fællestillidsrepræsentant for kommunens pædagoger.
For hende er kvalitet, at børnene i børnehaven oplever at være en del af et inkluderende børnefællesskab, hvor alle børn – uanset forudsætninger – bliver set, hørt og får mulighed for at bidrage og deltage i legen.
”Det er for eksempel, når en pædagog ser, at et barn med sproglige udfordringer ofte står udenfor legefællesskabet, og pædagogen derfor aktivt faciliterer en rolle i en igangværende rolleleg, som barnet kan mestre. Og samtidig støtter de andre børn i at invitere og samarbejde, så børnefællesskabet styrkes, og der skabes deltagelsesmuligheder for alle børn i legen,” siger hun.
