Bliv pædagog: Tag med på den fedeste dannelsesrejse
60.000 flere børn i vente de næste 10 år, og til den tid 8.000 færre pædagoger til at tage sig af dem. Rekrutteringskrisen er massiv og mærkes allerede på de pædagogiske arbejdspladser, hvor pædagogandelen nu i gennemsnit er under 50 procent.
Mens hele pædagogområdet derfor håbefuldt venter på årets optag på pædagoguddannelsen og den kommende uddannelsesreform, har Børn&Unge mødt Line Togsverd, der er docent og forsker i pædagogers faglighed og pædagoguddannelsen, til en snak om, hvad der kan gøre uddannelsen mere attraktiv for flere.
Hun fremhæver nødvendigheden af forbedringer i både arbejdsbetingelserne og på uddannelsen.
”Pædagoger skal have mere i løn. Selvfølgelig skal de det. Men jeg tror især, at man kan tiltrække flere unge ved at tale de gode historier op: Fortælle, at man på pædagoguddannelsen har mulighed for at udvikle sig som menneske, og at kernen i uddannelsen og i faget er en dannelsesrejse,” siger Line Togsverd.
Unge vil gøre en forskel
I sin forskning har hun interviewet og fulgt pædagogstuderende. Og det er helt gennemgående, at de vælger uddannelsen for at gøre verden til et bedre sted, men også for at blive klogere på sig selv, oplever hun.
I en nyere undersøgelse om, hvad der motiverer til at vælge pædagoguddannelsen, svarer 94 procent af de optagne, at de valgte uddannelsen for at gøre en forskel for andre. Omvendt er top tre årsagerne til at fravælge pædagoguddannelsen, at en anden uddannelse var mere spændende, at lønnen er for lav, og at arbejdsvilkårene er for ringe.
”Unge vælger faget for at gøre en forskel for børn, unge og udsatte mennesker i samfundet. Og de gør det på trods af ringe løn, og fordi de ikke kan lade være. Hvis vi både satte fokus på de mange gange, pædagoger gør en forskel, og også gjorde noget ved pædagogers arbejdsbetingelser, var der måske langt flere unge, der vil føle sig kaldet til at blive pædagog,” siger Line Togsverd.
De fleste læser til pædagog for at blive dygtige pædagoger. Derfor er det heller ikke uden betydning, hvad man putter i uddannelsen.
Line Togsverd, docent og forsker ved UC SYD
Vil være dygtige
De unge pædagogstuderende, som vilkårene til trods har valgt faget, vil først og fremmest arbejde som pædagog.
”Nogle bruger uddannelsen som springbræt til en overbygning på uddannelsen, men de fleste læser til pædagog for at blive dygtige pædagoger. Derfor er det heller ikke uden betydning, hvad man putter i uddannelsen,” siger Line Togsverd.
Hun efterlyser højere taxametertilskud, flere undervisningstimer, mere sammenhæng i uddannelsen og flere ressourcer til vejledning af de studerende. Noget også en sønderlemmende kritik af uddannelsen fra 2021 fremdrager som mangler i uddannelsen. Og så kalder Line Togsverd det absurd, at de studerende ikke har et fag, der hedder ’pædagogik’.
”Det er ikke fordi, der ikke er undervisning i pædagogik, men det vil betyde noget at have et fag, hvor man går på opdagelse i fagets mange facetter, dets udspring og historie. Pædagogikfaget bør udgøre den grundlæggende faglighed, hvor man henter begreber og forståelser, der gør, at man kan tage faget på sig og orientere sig i sin praksis,” siger hun.
Uddannelsen er blevet for teknisk
Hun kritiserer også, at både undervisere og studerende oplever en stram målstyring, der i dag gør uddannelsen alt for teknisk.
”Ud over de kompetencemål, vi er forpligtet af i Bologna-erklæringen, har man operationaliseret målene i en række videns- og færdighedsmål. Og både på uddannelsen og i praktikken kommer man let til at fortolke dem som en liste af ting, man skal have afkrydset. Men man bliver ikke nødvendigvis en god pædagog af at kunne sætte tjek ved samtlige af de der mål,” siger Line Togsverd.
Hun mener, at den gode pædagog er en, der arbejder ud fra nogle faglige og etiske værdier mere end en, der lader sig styre af mål.
”Fremfor at målstyre bør man i højere grad have tillid til, at undervisere og studerende i fællesskab finder ud af, hvad der er betydningsfuldt i deres uddannelse,” lyder det fra Line Togsverd.
Når vi har at gøre med mennesker, der selv skal komme på banen og udvikle, hvem de er, på måder, der også respekterer, at der er andre selver tilstede, så er det en mere kompliceret sag.
Line Togsverd
Flopper uden praktikken
Det gælder også i praktikken, hvor de studerende kommer ud i et arbejdsfællesskab, hvor de kan prøve sig selv af som pædagog.
”De pædagogstuderende fortæller entydigt, at hvis ikke de havde praktikken, så ville uddannelsen floppe fuldstændig igennem. Det er der, de synes, de lærer mest. Her bliver de udsat for andres måder at udøve faget på, og får det, jeg kalder et ’uenighedsfællesskab’, hvor de oplever, at nogen gør noget, som de er uenige i, og som faktisk hjælper dem til at finde ud af, hvordan de selv gerne vil være pædagoger og ’gøre’ faget – ligesom de møder super inspirerende pædagoger, som viser vej,” siger Line Togsverd.
En kompliceret sag
For hende er god pædagogik noget, der er til evig diskussion blandt fagets udøvere.
”Uanset hvor meget man gør sig umage, så vil der altid være andre måder at være pædagog. Sådan er det jo ikke med sko, man skal reparere, eller bilmotorer, eller karies i tænderne og andre tekniske fag. Men når vi har at gøre med mennesker, der selv skal komme på banen og udvikle, hvem de er, på måder, der også respekterer, at der er andre selver tilstede, så er det en mere kompliceret sag. Og det gør faget både spændende og vigtigt,” siger Line Togsverd.
