Pas på shitstorme: De kan blæse dig omkuld
Rugbrødsmadder med spegepølse og fiskefilet har gjort det. Forbud mod print på tøj har fulgt trop. En aflysning af et indianertema ligeså. De har alle været anledning til, at dagtilbud har fået så massiv negativ omtale i medierne, at det kan betegnes som shitstorme.
Faktisk har ledere af offentligt finansierede institutioner større risiko for at havne i en shitstorm end ledere i det private erhvervsliv, fortæller William Atak. Han har i en årrække hjulpet virksomheder med at styrke deres omdømme på nettet og er ekspert i shitstorme.
”Selvom man ikke selv har et barn i en institution, kan man stadig have en holdning, fordi institutionen er finansieret af vores skattepenge. Som offentlig leder er man derfor ekstraordinært udsat,” siger William Atak.
Madpakken gik amok
Senest var en institution i Næstved i mange af landets medier, da den droppede indianertemaet til sommerfesten. I 2018 kom en nordjysk børnehave i vælten. Den forbød print på tøjet, fordi man syntes, at børnene havde for meget fokus på, hvem der prydede sig med den rigtige prinsesse eller superhelt. Sidste år blev et fynsk dagtilbud ramt.
En forælder, der er dyreværnsaktivist, tog et billede af frokosten i børnehaven og lagde det ud på Facebook. Billedet viste blandt andet en spegepølsemad, en ostemad og en mad med fiskefilet. Han skrev:
”Her ser du et billede fra min treårige søns børnehave. Børnene har fem forskellige madder at vælge imellem; to med stærkt forarbejdet kødpålæg, en med paneret og oliemættet fiskefilet, en med størknet yversekret og endelig en med margarine og agurk.”
Opslaget gav flere end 4.000 reaktioner på Facebook og fik omtale i adskillige medier.
Vrede mobiliserer
Eksemplerne bunder alle i emner, der er velegnede til at skabe en shitstorm, forklarer Vincent F. Hendricks, der er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet. Her har han beskæftiget sig med, hvad der driver shitstorme.
”Det er ofte identitetspolitiske spørgsmål, og eftersom vi alle har en identitet, har vi ofte stærke meninger om dem. Samtidig kan de næsten altid stilles op som spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Føler du dig krænket over, at nogen vil aflyse en indianerfest, kan du svare ja. Føler du dig ikke krænket, svarer du nej. Dermed kommer der meget få nuancer med,” siger professoren.
Shitstorme bliver ofte drevet frem af det, som Vincent F. Hendricks kalder aktivitetsmobiliserende følelser.
”Det er indignation og vrede. Og hvad kan du gøre, når du bliver vred? Du kan skrive om det på nettet,” siger han og tilføjer, at en følelse som glæde ikke er aktivitetsmobiliserende.
Vreden har som bekendt altid været der, men shitstormene opstår, fordi vi på sociale medier kan se, hvem der ytrer sig eller giver et like. Samtidig er det omkostningsfrit at give sin mening til kende.
”Det kræver ikke noget af os. Hvis man nu skulle logge ind med NemID eller give et langstrakt argument for, at man gerne vil deltage i præcis denne debat, inden man fik lov at give sin mening til kende, ville langt færre gøre det,” siger han.
Forskellige løsninger, når storme rammer
Gennem årene har dag- og fritidstilbud fået dårlig omtale af vidt forskellige årsager. I nogle tilfælde er der begået fejl, for eksempel at børn er blevet glemt. Andre storme er skabt af forældre, som var uenige i institutionens valg – eksempelvis om, hvorvidt en fest må have et indianertema.
De to typer sager kræver vidt forskellige former for kommunikation, fortæller William Atak.
”Har man glemt et barn, skal man lægge sig fladt ned og undskylde, hvorefter man hurtigt skal vise, at man er en del af løsningen på problemet. Det vil sige, at man som leder skal præsentere en mulig løsning, så det ikke sker igen. Så er problemet ofte løst forholdsvis hurtigt, men man er nødt til at tage de tæsk, der kommer undervejs,” siger han.
I forhold til den anden type shitstorme kan man i højere grad kommunikere sig ud af det.
”Man behøver ikke at undskylde, men lederen skal træde i karakter og forklare, hvad der er sket, hvorfor beslutningen er truffet, og hvordan man håndterer det fremadrettet,” siger William Atak.
Lederforeningen i BUPL er opmærksom på problemstillingen og arbejder i øjeblikket på en række gode råd om, hvordan man kan skabe et beredskab, så man ved, hvad man skal gøre både før, under og efter en shitstorm.
Og helst undgå at blive ramt af den.
Læs hele temaet om håndtering af shitstorme i Ledetråden nummer 3/2022.
