Regeringens plan: Her er pædagoguddannelsens fremtid
Regeringen vil med en reform af landets professionsuddannelser, herunder pædagoguddannelsen, sikre flere undervisningstimer, mere vejledning og feedback, mere underviserkontakt og bedre praktikforløb.
Det glæder BUPL-formand Elisa Rimpler. For pædagoguddannelsen har været underfinansieret og politisk nedprioriteret i årevis, påpeger hun.
”Der er i den grad brug for det kvalitetsløft af uddannelsen, som der nu bliver lagt op til med pædagogik som bærende fag, mere undervisning på mindre hold, mere feedback og generelt bedre kobling til praktikken”, siger pædagogernes formand.
Minister: Pædagoguddannelsen vinder kamp om økonomisk løft
Regeringen lægger samlet op til at styrke professions- og erhvervsuddannelserne med 2,1 milliarder kroner om året, når reformen er fuldt indfaset i år 2032 (se boks ovenfor).
Heraf vil halvdelen af pengene – 1,05 milliarder kroner om året – gå til at styrke uddannelseskvaliteten i form af blandt andet flere undervisningstimer og et særskilt løft af de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser.
Udmeldingen er særligt interessant, fordi pædagoguddannelsen i øjeblikket er en af de videregående uddannelser, som har det laveste taxameter.
Derfor efterspurgte Børn&Unge på pressemødet svar på, hvor stor en del af de 2,1 milliarder kroner i reformen, som regeringen reelt vil give til et løft af pædagoguddannelsen.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) understregede, at der er stor anerkendelse i regeringen af, at pædagoguddannelsen virkelig fortjener et løft.
”I det samlede økonomiske kredsløb vil pædagoguddannelsen komme ud som en vinder-uddannelse,” sagde Christina Egelund om regeringens reformplaner.
Overraskende melding: Vejen til en pædagoguddannelse bliver kortere
Med på pressemødet var også børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han præsenterede en ny erhvervs- og professionsrettet ungdomsuddannelse, EPX. Planen er ifølge ministeren, at en EPX-uddannelse på bare to år fremover skal give adgangsbillet til pædagoguddannelsen.
Det kan få afgørende betydning for, hvem fremtidens pædagogstuderende er, og hvordan de er rustet til uddannelsen, påpeger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Hun er bekymret for, at fremtidens pædagogstuderende bliver trukket hurtigere igennem en ungdomsuddannelse, som har et lavere fagligt niveau. For det er afgørende, at pædagogstuderende også i fremtiden har de faglige forudsætninger og den modenhed, pædagoguddannelsen kræver.
”Vi løser ikke pædagogmanglen ved at gøre det lettere at blive pædagog. Tværtimod har vi brug for en uddannelse, som nyder stor prestige og er et attraktivt valg. Og det opnår man ganske enkelt ikke ved at gøre den til en andenrangs-professionsuddannelse, der ikke har samme adgangskrav som de andre professionsuddannelser, vi normalt sammenligner os med,” siger hun.
Særlig del af regeringens plan vækker bekymring
Elisa Rimpler er også bekymret over regeringens planer om at forkorte pædagoguddannelsen (se boks ovenfor). Hun glæder sig dog over, at forkortelsen er langt mindre end det oprindelige forslag, regeringen havde luftet for BUPL. Det mødte stor kritik fra pædagogernes fagforening.
”Jeg er glad for, at vores vedholdende pres har haft en effekt, og at pædagoguddannelsen ikke ser ind i så stor en forkortelse som frygtet, for en forkortelse af uddannelsen hænger meget dårligt sammen med ambitionerne om at styrke kvaliteten og prestige”, siger Elisa Rimpler.
Netop forkortelsen af uddannelserne er noget, der kan blive kamp om, når regeringen skal forhandle en endelig reform på plads med resten af Folketinget (se boks nederst).
Minister afviser bekymring: Vi sender det rette signal
På pressemødet afviste uddannelses- og forskningsministeren dog, at der skulle være grund til bekymring over forkortelsen af pædagoguddannelsen.
”Der er noget spildtid i den modulopbygning, pædagoguddannelsen har i øjeblikket. Det vil vi gøre mere stringent med en semesteropbygning, som man kender fra andre uddannelser,” sagde Christina Egelund.
På spørgsmålet om, hvordan regeringens forkortelse af uddannelsen spiller sammen med ønsket om at signalere, at pædagoguddannelsen skal have mere prestige og større faglig tyngde, påpegede ministeren, at regeringens reform giver pædagogerne flere muligheder for at tage pædagogfaglig efteruddannelse:
”Jeg synes, det er det rette signal at sende, at man giver fri adgang til uddannelse hele livet,” sagde hun.
