Banebrydende tendens: Kommuner skrotter udskældt forårs-SFO
Førskole. Tidlig SFO. Glidende skolestart. Maj-børn. Forårs-SFO. De nogle gange udskældte ordninger med tidlig skolestart i SFO’en i foråret før skolestarten har mange navne, og ordningerne bruges i dag i over halvdelen af landets kommuner.
Men nu baner Hillerød, Faxe og Nordfyns Kommuner vej for en ny tendens, idet de tre kommuner alle har besluttet at skrotte deres forårs-SFO’er, så børnene fremover begynder i SFO samtidig med skolestarten i august.
Ifølge kommunerne er målet blandt andet at give børnene færre skift i rammer, strukturer og deres relationer til nye voksne og børn. For eksempel har de nordfynske børn hidtil skiftet fra en skolegruppe i dagtilbuddet til førskole 1. marts og dernæst til børnehaveklasse i august: To store skift på meget kort tid.
Førskolerne kom frem for over 20 år siden på grund af mangel på dagtilbudspladser i kommunerne, og ph.d. fra pædagoguddannelsen på UC Syd Ane Bjerre Odgaard har fulgt udviklingen og også observeret, at det ikke altid har været let at skabe overgange uden bump.
”At skifte kontekst er så stærk en oplevelse for børn, at man ikke kan glatte overgangen ud. Tværtimod skaber en førskole en ekstra overgang,” siger hun.
Ingen tegn på positive effekter ved forårs-SFO
En to år gammel analyse fra forsknings- og analysecentret VIVE peger på, at der i børnehaveklassen er to procent større mistrivsel blandt børn fra førskoleordningerne sammenlignet med børn, som begynder direkte i skole i august.
”Vi kan ikke se forskel i 1. klasse, så det tyder på, at mistrivslen ikke varer ved. Men den store overraskelse er, at der ikke er tegn på positive effekter af tidlig SFO. Det var ellers intentionen med den glidende overgang til skolen,” siger seniorforsker bag undersøgelsen Vibeke Myrup Jensen.
Heller ikke i forhold til skoletilfredshed, selvtillid, årligt fravær og sproglige færdigheder finder VIVE nogen positiv effekt af tidlig SFO. Analysen fortæller ikke noget om årsagen til den større mistrivsel blandt børn, der er kommet i SFO allerede i månederne før skolestart, men Vibeke Myrup Jensen har et bud:
”Hvis tidlig SFO er en spareøvelse, er der ikke samme antal voksne omkring børnene som i børnehaven. Det har vi ikke set på, men det er et relevant bud på en forklaring,” siger seniorforskeren.
I mine ører lyder det rigtigt med færre skift.
Vibeke Myrup Jensen, seniorforsker, VIVE
Det afgørende er pædagogikken
Nu skal børnene i Hillerød, Faxe og Nordfyns Kommuner blive længere tid i børnehavemiljøet.
”De får lov til at være eksperter i, hvordan man agerer i institutionen, fordi de føler sig hjemme. Samtidig får det stor betydning, at børnene kan blive i legen, både for dem med og uden vanskeligheder ved at begå sig i legefællesskaber,” siger Ane Bjerre Odgaard, der på UC Syd underviser i og beskæftiger sig særligt med overgangen fra dagtilbud til SFO.
Men hun understreger også, at de tre kommuners afskaffelse af tidlig SFO ikke er nogen garanti for, at de får en bedre model.
”Det er ikke strukturen, men pædagogikken som er afgørende. Derfor er det vigtigt at skabe stærke pædagogiske miljøer med aktiviteter, som giver mening for børnene nu og her,” siger hun.
Institutioner skal fortsat arbejde med overgange
Daginstitutionerne i de tre kommuner skal fortsat skabe sammenhæng til skolen. Det kan de gøre ved at bruge de samme sange og lege som i skolen og ved at afstemme pædagogik og børnesyn, foreslår Ane Bjerre Odgaard. Men det er ikke nok.
”Når børnene kommer i skole i august, skal de på samme tid lære børnehaveklasselederen og SFO-pædagogerne at kende. Derfor ligger der et arbejde i at skabe kontaktpunkter før sommerferien. Skolen kan for eksempel invitere til legeværksteder, hvor børnene møder elever, SFO-pædagoger og børnehaveklasselederen,” foreslår Ane Bjerre Odgaard.
Flere kommuner kan følge trop
Mens Faxe nu investerer 900.000 kroner årligt i, at børnene skal blive i daginstitution indtil august, er manøvren gratis for Nordfyns Kommune, hvor førskolen har haft samme normering som børnehaverne.
I slutningen af 2022 anbefalede Rådet for Børns Læring at afskaffe førskole-SFO, netop fordi det fører til for mange overgange. Om andre kommuner følger trop i de kommende år, afhænger af deres økonomi, vurderer Vibeke Myrup Jensen fra VIVE.
”I mine ører lyder det rigtigt med færre skift, men vi ser, hvordan kommuner har stigende udgifter til eksempelvis en stigende andel elever i specialtilbud, så spørgsmålet er, om kommunerne har råd til at droppe førskolen,” siger seniorforskeren.
Næstved Kommune har ”forbudt” sine daginstitutioner at afvikle skoleaktiviteter, men holder fast i sin førskole. Ballerup Kommune har besluttet at undersøge fordele og ulemper ved ordningen, så her kan der være en ændring på vej.
Læs mere om Næstved Kommunes afvikling af skoleaktiviteter i børnehaven
Læs mere om overgangen mellem dagtilbud og skole på BUPL's temaside
