Regeringens plan: Her er pædagoguddannelsens fremtid

Regeringen lancerer nu den længe ventede reform af pædagoguddannelsen. Men regeringen præsenterer samtidig en overraskende ændring af landets ungdomsuddannelser, der får afgørende betydning for fremtidens pædagoger.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund, Økonomiminister Stephanie Lose, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ved pressemøde 8.10.2024
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), økonomiminister Stephanie Lose (V), og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterede i dag regeringens reformudspil på Professionshøjskolen Absalon i Roskilde

Regeringen vil med en reform af landets professionsuddannelser, herunder pædagoguddannelsen, sikre flere undervisningstimer, mere vejledning og feedback, mere underviserkontakt og bedre praktikforløb.

Det glæder BUPL-formand Elisa Rimpler. For pædagoguddannelsen har været underfinansieret og politisk nedprioriteret i årevis, påpeger hun.

”Der er i den grad brug for det kvalitetsløft af uddannelsen, som der nu bliver lagt op til med pædagogik som bærende fag, mere undervisning på mindre hold, mere feedback og generelt bedre kobling til praktikken”, siger pædagogernes formand.

Det ved vi om regeringens udspil til en reform af professionsuddannelserne

Regeringen har 8. oktober 2024 præsenteret et udspil til en reform af landets professions- og erhvervsuddannelser.

Konkret foreslår regeringen at prioritere 2,1 milliarder kroner fra år 2032 til at styrke uddannelserne:

  • Heraf vil regeringen afsætte 1,05 milliarder kroner til ’uddannelseskvalitet,’ herunder flere undervisningstimer, et særskilt løft af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser og etablering af nye erhvervsrettede professionsbacheloruddannelser på erhvervsakademierne.
  • 610 millioner kroner skal bruges til ’nye uddannelsesveje’, herunder en styrkelse af merituddannelsen til pædagog og uddannelser på deltid.
  • 240 millioner kroner skal gå til styrket efter- og videreuddannelse, herunder en ny professionsmasteruddannelse, som også er målrettet pædagoger.

En del af finansieringen til reformerne vil regeringen finde ved at forkorte en række professionsuddannelser – herunder pædagoguddannelsen – med 15 ECTS-point. Det svarer til omkring tre måneders undervisning. Pædagoguddannelsen er i øjeblikket på i alt 210 ECTS-point.

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets partier før en endelig reform kan vedtages.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Minister: Pædagoguddannelsen vinder kamp om økonomisk løft

Regeringen lægger samlet op til at styrke professions- og erhvervsuddannelserne med 2,1 milliarder kroner om året, når reformen er fuldt indfaset i år 2032 (se boks ovenfor).

Heraf vil halvdelen af pengene – 1,05 milliarder kroner om året – gå til at styrke uddannelseskvaliteten i form af blandt andet flere undervisningstimer og et særskilt løft af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser.

Udmeldingen er særligt interessant, fordi pædagoguddannelsen i øjeblikket er en af de videregående uddannelser, som har det laveste taxameter.

Derfor efterspurgte Børn&Unge på pressemødet svar på, hvor stor en del af de 2,1 milliarder kroner i reformen, som regeringen reelt vil give til et løft af pædagoguddannelsen.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) understregede, at der er stor anerkendelse i regeringen af, at pædagoguddannelsen virkelig fortjener et løft.

”I det samlede økonomiske kredsløb vil pædagoguddannelsen komme ud som en vinder-uddannelse,” sagde Christina Egelund om regeringens reformplaner.

Overraskende melding: Vejen til en pædagoguddannelse bliver kortere

Med på pressemødet var også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han præsenterede en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse, EPX. Planen er ifølge ministeren, at en EPX-uddannelse på bare to år fremover skal give adgangsbillet til pædagoguddannelsen.

Det kan få afgørende betydning for, hvem fremtidens pædagogstuderende er, og hvordan de er rustet til uddannelsen, påpeger BUPL-formand Elisa Rimpler.

Hun er bekymret for, at fremtidens pædagogstuderende bliver trukket hurtigere igennem en ungdomsuddannelse, som har et lavere fagligt niveau. For det er afgørende, at pædagogstuderende også i fremtiden har de faglige forudsætninger og den modenhed, pædagoguddannelsen kræver.

”Vi løser ikke pædagogmanglen ved at gøre det lettere at blive pædagog. Tværtimod har vi brug for en uddannelse, som nyder stor prestige og er et attraktivt valg. Og det opnår man ganske enkelt ikke ved at gøre den til en andenrangs-professionsuddannelse, der ikke har samme adgangskrav som de andre professionsuddannelser, vi normalt sammenligner os med,” siger hun. 

Særlig del af regeringens plan vækker bekymring

Elisa Rimpler er også bekymret over regeringens planer om at forkorte pædagoguddannelsen (se boks ovenfor). Hun glæder sig dog over, at forkortelsen er langt mindre end det oprindelige forslag, regeringen havde luftet for BUPL. Det mødte stor kritik fra pædagogernes fagforening.

”Jeg er glad for, at vores vedholdende pres har haft en effekt, og at pædagoguddannelsen ikke ser ind i så stor en forkortelse som frygtet, for en forkortelse af uddannelsen hænger meget dårligt sammen med ambitionerne om at styrke kvaliteten og prestige”, siger Elisa Rimpler.

Netop forkortelsen af uddannelserne er noget, der kan blive kamp om, når regeringen skal forhandle en endelig reform på plads med resten af Folketinget (se boks nederst).

Minister afviser bekymring: Vi sender det rette signal

På pressemødet afviste uddannelses- og forskningsministeren dog, at der skulle være grund til bekymring over forkortelsen af pædagoguddannelsen.

”Der er noget spildtid i den modulopbygning, pædagoguddannelsen har i øjeblikket. Det vil vi gøre mere stringent med en semesteropbygning, som man kender fra andre uddannelser,” sagde Christina Egelund.

På spørgsmålet om, hvordan regeringens forkortelse af uddannelsen spiller sammen med ønsket om at signalere, at pædagoguddannelsen skal have mere prestige og større faglig tyngde, påpegede ministeren, at regeringens reform giver pædagogerne flere muligheder for at tage pædagogfaglig efteruddannelse:

”Jeg synes, det er det rette signal at sende, at man giver fri adgang til uddannelse hele livet,” sagde hun.

Både ros og kritik: Her er reaktionerne på regeringens reformudspil

Camilla Wang, formand for Danske Professionshøjskoler, der står for landets pædagoguddannelser, er optimistisk over det udspil, regeringen har fremlagt.

”Hvis det udspil realiseres, tror jeg på, at vi rykker et syvmileskridt tættere på bedre og mere attraktive uddannelser til pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver med videre,” siger Camilla Wang i en pressemeddelelse.

Hun påpeger dog, at særligt de undervisningstimer, hvor studerende skal øve deres faglighed i virkelighedsnære situationer, er helt afgørende for de studerendes læring. Og disse timer er dyre at finansiere.

”At træne sine faglige færdigheder igen og igen er afgørende for, at vi får dygtige fagprofessionelle, der ikke får et praksischok, når de træder ud i det første job,” siger hun. 

Regeringen skal nu forhandle med Folketingets partier før en endelig reform kan vedtages. Og mens Enhedslistens uddannelsesordfører Mai Villadsen roser regeringen fokus på flere undervisningstimer og bedre vejledning, er hun ærgerlig over planerne om at forkorte uddannelserne.

”Det vil vi arbejde for at ændre,” skriver hun på det sociale medie X.com.

Også Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe er skeptisk over udsigten til forkortelser:

”Der er mange andre gode tanker i deres udspil, men hvad skal de kortere uddannelser dog gøre godt for,” skriver hun på X.com.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.