Leder deler sin metode: Sådan gik 7 ud af 8 pædagoger op i tid

'Drømmeskemaer,' hvor pædagogerne selv kan ønske arbejdstider, har fået langt flere pædagoger i østjysk daginstitution op på fuldtid. Og det har været overraskende let at få drømme-arbejdstider og vagtplan til at passe sammen, fortæller daginstitutionsleder.
En ældre kvinde holder en lille dreng og peger ud ad vinduet
'Ligemageri,' når man lægger vagtplan er ikke nødvendigvis en god ide, viser en af erfaringerne fra Børnehuset Ællebælles arbejde med 'drømmeskemaer.' Nogle pædagoger foretrækker at møde tidligt, andre foretrække at møde sent.

For et år siden var alle pædagoger på deltid.

I dag arbejder halvdelen på fuld tid.

Sådan ser virkeligheden ud, efter Børnehuset Ællebælle i Tranbjerg syd for Aarhus har deltaget i projektet ’En Fremtid med fuldtid’, som er et samarbejde mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om at få flere medarbejderne op på fuld tid. 

“Der er jo udfordringer med at rekruttere, og det var også begyndt at vise sig i vores dagtilbud,” fortæller Tanja Rydahl Overgaard, pædagogisk leder i Børnehuset Ællebælle.

Vejen til at få flere på fuldtid har budt på en række overraskende nye indsigter for både Tanja Rydahl Overgaard og hendes medarbejdere. De nye indsigter kan andre pædagoger og ledere også få gavn af, mener hun. 

Workshop frustrerede leder - men inspirerede medarbejderne

Tanja Rydahl Overgaard har siden sidste efterår deltaget i flere workshops sammen med institutionens AMR, TR og stedfortræder.

Portrætfoto af Tanja Rydahl Overgaard, leder af Børnehuset Ællebælle i Tranbjerg syd for Aarhus
Pædagogfaglig leder Tanja Rydahl Overgaard har særligt fire råd til institutioner, der arbejder på at få flere på fuldtid. Se dem i boksen nederst.

På den første workshop blev der ikke serveret løsninger, som umiddelbart kunne bruges lokalt i Tranbjerg. I stedet blev de enkelte teams sat til at identificere barrierer for at gå op i tid og komme med løsninger.

Her i begyndelsen var Tanja Rydahl Overgaard langt fra positiv.

“Jeg var mega frustreret. Jeg havde ikke redskaberne og kunne forudse ekstra arbejde med at facilitere en masse processer. Jeg skulle jo også have hverdagen i huset til at fungere. Men min dagtilbudsleder og teamet syntes, det var spændende, og jeg kunne se mig selv udefra, så jeg trak mig lidt for ikke at bremse de kreative processer,” fortæller den pædagogiske leder, som undervejs blev mere begejstret. 

Pædagogernes 'drømmeskemaer' gav overraskende ny viden 

I Børnehuset Ællebælle svarede institutionens otte pædagoger på spørgsmål om, hvad der kunne få dem til at gå op i tid. De hyppigste svar var medbestemmelse, indsigt i løn og pension samt worklife balance. 

Inspireret af et plejehjem i Grenå, som deltog i den første workshop, besluttede Tanja Rydahl Overgaard og de andre deltagere i projektet at forsøge sig med ’drømmeskemaer’, hvor medarbejderne selv kan komme med deres bud på, hvornår de vil arbejde. I processen blev medarbejderne samlet, så de kunne diskutere deres ønsker.

“De var meget fair og havde stor forståelse for, at deres arbejdstid skulle passe til børnene. Og så fik de gode samtaler om, hvordan de hver især gerne vil arbejde. Når jeg lægger vagtplan, går jeg normalt op i at behandle alle lige, så alle måske får en lukkedag og en tidlig dag, men det er ikke nødvendigvis sådan, man skal tænke,” siger den pædagogiske leder.

I løbet af medarbejdernes samtale blev det tydeligt, at behovene er forskellige: Nogle ville gerne møde klokken 11, for så kunne de nå at træne eller gøre noget andet inden arbejde. Og mens en tidlig dag for nogle er klokken et, mener andre, at de er gået tidligt, hvis de forlader institutionen klokken tre.

Løser kerneopgaven bedre 

Drømmeskemaerne blev samlet til en vagtplan og præsenteret for medarbejderne, som selv kunne vælge, om de ville gå op i tid i en prøveperiode fra første januar til slutningen af juni.

“Syv ud af otte pædagoger gik op i tid, og den sidste er på en seniorordning. Vi gik samlet set op med 20 pædagogtimer om ugen,” fortæller Tanja Rydahl Overgaard.

I løbet af det halve år var medarbejderne fleksible. De dækkede ind for hinanden, så Tanja Rydahl Overgaard brugte ingen penge på vikarer. Samtidig var der flere fordele for børnene.

“Der var færre skift og flere kendte voksne. Det var positivt for børnegruppen. Forældrene har også oplevet, at de mødte flere kendte voksne,” fortæller lederen.

De ekstra arbejdstimer er ikke gået ud over pædagogernes velbefindende. 

“Vi har spurgt til deres worklife balance både før og efter. Den er ikke ændret. Samtidig oplevede de, at de bedre kunne løse deres kerneopgaven. Efter at projektet er afsluttet, er fire af de otte pædagoger nu på fuld tid, så det giver mening for dem,” siger Tanja Rydahl Overgaard.

Leders råd om at få flere op i tid: Tænk særligt over disse 4 ting

Daginstitutionsleder Tanja Rydahl Overgaard har særligt 4 anbefalinger til arbejdet med at få flere pædagoger op i tid:

  1. Giv mulighed for prøvehandlinger

    Medarbejderne fik mulighed for at opleve, hvad det betød for børnemiljøet, arbejdsmiljøet og trivslen generelt. Det havde stor betydning at opleve fordelene.

  2. Find barriererne - og inddrag medarbejderne

    Gå i gang med at identificere barriererne for at gå op i tid, og inddrag medarbejderne i det. Det kan godt lykkes.

  3. Tal om arbejdstid hvert år

    Sæt samtaler om arbejdstid i system. Gør det gerne en gang om året. Arbejdstiden skal helst passe til medarbejdernes liv, men deres livsvilkår skifter. Børnene bliver fx store, og så er der måske bedre plads til at gå op i tid.

  4. Tal om løn og pension

    Vi fik en ekspert ud til at fortælle, hvad det betyder for løn og pension at gå op i tid. Det havde stor betydning for flere pædagogers valg.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.