Bekymrende kvalitet i dagtilbud får konsekvenser for kommunernes økonomi
Sparekniven kan blive i skuffen. Sådan kan man oversætte den aftale, KL, kommunernes interesseorganisation, og regeringen har indgået om kommunernes økonomi for år 2026. Ligesom for et år siden får kommunerne ekstra penge til velfærden.
Samtidig får kommunerne også en bunden opgave med at løfte kvaliteten i landets daginstitutioner. Det er den direkte konsekvens af den undersøgelse, der blev offentliggjort i forrige uge, hvor kvaliteten i dagtilbud for de 3-5-årige blev kortlagt. I gennemsnit var der kun en pædagog pr. 22,4 børn. Og 28 procent af institutionerne har ’utilstrækkelig kvalitet’.
For vuggestuer ser det endnu mere kritisk ud. For et år siden kom en tilsvarende undersøgelse for de mindste institutionsbørn, og den viste, at 38 procent af vuggestuerne havde ’utilstrækkelig kvalitet’.
Læs også: Hård kritik af danske dagtilbud: Op til 50 børn for hver pædagog
Her er tre ting, du skal vide om kommunernes økonomi for de næste år
Overordnet er der flere penge til velfærd
Kommunerne får 3,5 milliarder kroner ekstra til at løfte servicen i kommunerne. ’Aftalen giver et stærkt afsæt for at prioritere landets dagtilbud, skoler, plejehjem og fritidstilbud,’ hedder det i aftalen.
De 3,5 milliarder kroner ekstra dækker også den demografiske udvikling. Kommunerne vil med aftalen have råd til både at tage sig af flere plejekrævende ældre og sikre velfærden på børneområdet.
Milliarder til indeklima og legepladser
Aftalen indeholder flere penge til anlæg, blandt andet med mulighed for:
- Investeringer i daginstitutioner i omegnen af 3 milliarder kroner. Herunder til forbedring af indeklimaet og renovering af legepladser.
- Investeringer i folkeskoler i omegnen af 5 milliarder kroner. Herunder til rammerne for undervisning, renovering af toiletfaciliter og forbedring af udearealer.
Aftale understreger kommunernes ansvar for kvaliteten
Økonomiaftalen understreger, at den kritiske undersøgelse af kvaliteten på dagtilbudsområdet får konsekvenser for kommunen. Således påpeges det i aftalen, at:
- det er kommunernes ansvar, at dagtilbuddene kan leve op til lovgivningens krav til det pædagogiske indhold til dagtilbuddene.
- kommunerne skal have fornyet fokus på egen tilsynspraksis.
- kommunerne skal have fornyet fokus på arbejdet med kvalitetsudvikling.
- faglighed og uddannelse har betydning for kvaliteten i dagtilbuddene.
- at opkvalificeringspuljen giver gode rammer for, at kommuner og dagtilbud kan arbejde strategisk med opkvalificering af det pædagogiske personale.
- kommunerne skal iværksætte en særlig indsats målrettet de dagtilbud, der har alvorlige kvalitetsudfordringer.
- regeringen og KL er enige om årligt at følge udviklingen i personalesammensætningen på dagtilbudsområdet frem mod 2030.
KL: Kommunerne skal styrke ledelsen
Børn&Unge ville gerne have spurgt formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Christina Krzyrosiak Hansen (S) fra Holbæk, om, hvordan kommunerne nu vil løfte kvaliteten. Det var desværre ikke muligt at få et interview med hende. Men KL’s direktør Kristian Heunicke siger:
“Økonomiaftalen giver kommunerne mulighed for at udvikle velfærden. Det gælder også på dagtilbudsområdet, hvor kvalitetsundersøgelsen viser, at vi har brug for at sætte ind. Hver dag gør dygtige medarbejdere et stort stykke arbejde for at give børnene en tryg og omsorgsfuld hverdag. Det er vigtigt, at vi prioriterer at skabe endnu bedre rammer for det. Derfor skal kommunerne bl.a. fokusere på at styrke ledelsen, så de kan være tættere på medarbejderne og børnene. Og medarbejdernes faglighed skal opkvalificeres. For dygtigt pædagogisk personale er afgørende for kvaliteten.”
