Store kommunale udsving: Her har flest pædagoger et godt arbejdsmiljø

På trods af at store følelsesmæssige krav, støj og tidspres ofte er et vilkår i pædagogjobbet, mener langt de fleste daginstitutionspædagoger, at de har et godt arbejdsmiljø.

61 procent af daginstitutionspædagogerne fortæller i BUPL’s vilkårsundersøgelse fra efteråret 2022, at de har et godt eller meget godt arbejdsmiljø. Kun 14 procent har et decideret dårligt arbejdsmiljø.

Men der er store lokale udsving, viser undersøgelsen (se kort nederst).

Særligt de nord- og vestjyske pædagoger mener i høj grad, at de har et godt arbejdsmiljø, mens især pædagoger i Storkøbenhavn oplever at have et dårligt arbejdsmiljø.

Her er arbejdsmiljøet i top: Mange mærker bedre normeringer

Hjørring er en af de kommuner, hvor flest pædagoger melder om et godt arbejdsmiljø. Sådan har det dog ikke altid været. For få år siden slog daginstitutionspædagogerne alarm på grund af presset arbejdsmiljø og dårlige normeringer.

De opråb ser ud til at have hjulpet: 50 procent af Hjørring-pædagogerne fortæller, at deres normeringer er blevet bedre de seneste år, mens det kun gælder 35 procent af pædagogerne på landsplan.

Kristian Tornby, faglig sekretær i BUPL Nordjylland, peger da også på en høj medarbejderinddragelse som en af årsagerne til de positive tilbagemeldinger fra Hjørring-pædagogerne.

”Når vi taler med tillidsrepræsentanterne i Hjørring, nævner de i høj grad muligheden for at opnå indflydelse via MED-systemet. Og vi ved jo, at følelsen af, at det nytter at råbe op, er vigtig for et godt arbejdsmiljø,” siger han.

For få midler til vigtig opgave: Stress presser arbejdsmiljøet 

I de storkøbenhavnske kommuner med dårligt arbejdsmiljø kæmper pædagogerne blandt andet med indsatserne for børn i udsatte positioner: 38 procent af de storkøbenhavnske pædagoger mener, de har tilstrækkelig tid til den opgave, mens det gælder 44 procent af pædagogerne på landsplan.

Og netop rammerne for arbejdet med udsatte børn er blandt de arbejdsvilkår, som har størst indflydelse på arbejdsmiljøet, viser BUPL’s vilkårsundersøgelse. 

”I en række storkøbenhavnske kommuner er opgaven med børn i udsatte positioner simpelthen større, end der bliver afsat midler til. Det øger risikoen for stress, og det er en væsentlig årsag til det pressede arbejdsmiljø,” vurderer Jon Olufson, formand for BUPL Storkøbenhavn.

Negativ spiral: Pædagogflugt presser arbejdsmiljøet 

Et dårligt arbejdsmiljø kan føre til rekrutteringsproblemer, der kan forværre arbejdsmiljøet yderligere. Det mærker en række kommuner og institutioner allerede, lyder advarslen fra flere lokale BUPL-fagforeninger.

”Vi ser, at pædagogerne smutter, når arbejdsmiljøet bliver for hårdt. Og de søger typisk mod institutioner med stærke faglige fællesskaber, hvilket giver rekrutteringsproblemer i de øvrige institutioner, som er svære at løse,” siger Jon Olufson.

Læs også: Pædagoger har et af Danmarks følelsesmæssigt hårdeste job

Afgørende for succes: Indflydelse på din hverdag

Rødovre er eneste kommune i Storkøbenhavn, hvor pædagogernes arbejdsmiljø er væsentligt bedre end landsgennemsnittet.

Årsagen skal dog ikke nødvendigvis findes i eksempelvis bedre normeringer end nabokommunerne, vurderer Jon Olufson. Succesen skal snarere findes i muligheden for – ligesom i nordjyske Hjørring Kommune – at få indflydelse på egen hverdag:

”Når vi kigger på vores kommuners budgetter, så afsætter de kommuner, der har problemer med arbejdsmiljøet, også penge til normeringer. Der, hvor vi kan se, at Rødovre skiller sig positivt ud, er på stabilitet og på den korte vej fra pædagog til forvaltning. En række af nabokommunerne har områdeledelse og klyngeledelse, som kan gøre vejen til indflydelse meget lang, men det har de ikke i Rødovre,” siger han. 

Læs også: Er det her et godt sted at arbejde? Sådan spotter du et godt arbejdsmiljø