Kontroversiel aftale er godt nyt for både pædagoger og studerende

Folketinget har netop vedtaget at afsætte et stort beløb til et løft af pædagoguddannelsen. Det er dog ikke den eneste måde, den omdiskuterede aftale kan få indflydelse på studerende og færdiguddannede pædagogers fremtid.
Studerende

I 2021 viste en stor evaluering, at pædagoguddannelsen ikke klædte de pædagogstuderende godt nok på til de faglige udfordringer i pædagogjobbet.

Allerede dengang kaldte BUPL på et væsentligt løft af studiet, men først nu lægger Folketinget op til at sende flere penge til pædagoguddannelsen.

Det sker i en ny, bred uddannelsesaftale, som ud over en reform af pædagoguddannelsen vil give velfærdsuddannelserne et samlet løft i milliardklassen (se boks nederst).

"Der er i den grad brug for dygtige pædagoger - og nok af dem. Derfor er jeg glad for, at vi nu endelig kan se frem til et økonomisk løft og en reform af pædagoguddannelsen, som desværre for længe har været underfinansieret og nedprioriteret," siger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Pædagogerne mangler uddannede kolleger nu og her

Aftalen er godt nyt for både fremtidige pædagogstuderende og for landets pædagoger, som allerede nu mangler uddannede kolleger.

”Men der vil gå lang tid, før landets pædagoger for alvor mærker effekten af en styrket pædagoguddannelse i form af flere dygtige nyuddannede pædagoger. Derfor er det afgørende, at der både lokalt og nationalt skrues på alle håndtag for at skaffe flere pædagoger nu,” siger Elisa Rimpler.

Hun peger blandt andet på, at højere løn og bedre arbejdsvilkår er nødvendige for at få flere unge til at vælge pædagogfaget, og for at få de mange pædagoger, som har forladt faget, tilbage.

”Derudover er det vigtigt, at flere erfarne pædagogmedhjælpere tager merituddannelsen til pædagog,” siger BUPL-formanden.

Studerende efterlyser mere undervisning

I en ny undersøgelse fra BUPL og de pædagogstuderendes organisation PLS påpeger en stor del af de godt 1.000 medvirkende pædagogstuderende, at uddannelsen har behov for et løft: 45 procent af dem svarer i undersøgelsen, at der er for få undervisningstimer, og 30 procent er utilfredse med det faglige niveau. 

”Grundet nedskæringer får vi ikke meget undervisning, og kvaliteten af undervisning og fagligheden falder. Vi er der i gennemsnit 11 timer i ugen. Én til to dage fra 09:30-11:50,” skriver en studerende på andet år af uddannelsen i undersøgelsen.

BUPL og professionshøjskoler: Et reelt løft bliver dyrt

Undersøgelsens resultater gør det ifølge Elisa Rimpler tydeligt, at det nødvendige løft af pædagoguddannelsen vil kræve en stor del af de midler, Folketinget nu har afsat:

”Flere timer med en underviser tilknyttet, mere feedback og mindre hold er afgørende for at sikre kvaliteten af pædagoguddannelsen. De ting er dyre. Ingen tvivl om, at denne aftale er et godt skridt på vejen, men det løft af uddannelsen, vi drømmer om, ville kræve, at alle pengene i aftalen gik til pædagoguddannelsen,” siger Elisa Rimpler med henvisning til, at midlerne skal fordeles mellem flere forskellige uddannelser.

Også Camilla Wang, forkvinde for Danske Professionshøjskoler peger på behovet for flere penge:

"Her er ingen snuptagsløsninger, og det kommer til at tage tid og vil kræve investeringer. Men aftalen her er et vigtigt første skridt i det store arbejde, som vi er mange aktører, der skal bidrage til i de kommende år," siger hun i en pressemeddelelse.

Stort flertal anbefaler pædagoguddannelsen: ’Bedste beslutning, jeg har taget’

Selvom næsten halvdelen af de pædagogstuderende i en ny undersøgelse fra BUPL og de studerendes organisation PLS kritiserer det lave timetal på uddannelsen, mener 82 procent af dem, at undervisningen i ’høj’ eller ’nogen’ grad er fagligt relevant for deres kommende virke som pædagog.

Og 63 procent af dem vil anbefale andre at søge ind på uddannelsen.

”Bedste beslutning, jeg har taget for mig selv fagligt. Jeg elsker faget og ser en fremtid for mig selv inden for det,” skriver en af de studerende, som ville anbefale studiet til andre.

”Vil klart anbefale folk, der brænder for at arbejde med mennesker at tage pædagoguddannelsen, selvom den trænger til et løft,” skriver en anden.

Ny aftale giver risiko for nedskæring i kandidatuddannelsen i pædagogik

En mere kontroversiel del af den nye folketingsaftale er, at partierne bag (regeringen i form af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne samt partierne SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) vil forkorte 10 procent af landets kandidatuddannelser fra to år til et år og tre måneder.

Det vil være op til universiteterne selv at beslutte, hvilke uddannelser, som skal forkortes. Elisa Rimpler advarer dog mod at skære i kandidatuddannelsen i pædagogik.

”Vi har brug for, at flere pædagoger kan efteruddanne og dygtiggøre sig, og her er kandidatuddannelsen afgørende. Samtidig kan det styrke kvaliteten på pædagoguddannelsen, at flere pædagoger tager kandidatuddannelsen og bliver undervisere på professionshøjskolerne," siger hun.

Sådan påvirker den nye Folketingsaftale pædagoguddannelsen

  • Aftalen lægger blandt andet op til at reformere de videregående professionsuddannelser på velfærdsområdet for at få flere til at uddanne sig til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver.

    I den forbindelse prioriterer aftalepartierne 200 millioner kroner om året til uddannelserne fra år 2025 stigende til 300 millioner kroner om året fra år 2030 og frem.

    En del af midlerne skal gå til en ny pædagoguddannelse.

    10 procent af kandidatuddannelserne skal fra 2028 forkortes fra to år til et år og tre måneder. De vides endnu ikke, hvilke uddannelser, det drejer sig om.

    Læs mere om aftalen hos Uddannelses- og Forskningsministeriet

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.