Pædagogfaglig leders gode råd: Sådan bevarer vi arbejdsglæden

I en hverdag med mange krav og høje forventninger kan man let forfalde til at beklage sig over, hvor travlt man har. Men det dur bare ikke, mener Annette Ladefoged Schiønning, pædagogisk leder i Børnehuset Smilehullet i Beder syd for Aarhus.

Slet ikke, hvis man skal tale lederfaget op.

Problemet er bare, at man har brug for at komme ud med det, der presser sig på. Det mærker de hjemme i familien:

”Min mand og børn bliver nogle gange bekymrede og siger, at jeg er nødt til at finde et andet job. Det er bare nemmere at brokke sig end at fortælle om alt det, der lykkes,” konstaterer hun.

Efter otte år i lederjobbet er Annette Ladefoged Schiønning blevet mere bevidst om, hvad det gør ved hendes eget arbejdsmiljø, hvis hun kommer med mange negative udåndinger. 

Derfor prøver hun at blive bedre til at fokusere på de gode ting. 

”Det giver mig energi, at jeg oplever mig selv som handlekraftig. Så når det vælter ind med mails, tænker jeg ikke: Pyh, hvor har jeg travlt. I stedet ser jeg på de mange mails, jeg har læst, og konkluderer: Hold da op, jeg når meget i dag,” siger hun. 

Går ikke rundt og er lalleglad

Annette Ladefoged Schiønning kalder dygtige pædagogiske ledere for en truet dyreart, fordi de er omgærdet af travlhed og kompleksitet i arbejdet. Selv kunne hun ikke holde til lederfaget, hvis hun altid brokkede sig over, at hun har alt for meget fart på.

”For mig gør det en forskel, at jeg holder fokus på det positive. Det betyder også noget for personalet. Hvis jeg træder ind i et mødelokale eller i pauserummet og siger, at jeg har 700 mails liggende, eller at jeg har så travlt, at jeg glemte et møde, dræner jeg energien i lokalet. I stedet prøver jeg at bidrage med energi, så jeg bliver taget alvorligt. Jeg er ikke lalleglad hele tiden, men jeg er bevidst om, hvad jeg bringer til grillen.”

Det betyder ikke, at Annette Ladefoged Schiønning aldrig er utilfreds, men brok skal placeres de rigtige steder.

”Jeg brokker mig i mit lederteam og til min leder, men ikke hele tiden. Ingen gider høre på en, som altid brokker sig, men hvis man kun gør det en gang imellem, lytter folk. I stedet prøver jeg at undre mig over for min leder og spørge: Kan du gøre mig klogere på det og det? Så kan han enten svare eller spørge de andre pædagogiske ledere, hvordan de ser på det,” fortæller hun.

Fokus ligger på børnene

Smilehullets pædagogiske leder maksimerer de positive udåndinger ved at holde fokus på de opgaver, som giver mening.

”Efter næsten otte år som leder er jeg ved at bryde koden for, hvordan jeg undgår at blive stresset. Vi mangler tid i den pædagogiske verden, men jeg finder ro i min erfaring og ved at holde fokus på, hvad der er relevant for kerneopgaven. Jeg er blevet bedre til at parkere andre opgaver til senere, fordi det er så fantastisk at arbejde med børnene.” 

En af hendes meningsfulde opgaver er at sparre med personalet om børns udvikling, og hvad medarbejderne vil sætte i værk for at understøtte udviklingen. Annette Ladefoged Schiønning oplever, at personalet har tillid til, at hun gør sit arbejde bedst muligt. 

Det styrker hendes arbejdsmiljø. 

”Jeg kan lide at være leder, fordi ikke to dage er ens, og fordi jeg skal navigere i kompleksitet. Jeg kan også lide, at jeg kan møde klokken otte, arbejde lidt om aftenen og tage en hjemmearbejdsdag indimellem. Det kan jeg gøre, fordi personalet har tillid til, at jeg knokler for institutionen.”

Nogle dage står kontoret tomt

Det er svært for Annette Ladefoged Schiønning at udpege præcis, hvilke opgaver hun udsætter. Men hun skaber overblik over sit arbejde med en to do-app.

”Jeg elsker mit kontor og min computer, men jeg er ikke blevet pædagogisk leder for at sidde bag en skærm hele dagen. Hvis der er behov for mig på en stue, er jeg ikke på kontoret, og jeg lader mig ikke stresse af, at mails hober sig op. Hvis en pædagog fortæller, at et vindue ikke kan lukkes, er jeg nødt til at gøre noget ved det med det samme, men hvis jeg skal skrive en faktura under inden klokken 12, kan det være, at det må vente, fordi jeg er ved børnene’.”

De opgaver, Annette Ladefoged Schiønning udskyder, kan det fint give mening for andre pædagogfaglige ledere at prioritere. Det er ikke det afgørende. 

”Pointen er, at jeg mærker efter, hvad der giver mening for personalet og børnene i lige præcis min institution,” siger hun.