Forsker: Vi har brug for nye perspektiver på stress

Vi skal gøre op med, at ligevægt er løsningen for alle stressramte. Sådan lyder det fra Helle Hein, som er selvstændig forsker, ledelseskonsulent og forfatter til en bunke bøger om motivation, ledelse og stress.

I sin nyeste bog, ’En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening’, peger hun på, at vores forståelse af, hvad der udløser arbejdsrelateret stress, er for snæver. Selvom alle arbejdspladser med respekt for sig selv både har stresspolitikker til at forebygge stress og behandlingstilbud for stressramte, tyder intet på, at vi er ved at knække kurven.

”Jeg møder tit frustrerede ledere, der fortæller, at de har gjort alt muligt for at hjælpe en stressramt, men uden effekt,” fortæller Helle Hein, der er en velberejst rådgiver og foredragsholder i hele Norden.

Se på rammerne i stedet for individet

”Derfor prøver jeg at komme med et begrebsapparat og et sprog, der kan hjælpe ledere til at forstå, at det, som kan være en god løsning for én person, kan være en dårlig løsning for en anden. Vi skal have en større palet at forstå stress ud fra. Det handler ikke om dårlig ledelse, men om at lederne har ageret i bedste mening ud fra en fejlopfattelse af, hvad der skaber stress.”

Især én ting er påfaldende, når det gælder den gængse stressforståelse, mener hun: 

”Der er et enormt individfokus på den stressramte i stedet for på rammerne for arbejdet, når der skal findes forklaringer på, hvorfor en person er blevet ramt af arbejdsrelateret stress. Og så ender mange arbejdspladser med overfladisk symptombehandling ved at sende den stressramte i terapi i stedet for at lægge rammerne for arbejdet på briksen.”

Opgør med ligevægt 

Da Helle Hein for seks år siden skrev bogen ’Når ta­lent forpligter’, opdagede hun, hvor stor forskel der er på ’spændingssøgende’ og ’ligevægtssøgende’ mennesker, og at de har vidt forskellige kilder til både mening og belastning i arbejdet. 

Det mønster blev endnu tydeligere, da hun begyndte at interessere sig for personlighedspsykologi og bemærkede, at anerkendte psykologer som amerikanske Gordon W. Allport, Viktor Frankl og Maslow alle rettede en skarp kritik af tesen om det ligevægtssøgende menneske.

”Jeg så, at stressforskningen i høj grad udspringer af ligevægtsparadigmet. Jeg kunne også se, at de stressramte mennesker, der følte sig misforstået og dårligt hjulpet, i høj grad var spændingssøgende mennesker, og jeg fik øje på, at de ofte bliver ramt af stress af helt andre årsager end de ligevægtssøgende mennesker,” fortæller Helle Hein.

Mangel på mening giver stress

Hun mener, det er afgørende nødvendigt at nuancere det ensidige fokus på ligevægt.

”Vi skal gøre op med, at arbejdsrelateret stress altid skyldes en ubalance mellem krav og ressourcer, og at mennesket bliver sygt af uligevægt. Størstedelen af alle stressbehandlingstilbud tager udgangspunkt i, at løsningen er at skabe balance igen ved at skåne medarbejderen for opgaver eller give copingstrategier til at håndtere kravene. En anden antagelse er, at stress altid skyldes overbelastning på grund af for meget arbejde, og at løsningen er at skrue ned for mængden af opgaver. Min forskning viser tydeligt, at arbejdsrelateret stress langtfra altid skyldes for meget arbejde, men ofte skyldes mangel på mening i arbejdet,” slår hun fast.

En giftig stresscocktail 

Med stresscocktailmodellen forsøger hun at forklare, hvad der ligger til grund for stress, og hvor let cocktailen gøres giftig. Hun peger på fire stressformer: burnout, boreout, eksistentiel stress og moralsk stress. 

”Det er vigtigt at identificere stress-formen korrekt, ellers griber man til den forkerte løsning, og så forværres problemet. Så bliver cocktailen giftig,” forklarer Helle Hein.

Den giftige ingrediens i cocktailen for de spændingssøgende er, hvis de oplever manglende mening i arbejdet – enten fordi opgaverne er for kedelige, hvilket kan føre til boreout, eller fordi de føler sig tvunget til at gå på kompromis med deres faglige standarder, som kan udløse moralsk stress.

Spænding eller ligevægt

”For dem er det enormt meningsfuldt at løse komplekse opgaver. De trives med selve processen, og de kan udholde store belastninger, hvis bare de kan se meningen. De spændingssøgende pædagoger er dem, der står overfor en faglig udfordring – det kan være et barn, der ikke trives eller udvikler sig, som det skal – og tænker: Gad vide, hvor den her udfordring i virkeligheden har sin rod, og hvordan kan vi løse det? Hvor der ikke er en fast pædagogisk vejledning, men hvor man selv skal gå på opdagelse i problemet,” forklarer Helle Hein.

Til gengæld befinder ligevægtssøgende medarbejdere sig bedst, hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv, og trives med at føle sig kompetente og mestre deres opgaver. De  er autoritetstro, sætter pris på vejledninger og på at leve op til organisationens eller fagets regler og standarder.

Giv plads til den svære opgave

”De finder ekstremt meget mening i afsluttede opgaver og bliver stressede, når kravene overstiger ressourcerne – altså det, vi normalt forbinder med stress,” siger Helle Hein og forklarer, at for dem er burnout den typiske stressform, som bedst forebygges med kompetenceudvikling, at blive grundigt klædt på til opgaven, tydelige succeskriterier og et stærkt socialt fællesskab.

Når ledere oplever medarbejdere med stress-symptomer, gribes der ofte i bedste mening til trafiklysmodellen med røde, gule og grønne opgaver, som er et kendt værktøj.

”De fleste ledere tager velmenende de mest krævende arbejdsopgaver fra en stressramt medarbejder og giver personen de lette og ukomplekse grønne opgaver. Det er udmærket til de ligevægtssøgende, men ikke for en spændingssøgende medarbejder. Det skaber afgrundsdyb boreout, hvis lederen i bedste mening fjerner belastningen. Her burde lederen vende trafiklysmodellen om og give plads til den krævende, komplekse opgave og fjerne de nemme i en periode for at øge meningen,” anbefaler Helle Hein.

Moralsk stress i omsorgsarbejde

I omsorgsfag er moralsk stress hyppig. En stressform, der med Helle Heins ord ’æder sjæle op’, og som ofte mødes med misforståede råd om at sænke ambitionsniveauet, mindfulnessøvelser og opfordringer til at gå en tur i skoven og bruge pytknappen.

”Men man kan ikke pytte, mindfulnesse eller ambitionsnedsætte sig ud af moralsk stress, som er en satan i omsorgsarbejde. Pointen er, at for de spændingssøgende går mening og belastning hånd i hånd. En leder kan jo ikke tage ansvaret fra den pædagog, der ligger søvnløs om natten og tænker, at hun har svigtet et barn,” siger Helle Hein.

Brug bekymringsrum

 Hun anbefaler en anden tilgang:

”Anerkend, at der er et moralsk dilemma, og prøv at forstå, hvad der er på spil i den svigtfølelse, som pædagogen bærer på. Det er i bekymringsrummet og reflektionsrummet, at man kan finde løsninger på knappe ressourcer og sammen undersøge, hvilke handlemuligheder der er. Som leder kan man ikke trylle, men man kan afbøde og være bevidst om ikke at affeje eller bruge afvæbnet kritik: At du som leder afvæbner medarbejdernes kritik af arbejdsforholdene ved at rette kritikken retur mod dem, ved for eksempel at sige ’Du er rigtig god til at pege på problemer, men kan du også finde løsninger?’ eller ’Det virker, som om du er lidt uligevægtig. Er der problemer derhjemme?’”

Helle Hein møder ledere fra mange brancher, og hendes erfaring er, at de fleste ledere snuser til stress i en eller anden form.

Mental programmering

”Det er vigtigt, at lederne tænker over, hvilken mental programmering de selv har. Det giver dem en indikation af, hvilken stressform de selv er i størst fare for at blive ramt af,” forklarer hun.

Er du ligevægtssøgende leder, risikerer du burnout og bør holde fokus på krav og ressourcer: Du kan enten øge de arbejdsmæssige ressourcer, uddelegere opgaver eller trække på ledernetværk for at blive klædt på til at håndtere og mestre dine ledelsesopgaver.

”Den spændingssøgende leder risikerer mere at blive ramt af boreout eller moralsk stress. Har du flest driftsopgaver, handler det om at finde de ledelsesmæssige udfordringer og fordybe dig for at føle dig fagligt stimuleret,” anbefaler Helle Hein.

Hun ser, at ledere i omsorgsfag ofte bliver ramt af moralsk stress, fordi de ikke føler sig i stand til at varetage ledelsesopgaven optimalt.

”Så handler det om at finde nogen at sparre med om, hvordan I håndterer det, hvis I har for mange opgaver, der tager tiden fra det, som er vigtigt,” siger hun.