Støbt i beton: Derfor er det så kompliceret at give pædagoger højere løn
1. Hvad bestemmer min løn?
Det gør din overenskomst. Overenskomstsystemet bygger på frivillige aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager, det, som kaldes den danske model. En stor del af forholdene på det danske arbejdsmarked forhandles mellem arbejdsgiver og arbejdstager, herunder løn, barsel med løn, omsorgsdage og seniorordninger.
En fordel ved systemet, set med politikerøjne, er, at penible spørgsmål som lønnens størrelse normalt affejes med, at den slags klares i den danske model ved forhandlingsbordet.
Kan parterne ikke blive enige om en overenskomst, kan regeringen se sig nødsaget til at gribe ind, som det skete i 2021, hvor Folketinget ved lov standsede sygeplejerskernes strejke.
2. Hvorfor kan jeg som pædagog ikke få et markant lønløft?
Den danske model har skabt et lønsystem, hvor lønforskellene mellem forskellige faggrupper i det offentlige har været som støbt i beton siden tjenestemandsreformen i 1969, hvilket historiker Astrid Elkjær Sørensen har dokumenteret.
Indtil nu har det været svært at slå sprækker i betonen, fordi de offentlige lønninger for at sikre reallønnen er steget i procent for alle faggrupper. Skal nogle faggrupper (eksempelvis pædagoger) have mere i løn ved en overenskomst, bliver det på bekostning af andre faggrupper. Det kaldes en skævvridning. Det er svært at få opbakning i fagbevægelsen til en skævvridning, der kan løfte enkelte faggrupper betragteligt, for så betyder det en lønnedgang for andre.
Se video med historiker Astrid Elkjær Sørensen:
3. Hvad bestemmer, hvor meget min løn kan stige?
Lønnen i det offentlige må ikke stige mere end lønnen i det private. Sådan lyder arbejdsgivernes knæsatte doktrin for en økonomisk ansvarlig overenskomst i det offentlige. Hvis lønnen stiger mere i det offentlige, vil det føre til lønpres i det private erhvervsliv, og dermed forværres Danmarks konkurrenceevne i udlandet. For at sikre at lønnen i det offentlige ikke stiger for meget eller for lidt, har overenskomstens parter siden 1984 været enige om at bruge en reguleringsordning.
Læs også temaet 'Hvorfor skal vores løn være så latterligt lav?'
4. Hvad er reguleringsordningen, og hvordan virker den?
Reguleringsordningen sikrer de offentligt ansatte stort set den samme lønudvikling som privatansatte. Reguleringsordningen giver offentligt ansatte 80 procent af forskellen mellem privatansattes og offentligt ansattes lønstigning.
Et eksempel:
Lønstigning for privatansat: 100 kroner
Lønstigning for offentligt ansat: 70 kroner
Difference: 30 kroner
Reguleringsordning giver:
80 % af de 30 kroner = 24 kroner
Samlet lønstigning for offentligt ansatte efter regulering:
70 kroner + 24 kroner = 94 kroner
Reguleringsordningen kan også give underskud, hvis den private løn stiger mindre end den offentlige, men så reguleres lønnen for offentligt ansatte kun ned med 80 % af forskellen.
5. Hvad betyder det alt sammen for et lønløft til mig?
De fire første pointer gør det svært at udligne pædagogers lønefterslæb. Hvis politikerne vil give flere penge til bestemte faggrupper udenom overenskomsten, blander de sig i den danske model, og det vil både arbejdsgivere og lønmodtagere normalt have sig frabedt.
Hvis man giver flere penge til bestemte faggrupper i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, vil reguleringsordningen automatisk sikre, at lønnen i det offentlige ikke overhaler lønnen i det private. Og alle offentligt ansatte vil komme til at bidrage til enkelte faggruppers lønstigning, når lønnen bliver reguleret, og det vil møde modstand i fagbevægelsen.
Hvis man vil blande sig fra politisk side, er en trepartsforhandling, hvor regering, arbejdsgivere og lønmodtagere sætter sig sammen og fordeler penge udenom overenskomstforhandlingerne, en mulig løsning. Det er den løsning, som BUPL kæmper for, og som SVM-regeringen har foreslået i sit regeringsgrundlag.
Læs også Børn&Unges tema om kampen for et lønløft til pædagoger
Vidste du at ...
10 procent
skal pædagogernes løn hæves, hvis lønnen skal op på gennemsnitslønnen for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.
4.000 kr.
om måneden. Så langt ligger pædagogernes løn under gennemsnitslønnen for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.
2 milliarder
kroner vil det koste statskassen, hvis alle pædagogers løn skal løftes op til gennemsnitslønnen for offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse.
