Dilemma: Skal vi få barnet til at sige undskyld?
En dag i sandkassen slår Mille Adam i hovedet med en skovl. Mens pædagogen Bjørn trøster Adam, tager hans kollega Pernille en snak med Mille. Hun er ikke meget for at sige undskyld.
Skal Mille presses til at sige undskyld til Adam? Hvor meget er en undskyldning værd, hvis man ikke mener den? Er det ikke lige så vigtigt at lære børn at vise omsorg som at sige undskyld? Og hvad ville filosoffen Kant have sagt?
Det diskuterer panelet i denne episode af Dilemma.
Medvirkende:
Jimmy Knudsen, skolepædagog og praktikvejleder på Tjørring Skole og SFO.
Marianne Gilbert, tidligere forkvinde for BUPL i Aarhus.
Maj Luffe Andersen, leder i Børnehuset Gnisten.
Vært: Bille Sterll, journalist.