Pædagoger står for de fleste ansøgninger til ny gratis professionsmaster
Pædagoger står for 61 procent af ansøgningerne til den første udgave af professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning. Det står klart, efter at ansøgningsfristen er udløbet med i alt 453 ansøgninger.
Professionsmasteren er en praksisrettet uddannelse på kandidatniveau, som giver pædagoger og lærere specialiseret viden og kompetencer, de kan bruge direkte i hverdagen i skole, dagtilbud, og fritidstilbud. Uddannelsen udbydes i hele landets med i alt 300 studiepladser det første år.
Ser flere årsager til enorm interesse
Camilla Wang, forperson for Danske Professionshøjskoler, glæder sig over ansøgertallet.
”Vi havde ikke turdet håbe på flere ansøgere, end vi har plads til, så det er overvældende, at så mange har søgt. Uddannelsen blev først godkendt to måneder før ansøgningsfristen, og vi har derfor haft kort tid til at gøre opmærksom på den. Det er stort, at så mange er klar til at tage et år ud af deres arbejdsliv til at uddanne sig.”
Ansøgertallet skal ses i lyset af, at man ikke behøver tage til København eller Aarhus for at sætte sig på skolebænken, mener hun.
”Man kan tage uddannelsen på alle seks professionshøjskoler. Samtidig er den endnu tættere på praksis end de kandidatuddannelser, vi har i forvejen. Nu glæder vi os til at komme i gang, og det gør de mange kommuner, som skal være med til at videreuddanne pædagoger og lærere også.”
Rift om pladserne: Her er udsigt til flest afslag
Professionshøjskolen Absalon på Sjælland, hvor Camilla Wang selv er rektor, har mærket den forholdsvise største interesse. Her skal 108 pædagoger og lærere kæmpe om 42 udbudte pladser, for Absalon har fået cirka to en halv gange så mange ansøgere, som der er pladser til.
”Vi kan ikke vide, hvorfor forholdsvis flere på Sjælland har søgt uddannelsen. Kun godt 30 af de 453 ansøgere har søgt ind to steder, så det kan ikke være hovedforklaringen. Desuden er alle seks professionshøjskoler blevet godkendt samtidig, og vi har både lavet markedsføring sammen og hver for sig,” sammenfatter Camilla Wang.
Københavns Professionshøjskole har fået 179 ansøgere - dobbelt så mange, som de 90 professionshøjskolen kan optage.
Stadig få ledige pladser ét sted i landet
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, som dækker Fyn og Trekantsområdet, har 65 ansøgere til 39 pladser.
UC Syd i Syd- og Sønderjylland 64 ansøgere til 29 pladser, mens UCN i Nordjylland tegner sig for 57 ansøgere til 33 pladser.
Som den eneste har Via University College i Øst- og Midtjylland pladser i overskud. Her har 61 søgt en af de 69 pladser. Via er ved at afklare, hvordan interesserede kan søge om efteroptag.
Læs også: Nu er der åbent for tilmelding til gratis psykologifaglig masteruddannelse
Krav om fuldtidsstudie nu - planer om deltidsstudie i fremtiden
Selv om professionsmasteren er gratis, har der været kritik af, at den udelukkende udbydes som fuldtidsstudie, da det kan være svært for erfarne og etablerede pædagoger og lærere at skulle skifte en fuldtidsløn ud med SU.
Det er dog meningen, at man skal kunne tage uddannelsen på deltid fra 2030, påpeger Camilla Wang.
”Det ser både fagforeningerne, KL og professionshøjskolerne gerne fremrykket,” siger hun.
Trods kritik af fuldtidskrav: Også erfarne pædagoger har søgt
Kravet om fuldtidsstudie ser dog ikke ud til at holde alle erfarne pædagoger tilbage. Næsten halvdelen af ansøgerne har således været færdiguddannede i mere end 2,5 år, viser et notat fra Danske Professionshøjskoler.
”Vi har ikke et billede af, at det primært er nyuddannede, som har søgt. Nogle er sultne efter uddannelse og ser professionsmasteren i pædagogisk-psykologisk rådgivning som en mulighed. Vi ved ikke, hvad folk har lavet, siden de dimitterede, men vi kan se, at nogle vælger at tage uddannelsen sent i arbejdslivet, selv om de skal studere på fuld tid,” siger Camilla Wang.
Se mere om ansøgerne i faktaboksen nedenfor.
Flere professionsmastere på vej
Mens den første professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning tager imod studerende til sommer, følger der flere nye professionsmasteruddannelser i de kommende år.
Uddannelserne skal både gøre professionsuddannelserne mere attraktive og styrke kvaliteten i skoler, dag- og fritidsinstitutioner.
“Det er en klar win-win. Når vi investerer i videreuddannelse til pædagoger og lærere, styrker vi både deres faglige udvikling, vi gør pædagog- og lærerfaget mere attraktivt, og samtidig løfter vi kvaliteten i det pædagogiske arbejde med børn og unge,” siger Camilla Wang fra Danske Professionshøjskoler.
Til næste sommer bliver det muligt for pædagoger at søge en pædagogfaglig professionsmaster, mens lærere kan tage en professionsmaster i undervisning og skoleudvikling. Derudover skal der udvikles en sundhedsfaglig og en socialfaglig professionsmaster.
Ansøgerne til den første professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning får svar på, om de er optaget, den 1. juni.