Indianerfesten blev til en vild shitstorm  

En indianerfjer kan hurtigt blive til fem vilde høns. Det oplevede Børnehuset Ved Grøften i Næstved i juni i år, da en ændring af temaet til den årlige sommerfest blev et hedt emne i medierne, blandt politikere og i de små hjem.

Det begynder stille og roligt. Hvert år holder institutionen en sommerfest. I år har festen et indianertema, men efter en henvendelse fra en forælder om, at temaet kan virke krænkende, vælger lederen at skrive på Aula til forældrene, at festen vil blive en sommerfest, sådan som den plejer at være.

I første omgang ringer ingen alarmer. Det gør til gengæld to journalister fra lokale medier, der har hørt om ændringen i festplanerne. Her bliver centerchef i Næstved Kommune Kathrine Ersted Sørensen involveret. Hun er i dialog med dagtilbudslederen og den daglige leder. 

”Vi kigger på det og bliver i første omgang enige om, at der ikke er en sag,” fortæller hun.

Hiver sagen op i forvaltningen

I løbet af kort tid står det lysende klart, at dén vurdering ikke var rigtig. Flere og flere medier ringer, og debattrådene på de sociale medier bliver længere og længere. Institutionslederne og Kathrine Ersted Sørensen taler igen sammen.

”Vi har fokus på, at den daglige leder af dagtilbuddet ikke har lyst til at tale med journalisterne, men at vi gerne vil være åbne overfor pressen. Vi aftaler, at jeg tager mig af det, og jeg har aldrig talt med så mange journalister i hele min karriere,” fortæller hun og uddyber, hvorfor det er hende, der udtaler sig – også til Ledetråden.

”Lederen bliver bekymret over journalisterne, der ringer, og vores ledere skal jo ikke være eksperter i at håndtere pressen. De skal skabe gode rammer for børn og medarbejdere, så vi hiver sagen op i systemet og sender dermed også et signal om, at vi tager hånd om det,” siger Kathrine Ersted Sørensen. 

Mange blander sig i debatten

I de følgende dage er der masser at tage hånd om. DR, TV 2, Jyllands-Posten, Berlingske, Ekstra Bladet og mange flere fortæller om, at indianertemaet er droppet. En lang række politikere – både lokale og fra Folketinget – kaster sig ind i debatten om, hvorvidt temaet burde have været droppet eller ej.

Det gør Kathrine Ersted Sørensen til gengæld ikke. Fra begyndelsen har hun været klar i spyttet i forhold til, hvad hun ville kommentere. Hun vil gerne oplyse om faktuelle ting og det, der handler om børn og pædagogik. Om en fest bør have indianertema eller ej, må andre tage sig af.

”Vores strategi har været udelukkende at gå i dialog om det, der er vores ansvarsområde. Vi er ikke sat i verden for at have holdninger til strømninger i samfundet, men for at skabe høj kvalitet for vores børn og leve op til de politiske rammer. Vi holder fokus på medarbejdere og ledere, og de har prioriteret fagligt rigtigt ved at holde en sommerfest, som børnene har godt udbytte af. Vi prøver at skabe arbejdsro,” siger hun.

Basis for politisk dialog

Til gengæld har borgere og politikere haft en dialog om samfundsmæssige strømninger. 

”I forvaltningen behøver vi ikke at have en holdning til, om et indianertema er kulturelt krænkende. Det er op til politikerne og borgerne at udveksle synspunkter, og så kan vi understøtte og servicere demokratiet. Generelt er debatten faldet godt ud. Borgere og politikere har fået god mulighed for at diskutere,” siger hun og kommer med et bud på, hvorfor netop denne beslutning blev så omdiskuteret.

”Ledere træffer tonsvis af beslutninger hver dag. Her traf de en hurtig beslutning, fordi de fandt ud af, at det reelt kun var en enkelt sang, som de skulle ændre for at tage hensyn til henvendelsen. Måske opstår opmærksomheden, fordi beslutningen bliver kommunikeret på Aula,” siger Kathrine Ersted Sørensen. 

Festen blev holdt

Efter nogle dage blev interessen mindre. Heller ikke på festdagen var der stort postyr.

”Det påvirkede selvfølgelig ledere og medarbejdere i institutionen, men vi frygtede, at der ville være en masse journalister og tv-kameraer. Det var der ikke. Der var vist en fotograf og en radiokanal, og alle opførte sig ordentligt og civiliseret,” fortæller Kathrine Ersted Sørensen.

De fremmødte medier kunne til gengæld rapportere, at nogle forældre viste, at de ikke var tilfredse med beslutningen. De mødte nemlig op i indianertøj.

”Der var plads til forskellige synspunkter, og det var rigtig fint,” siger Kathrine Ersted Sørensen.

Forvaltningen er nu i dialog med de daglige ledere i kommunen for at afdække, om der er behov for retnings­linjer i forhold til, hvordan man skal håndtere det, hvis lignende situationer opstår.

”Hvis der ikke er et problem, skal det jo ikke fikses. Der er nok retningslinjer og procedurer i forvejen, så vi skal have et godt grundlag for at træffe beslutningen,” fortæller centerchefen. 

Læs hele temaet om håndtering af shitstorme i Ledetråden nummer /2022.