Ny pædagoguddannelse: Derfor vækker regeringens plan bekymring
Regeringens udspil til en reform af pædagoguddannelsen bliver mødt med forsigtig optimisme i både den pædagogfaglige verden og blandt de øvrige folketingspartier.
Til gengæld er der stor skepsis over regeringens udmelding om, at adgangskravene til det almene gymnasium skal hæves samtidig med, at den nye EPX-uddannelse på bare to år skal give adgang til pædagoguddannelsen.
”Vi risikerer at stå med en gruppe unge mennesker, der er dårligere rustet til at gennemføre pædagoguddannelsen og blive kompetente pædagoger, end tilfældet er i dag. Det er det modsatte, vi har brug for,” siger Kristine Schroll, formand for Lederforeningen i BUPL.
Store krav til skriftlighed: Her må ny uddannelse ikke svigte
Kristine Schroll påpeger, at kompleksiteten i det pædagogiske arbejde er stærkt stigende.
”Flere børn og unge mistrives og har særlige behov. Samtidig er der store krav om skriftlighed, tværfagligt samarbejde og dokumentation i vores arbejde. Så selvom der er flere gode takter i regeringens udspil, blandt andet om at styrke pædagoguddannelsens kvalitet og om livslang læring, ser jeg det ikke som en løsning på pædagogmanglen at gøre det lettere at komme ind på pædagoguddannelsen. Tværtimod,” siger hun.
Kristine Schroll understreger samtidig, at ungdomsuddannelser, der giver adgang til pædagoguddannelsen, som minimum bør indeholde dansk på A-niveau og give de unge viden om samfundsforhold, dannelse og etik, ligesom det er tilfældet i dag.
Ordførere deler bekymring: Regeringen giver ikke det nødvendige løft
Det er langt fra kun pædagogerne og de pædagogfaglige ledere, der er bekymrede. Også en række uddannelsesordførere i Folketinget er usikre på, om udsigterne til mere undervisning og styrket praktik er nok til at opveje de sænkede adgangskrav til pædagogstudiet.
Især fordi regeringen samtidig lægger op til at forkorte pædagoguddannelsen med omkring tre måneder (se boks nedenfor).
”Selvom der er flere gode takter, giver regeringens udspil ikke den klare styrkelse af pædagogfagligheden, som en reform bør give. Ja, nogle af de kommende pædagogstuderende vil få en bedre uddannelse, end det er tilfældet i øjeblikket, men andre vil komme ud med en dårligere ballast, end den nuværende uddannelse giver,” vurderer SF’s uddannelsesordfører Sofie Lippert.
’Det sender et forkert signal’
Enhedslistens uddannelsesordfører Mai Villadsen mener, at det sender et helt forkert signal, at unge fremover kan begynde på pædagoguddannelsen efter to år på EPX, mens man skal gå tre år for at blive eksempelvis lærer eller sygeplejerske.
”Det signalerer, at nogle uddannelser er bedre end andre og har en stærkere faglighed, og det er rigtig problematisk,” siger hun og påpeger samtidig, at Enhedslisten er imod at forkorte pædagoguddannelsen:
”Vi er bekymrede for, at vi ikke får flere dygtige pædagoger med det udspil, regeringen er kommet med i dag,” siger hun.
Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe savner anerkendelse af de komplekse arbejdsopgaver, pædagogerne står med.
”Når regeringen både skærer i mængden af uddannelse, der kræves for at komme ind på studiet, og samtidig forkorter pædagoguddannelsen, så sender det ikke et signal om, at man tager pædagogernes arbejdsopgaver alvorligt,” siger hun.
Trods kritik: Opbakning til flere af regeringens forslag
Flere af regeringens forslag om pædagoguddannelsen møder dog opbakning hos de øvrige folketingspartier:
”Vi er helt enige med regeringen om, at moduler bør laves om til fag, og at mulighederne for efter- og videreuddannelse skal styrkes. Desuden bakker vi op om at gøre pædagoguddannelsen så praksisnær som muligt samtidig med at vi sikrer de studerende den nødvendige faglige ballast til pædagogjobbet,” siger Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe.
Læs også: Her er regeringens plan for pædagoguddannelsens fremtid
Nu begynder forhandlinger: Fire afgørende kampe om pædagogernes faglighed
Når forhandlingerne om den ny pædagoguddannelse går i gang senere på efteråret, vil uddannelsesordførerne for Radikale, SF og Enhedslisten først og fremmest kæmpe hårdt mod regeringens planer om at forkorte pædagoguddannelsen:
”Hvis regeringen insisterer på forkortelsen, vil vi til gengæld forsøge at sikre så mange undervisningstimer på uddannelsen som muligt,” siger Radikales uddannelsesordfører Katrine Robsøe.
For det andet er der behov for styrket faglighed og praktik. Det fremhæver Enhedslistens Mai Villadsen:
”Vi har fokus på at sikre højere kvalitet, flere undervisningstimer, mere feedback og bedre praktik med uddannede praktikvejledere. Desuden vil vi kæmpe for et egentligt pædagogfag, ligesom der brug for stamhold i stedet for moduler, hvor de studerende kender hinanden og følges ad,” siger hun.
SF’s Sofie Lippert går også til forhandlingsbordet med et klart mål om at sikre uddannede praktikvejledere på alle praktiksteder. Hun peger desuden på et tredje og fjerde afgørende punkt i forhandlingerne:
”Vi vil fokusere på at sikre et generelt økonomisk løft af pædagoguddannelsen, som i øjeblikket ligger lavt i forhold til taxameter. Samtidig vil vi kæmpe for at sikre, at det faglige niveau, nye pædagogstuderende kommer ind på studiet med, er højt nok til, at de bliver gode pædagoger,” siger hun.
Også Konservatives uddannelsesordfører Lise Bertelsen understreger behovet for at sikre bedre kvalitet i pædagoguddannelsen, bedre vejledning og bedre kobling til praksis.
