Børn og pædagoger bliver snydt: Kommuner bruger normeringspenge på helt andre ting

Kommunerne har fået enorme beløb til at styrke dagtilbudsområdet. Men nye tal viser, at kommunerne har brugt en væsentlig del af pengene på helt andre ting end børnene. Flere politikere vil stramme op, så børnene ikke snydes.
Barn græder
Nye beregninger fra BUPL viser, at landets daginstitutionsbørn er gået glip af flere hundrede millioner kroner, som Folketinget ellers havde afsat netop til de kommunale dagtilbud.

Landets kommuner har brugt flere hundrede millioner kroner, som Folketinget har givet dem til løft af dagtilbudsområdet, på helt andre ting.

Det viser nye beregninger fra BUPL.

Kommunernes underforbrug på dagtilbudsområdet er særligt interessant, fordi en stor kvalitetsundersøgelse i foråret endnu en gang slog fast, at det halter med kvaliteten i landets dagtilbud.

I den forbindelse var Christina Krzyrosiak Hansen(S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, hurtig til at understrege, at der skulle handles på, at kvaliteten flere steder ikke var god nok.

Her er beregningerne: Flere hundrede millioner kroner til dagtilbud bliver brugt på andre ting

I 2024 fik kommunerne tilført omkring to milliarder kroner fra statskassen, som var tiltænkt dagtilbudsområdet.

Hovedparten af pengene - omkring 1,7 milliarder kroner – blev givet til kommunerne med henblik på at styrke normeringerne i dagtilbuddene.

Derudover fik kommunerne omkring 265 millioner kroner til at dække udgifter til en ekstra åbningsdag i forbindelse med afskaffelsen af Store Bededag og til at kunne udsætte skolestart for flere børn. Desuden fik kommunerne penge til pædagogernes lønløft.

Men ifølge udregningerne fra BUPL har kommunerne altså kun bogført et løft på omkring 1,7 milliarder kroner på daginstitutionsområdet sammenlignet med 2019 (før indfasning af minimumsnormeringer).

BUPL vurderer, at cirka 250 millioner kroner fra statskassen, som var tiltænkt dagtilbudsområdet, i stedet er gået til andre områder.

Kilde: beregninger fra BUPL på baggrund af kommunale regnskabstal fra Danmarks Statistik

Normeringsmillioner kan gå til at lappe huller i vejene

Flere hundrede millioner af kroner givet til dagtilbudsområdet er altså blevet brugt på helt andre ting. Det kan eksempelvis være til at lappe huller i kommunale veje.

Og kommunernes prioritering møder hård kritik fra BUPL-formand Elisa Rimpler.

”Kvalitetsundersøgelserne viser tydeligt, at dagtilbudsområdet ikke har fået de ressourcer, det har brug for. Så jeg synes ikke, det er for meget forlangt af lokalpolitikerne, at de lever op til ambitionerne om, at pengene skal bruges til børnene. Det er det, de har fået pengene til,” siger hun.

Elisa Rimpler peger på, at en række kommuner i stedet for at fokusere på den pædagogiske kvalitet, vælger den billigste vej til minimumsnormeringer via eksempelvis en sænkelse af pædagogandelen.

”Det er svært at forsvare, når vi har forældre og pædagoger, som oplever, at hverdagen ikke hænger sammen,” siger BUPL-formanden.

Derfor kan kommunerne bruge normeringspenge på helt andre ting

Tidligere blev de penge, kommunerne fik fra statskassen til minimumsnormeringer, uddelt som puljemidler. Det betød, at kommunerne var forpligtet til at bruge pengene på dagtilbudsområdet.

Men siden 2024 er pengene i stedet blevet udbetalt via det såkaldte bloktilskud. Det betyder, at kommunalpolitikerne selv må bestemme, hvordan pengene skal bruges.

Selvom pengene fra Folketinget er tiltænkt dagtilbudsområdet, må byrådene altså gerne bruge pengene på eksempelvis ældrepleje eller cykelstier i stedet.

Ordførere: Midlerne bør bindes til dagtilbudsområdet

Theresa Berg Andersen, børneordfører i Folketinget for SF, ser kommunernes prioriteringer som en understregning af, at de er under stort økonomisk pres.

”Men når vi i Folketinget sender to milliarder kroner til kommunerne tiltænkt daginstitutioner og normeringer, så er det min klare forventning, at de penge bliver brugt til formålet. Jeg savner i den grad, at ministeren opfordrer kommunerne til at bruge de penge, der rent faktisk er afsat. Og jeg kunne ønske, at pengene til eksempelvis normeringer i højere grad var bundet til daginstitutionsområdet,” siger hun og understreger, at SF fortsætter kampen for minimumsnormeringer på institutionsniveau.

Også Alternativets børneordfører Helene Brydensholt er dybt kritisk over for kommunernes prioriteringer:

”Det burde være indlysende, at når Folketinget afsætter penge tiltænkt dagtilbudsområdet, så bruger kommunerne også pengene til det. Jeg synes, vi bør øremærke de her midler, så vi sikrer, at de rent faktisk går til børnene. Jeg er helt med på, at mange kommuner er under stort økonomisk pres, men det duer ikke, at børnene bliver nedprioriteret på den måde, vi ser her,” siger hun.

Regeringsordfører: Kommunalpolitikere bør diskutere underforbrug 

Hos regeringspartiet Venstre understreger børneordfører Anni Mathiesen, at regeringen netop har indgået en kommuneøkonomiaftale, der giver kommunerne flere penge mellem hænderne.

”På den baggrund og især når vi ser, at kvaliteten er presset rundt omkring, så ærgrer det mig enormt meget, at kommunerne tilsyneladende ikke bruger de penge på daginstitutionsområdet, som vi i Folketinget havde tiltænkt,” siger hun.

Modsat SF og Alternativets ordførere ønsker Anni Mathiesen dog ikke at lægge større statslig styring på midlerne tiltænkt børneområdet.

”Jeg holder fast i, at det bør være de kommunale politikeres ansvar, hvordan de bruger pengene. Og netop kommunalpolitikernes prioritering af dagtilbudsområdet er helt oplagt at sætte fokus på i den kommende kommunalvalgkamp,” siger hun.

KL: Kommuner har stort fokus på at styrke kvaliteten

Børn&Unge har bedt om interview med formanden for KL’s børne- og undervisningsudvalg Christina Krzyrosiak Hansen(S) om kommunernes prioriteringer.

I stedet har kommunernes interesseorganisation sendt et skriftligt svar fra KL-direktør, Kristian Heunicke.

Han påpeger, at KL ikke mener, at man kan ’opgøre regnestykket med de præmisser, som BUPL har lagt til grund. Det afgørende er, at kommunerne overholder loven og løser opgaven, så børnene i landets dagtilbud får en bedre hverdag med flere voksne omkring sig.’

Han understreger dog samtidig, at kommunerne i høj grad har fokus på at styrke kvaliteten i dagtilbuddene.

’Som undersøgelsen i foråret viste, har vi stadig et stort arbejde foran os, når det gælder kvaliteten af vores dagtilbud. Den opgave tager vi dybt alvorligt, og vi har fra KL og kommunernes side et stort fokus på, hvad vi kan gøre for at give vores mindste børn de bedste rammer til at lege, lære og udvikle sig. Det handler selvfølgelig om økonomi, men også om faglig ledelse, kompetenceudvikling og meget andet,’ skriver han blandt andet i mailen til Børn&Unge.
 

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.