Pædagoger, som forlader faget, går markant ned i løn – men de får det bedre
Pædagoger, som forlader faget, går i gennemsnit 1.300 kroner ned i løn om måneden i deres nye job.
Til gengæld er andelen, som er på sygedagpenge eller får antidepressiv medicin lavere hos pædagoger, som har forladt faget, end blandt pædagoger, som stadig arbejder i faget.
Det viser et nyt forskningsprojekt fra Rockwool Fonden, som analyserer registerdata om alle pædagoguddannede mellem 18 og 64 år.
Forsker: Presset hverdag gør pædagoger ’klar til at acceptere lønnedgang’
Forskerne bag undersøgelsen tolker tallene som, at pædagogerne forlader faget, fordi de er pressede.
"De er klar til at acceptere lønnedgangen,” siger forskningsprofessor Jacob Nielsen Arendt, som står bag analysen.
Han tilføjer, at pædagogerne skifter til en bred vifte af andre offentlige job. Også en hel del job, der ikke kræver samme faglige kvalifikationer, som pædagogjobbet.
De nye tal fra Rockwool Fonden vækker opsigt, fordi en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for nylig viste, at omkring 14.400 personer med en pædagoguddannelse i øjeblikket arbejder uden for faget.
Pædagoger, som forlader faget, er ikke ’mere sårbare’
Intet i den nye undersøgelse fra Rockwool Fonden tyder på, at pædagoger, der skifter job, skulle være en mere sårbar gruppe end pædagoger, som bliver i faget.
For eksempel kan forskerne se, at andelen af pædagoger på sygedagpenge er næsten tre procentpoint lavere blandt dem, der har skiftet branche, fire år før de skifter branche, end blandt dem, der bliver i den pædagogiske verden.
”Det understøtter vores vurdering af, at der er en sammenhæng med arbejdsmiljøet, og at det i forbindelse med mangel på pædagoger og fastholdelse af pædagoger bestemt er værd at tale om deres arbejdsmiljø,” siger Jacob Nielsen Arendt.
Forsker advarer: Højere tempo passer ikke til faget
Generelt er tempoet sat op i arbejdslivet. Blandt andet gør teknologi det muligt at mere effektivt.
Det gælder bare ikke alle brancher. En pædagog kan ikke trøste et barn hurtigere. Men det beder samfundet dem om, og så går arbejdsgangene i stykker, og man ender med at føle sig utilstrækkelig.
Sådan lyder det fra Nana Vaaben, docent fra Københavns Professionshøjskole, hvor hun blandt andet forsker i psykisk arbejdsmiljø og årsagerne til, at fag og job i den offentlige sektor bliver valgt til og fra.
”Pædagogerne stopper ikke, fordi de ikke er glade for faget. De stopper, fordi de må gå på kompromis og oplever, at de ikke har mulighed for at udøve pædagogikken på en måde, de kan stå inde for,” siger Nana Vaaben og giver et eksempel.
”Hvis et barn er i problemer, kan det presse personalet, som derfor får brug for støtte. Men det kan tage flere år at få den støtte, og så kan man miste fornemmelsen af at kunne mestre sit arbejde,” siger hun.
Kortere arbejdstid fjerner ikke problemerne
Det er en katastrofe, at arbejdslivet for pædagoger og flere andre fag i det offentlige er intensiveret på en måde, så man ikke kan holde til det, mener Nana Vaaben.
Mange forsøger selv at løse problemerne ved at gå ned i tid. Det hjælper dog ikke nødvendigvis, understreger docenten fra Københavns Professionshøjskole.
”Hvis mængden af arbejdsopgaver og tiden til det ikke harmonerer, kan man ikke løse sit arbejdsmiljøproblem ved at bruge nedsat tid som en copingstrategi. For så stiger intensiteten de timer, man er på job, og så er man lige vidt,” siger hun.
BUPL: Åbenlyst behov for bedre rammer
Tendensen er et klart signal om, at der er behov for bedre rammer om pædagogers arbejde, siger Johnny Gaardsdal, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg.
“Jeg forstår godt, når pædagoger søger væk fra et arbejdsliv med for højt pres og for lidt tid til at bruge deres faglighed ordentligt. Arbejdsvilkårene i vores fag slider, og det får desværre mange til at sige stop, selvom de stadig brænder for børnene og for at skabe rammerne om det gode børneliv,” siger han.
Johnny Gaardsdal peger på, at pædagoger, som har tid til at bruge deres faglighed, også oplever at have et markant bedre psykisk arbejdsmiljø.
“Men for mange er rammerne desværre så pressede, at de vælger at stoppe, selvom de må nøjes med en mindre løn bagefter. Når pædagogerne ovenikøbet får det bedre, efter de er stoppet, bliver jeg bare bekræftet i, hvor vigtigt det er, at vi fortsætter vores fælles kamp for at styrke både pædagogers arbejdsvilkår og de rammer, børn møder hver dag i daginstitutioner, klubber og SFO'er,” siger han.
Pædagoger skal kunne bruge fagligheden sammen med børnene
Skal færre pædagoger forlade faget, kræver det blandt andet, at de får bedre mulighed for at bruge deres faglighed sammen med børnene hver dag og hele arbejdslivet, mener Johnny Gaardsdal.
“Som pædagoger ser vi børnenes behov hver dag, men mange pædagoger går desværre hjem med ondt i maven og dårlig samvittighed over det, de ikke kunne nå. Det er en tung følelse, særligt hvis det sker ofte. Derfor skal rammerne blive bedre – for pædagoger og dermed også for børn,” siger han og tilføjer:
“Man kan være sikker på én ting. Når kvaliteten i hverdagen er høj, vil flere pædagoger blive i jobbet.”
