Guide: Sådan styrker I børnenes forhold til naturen

Leg og læring om natur i institutionen eller på legepladsen er værdifuldt, men natur skal gerne formidles ude i naturen. Hvornår noget anses som natur er subjektivt, det kunne være en skov, en strand, en lille oase i nærheden. Du kunne eksempelvis undersøge, om der ligger et område med vild natur ikke så langt fra institutionen og tage børnene med derud.
 

Første skridt er at befinde sig i naturen. Andet skridt er at udforske den, og det kan gøres på utallige måder. Der findes lige så mange måder at have forbindelse til naturen, som der findes mennesker. Hæng derfor naturforbindelsen op på så mange forskellige knager som muligt, så børnene kan opleve, hvad der giver bedst mening for dem – om det er at være stille i naturen, være fysisk aktiv, udfolde sig kunstnerisk, tilegne sig viden om den eller noget femte.

Et godt sted at starte er at få børnene til at bruge deres sanser. Der er mange forskellige indtryk at hente i eksempelvis en skov. Du kan sætte børnene i en rundkreds med bind for øjnene og lade en gren eller noget mos gå på runde. Børnene kan mærke på genstandene og beskrive, hvordan de føles. Kan de mærke, hvad det er? Du kan også lege stilleleg med børnene. Hvad kan de høre? Eller binde et reb rundt om nogle træer og lade børnene følge rebet rundt i skoven. Hvordan føles skovbunden at gå på? Hvad ser de på vejen?

Viden kan være en del af naturdannelsen. Børnene behøver ikke være eksperter, men du kan finde på lege, der vækker deres nysgerrighed og videbegær. Det kunne eksempelvis være naturbingo, hvor børnene skal finde regnorme, bænkebidere, bark, mos eller grankogler, eller det kunne være en fugleudflugt, hvor børnene går rundt i skoven med kikkerter og forsøger at identificere fuglene i trætoppene.

Forholdet til naturen kan også styrkes gennem kreative aktiviteter, der gør det muligt for børnene at bearbejde naturindtrykkene på en kunstnerisk måde. Her handler det ikke om at kunne illustrere et bøgetræ til perfektion eller kunne sy en smuk kjole ud af efterårsblade, det er processen, der er i fokus, ikke produktet. Du kunne eksempelvis lade børnene klistre en klump ler på et træ, som de kan forme ansigter ud af, børnene kan lave uroer af fjer, kogler og kviste fra skovbunden, skrive historier om naturen, mens de sidder derude, eller høre musik for åben himmel.

Børn er virkelig gode til bare at være i naturen. Det kan du lade dig inspirere af ved at tage på en tur uden at have en plan, men i stedet bare se, hvad der opstår. Det, du ønsker at planlægge, skal helst holdes så simpelt som muligt, så der er plads til spontane indfald. Hvis du har forberedt, at I skal tænde bål ude i skoven og lave snobrød, men opgaven i at finde brænde optager børnene, og du kan mærke, at de egentlig helst vil blive dér, så lad det ske, hvis det er muligt, og giv slip på resten af planerne. Naturglæde er det, der sker, når vi ikke har travlt, men giver os tid til fordybelse og nysgerrighed.

Måske tænker du, at det er svært at overskue at skulle sætte dig ind i alt, hvad der har med natur at gøre, finde på idéer eller indsamle materiale i en allerede tætpakket hverdag. Men du skal ikke være ekspert. Du skal bare sætte dig ude i skoven med børnene og se, hvad der sker. Se det som dit eget personlige pusterum. Det må ikke blive besværligt, det skal være rart og roligt, både for dig og for børnene. Det er roen og fordybelsen, der skaber naturglæden, ikke praktikken og tidsplanen.

Du behøver ikke tage en masse materialer med ud i naturen, I kan bruge de ting, I finder, og skabe lege ud fra dem. Eksempelvis kan du få børnene til at bygge huler udelukkende fra det, de kan finde i skoven. Når de går og scanner skovbunden efter pinde, er de til stede i naturen uden at skulle opnå noget og uden forventninger til resultatet. De finder hen til det frirum, naturen gerne skal være. Og det skal det også gerne være for dig.