Ny undersøgelse: Pædagoger har et af Danmarks følelsesmæssigt hårdeste job

Pædagogers hverdag er plaget af støj og et for højt arbejdstempo, og så er pædagogerne en af de faggrupper, som har størst følelsesmæssig belastning på jobbet. Det viser en ny, stor kortlægning af danskernes arbejdsmiljø. Tallene kalder på handling nu, mener BUPL.
Kvinde med hovedpine og dårligt psykisk arbejdsmiljø

Hvis du af og til føler dig flad eller nedtrykt, når du går hjem fra arbejde, er det helt forståeligt. Pædagoger er nemlig en af de faggrupper i Danmark, som oplever mest støj, travlhed og størst følelsesmæssige pres på deres job.

Det viser den nye undersøgelse, ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere,’ som Arbejdstilsynet netop har offentliggjort (se boks).

Flere end 30.000 lønmodtagere besvaret en række spørgsmål om deres arbejdsmiljø. Ser man overordnet på branchegrupper, oplever daginstitutionsansatte i højere grad end eksempelvis ansatte hos politi, beredskab og fængsler, at deres job er følelsesmæssigt krævende.

Læs også: Pædagoger står alene med store børnegrupper: ’Det er ren overlevelse’

Forsker: Depression og langtidssygemeldinger

Pædagoger er også blandt de faggrupper, som oftest har et så højt arbejdstempo, at det er svært at udføre arbejdet tilfredsstillende, og det pres, pædagogerne oplever, kan få konsekvenser.

Det understreger Annette Meng, cand.psych., ph.d. og forsker hos Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

NFA’s forskning viser, at høje følelsesmæssige krav i jobbet er forbundet med øget risiko for både depression og langtidssygemeldinger.

”Samtidig ser vi, at ubalance mellem jobkrav og ressourcer øger risikoen for sygefravær og sandsynligheden for, at man forlader jobbet eller arbejdsmarkedet. Følelsen af ikke at kunne udføre sit arbejde tilfredsstillende med de ressourcer, man har, kan opleves som belastende,” siger arbejdsmiljøforskeren.

BUPL: Risiko for at flere forlader faget

Også Lasse Bjerg Jørgensen, forretningsudvalgsmedlem i BUPL med arbejdsmiljø som politisk ansvarsområde, peger på den øgede risiko for langtidssygemeldinger eller flugt fra pædagogfaget.

Selvom Arbejdstilsynets rapport er hård læsning, er resultaterne desværre ikke overraskende, mener han. Især ikke i betragtning af, at undersøgelsen er lavet i foråret 2021, hvor coronapandemien var med til at presse pædagogernes arbejdsmiljø yderligere.

”Vi har desværre også tidligere fået lignende meldinger fra pædagogerne. Det pressede arbejdsmiljø giver risiko for onde cirkler på pædagogernes arbejdspladser, og det giver risiko for, at flere vælger at forlade faget,” siger han.

Behov for politisk handling nu

Lasse Bjerg Jørgensen påpeger, at politikere både lokalt og nationalt bør handle hurtigt for at styrke pædagogernes arbejdsmiljø: 

”Pædagoger skal kunne nå deres arbejde uden konstant at føle, at de skal gå på kompromis i indsatsen for børnene. Det er kommunerne nødt til at tage alvorligt. Ellers vil flere pædagoger knække, og rekrutteringen til faget vil lide endnu mere. Samtidig er politikerne nødt til at sikre ordentlige normeringer og betingelser for det pædagogiske arbejde,” siger han.

Forsker: Sådan kan arbejdsgivere hjælpe

Annette Meng håber, Arbejdstilsynets nye undersøgelse kan øge opmærksomheden på pædagoger og andre omsorgsmedarbejders arbejdsmiljø og trivsel.

”Der er i disse jobgrupper en tendens til at sætte dem, man yder omsorg for, før en selv," siger hun.

Og der er faktisk flere ting, man kan gøre for at mindske problemerne, fortæller hun på baggrund af NFA’s forskning. 

"Specifikt i forhold til jobs med høje følelsesmæssige krav er rolleklarhed og udviklingsmuligheder med til at begrænse de negative konsekvenser og sænke risikoen for eksempelvis langtidssygemeldinger," siger Annette Meng.

Undersøgelsen, som specifikt kiggede på jobs med høje følelsesmæssige krav, påviste ikke, at indflydelse på arbejdet og ledelseskvalitet mindskede risikoen for sygefravær.

"Men vi ved fra anden forskning, at ledelseskvalitet og gode relationer mellem medarbejderne kan bidrage positivt generelt til det psykosociale arbejdsmiljø,” siger hun.

Læs flere af NFA’s råd til håndtering af arbejde med høje følelsesmæssige krav.

Top og bund: Her er pædagogernes arbejdsmiljø godt og skidt

Arbejdstilsynet gennemførte i første halvår af 2021 spørgeskemaundersøgelsen ’National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere.’

Omkring 30.000 lønmodtagere har besvaret spørgeskemaet, og pædagogernes arbejdsmiljø adskiller sig på en række punkter fra gennemsnittet. Nedenfor er præsenteret resultater for pædagoger og i nogle tilfælde samlede resultater for lønmodtagere i daginstitutioner.

Her er pædagogernes arbejdsmiljø i top

  • 13,4 procent af pædagogerne har altid eller ofte tidsfrister, der er svære at overholde. Landsgennemsnittet er 22,7 procent.
  • 70,4 procent af lønmodtagerne ansat i daginstitutioner kan i meget høj grad eller i høj grad få råd og vejledning fra nærmeste leder. Landsgennemsnittet er 64,3 procent
  • 75,1 procent af daginstitutionsansatte bliver i meget høj grad eller i høj grad respekteret af ledelsen. Landsgennemsnittet er 71,3 procent.
  • 25,2 procent af daginstitutionsansatte får altid eller ofte uventede opgaver, der øger tidspres. Landsgennemsnittet er 33,7 procent.
  •  12,6 procent af daginstitutionsansatte kommer altid eller ofte bagud med arbejdet. Landsgennemsnittet er 18,0 procent.

Her er pædagogers arbejdsmiljø i bund:

  • 74,0 procent af pædagogerne er udsat for forstyrrende baggrundsstøj i mindst en fjerdedel af deres arbejdstid. Landsgennemsnittet er 41,4 procent. Pædagoger er den næst mest belastede jobgruppe kun overgået af tømrere og snedkere.
  •  13,7 procent af pædagogerne har i meget høj grad eller i høj grad indflydelse på deres arbejdstider. Landsgennemsnittet er 44,3 procent.
  •  27,1 procent af pædagogerne har altid eller ofte et højt arbejdstempo, der påvirker kvaliteten af arbejdet. Landsgennemsnittet er 16,8 procent. Pædagoger er tredje mest belastede jobgruppe.
  •  37,3 procent af pædagogerne kan i meget høj grad eller i høj grad udføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet. Landsgennemsnittet er 44,3 procent. Pædagoger er næst mest belastede jobgruppe.
  •  5,1 procent af daginstitutionsansatte har været udsat for mindst én arbejdsulykke, som har ført til fravær i mindst én dag eller mere. Landsgennemsnittet er 3,3 procent.
  •  20,8 procent af daginstitutionsansatte har altid eller ofte relationer i forbindelse med deres arbejde, som er følelsesmæssigt vanskelige at håndtere. Landsgennemsnittet er 12,9 procent.
  •  30,0 procent af daginstitutionsansatte oplever altid eller ofte at arbejdet bringer dem i følelsesmæssigt krævende situationer. Landsgennemsnittet er 17,0 procent.
  •  15,1 procent af daginstitutionsansatte har hele tiden eller ofte følt sig stresset inden for de seneste to uger. Landsgennemsnittet er 14,4 procent.
  • 56,9 procent af daginstitutionsansatte har i meget høj grad eller i høj grad indflydelse på hvilken rækkefølge opgaver løses i. Landsgennemsnittet er 65,5 procent.

Kilde: National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2021 – del II (Arbejdstilsynet)

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.