Her er BUPL’s krav til din nye overenskomst
BUPL har kravene på plads til en ny overenskomst. I første omgang gælder kravene kun de generelle forhandlinger på det kommunale område. Det er her arbejdsgiverne forhandler med Forhandlingsfælleskabet om løn og ansættelsesvilkår for knap en halv million offentligt ansatte i kommuner og regioner. Forhandlingsfællesskabet forhandler på vegne af 32 fagforeninger, herunder BUPL.
Det er også her, den samlede værdi af en overenskomst bliver aftalt. I 2024 blev det således aftalt, at den samlede ramme for overenskomsten var 8,8 procent, hvor 6,8 procent gik til generelle forbedringer, som gælder alle overenskomstansatte i kommuner og regioner.
Mere i løn er vigtigst
Et krav kan de kommunale arbejdsgivere i KL være sikre på at møde, når forhandlingerne om en ny overenskomst går i gang på et sættemøde den 19. december: Mere i løn.
Det er essentielt, mener BUPL’s formand Elisa Rimpler:
”Vi skal have generelle, procentuelle lønstigninger, der udvikler reallønnen. Det er det allervigtigste for os.”
Så langt kan enigheden i fagbevægelsen helt sikkert strække sig. Det er nemlig det krav, arbejdsgiverne altid bliver præsenteret for.
BUPL kræver pulje til pædagoger
Nu bliver det mere kompliceret. For et krav til de generelle forhandlinger skal på en pænt lang rejse, før arbejdsgiverne overhovedet ser dem. Et helt konkret eksempel: BUPL vil i de generelle forhandlinger have sat penge af til at reducere pædagogers lønefterslæb. Nu skal det krav så behandles i Forhandlingsfællesskabet.
Forhandlingsfællesskabet er delt op i valggrupper, og det er i valggrupperne, man først skal blive enige om, hvad hele Forhandlingsfællesskabet skal rejse af krav. Når valggrupperne hver især har fundet frem til nogle krav, så skal Forhandlingsfællesskabets repræsentantskab samle hele bunken, sortere i den, og det er her de endelige, generelle krav til overenskomstfornyelsen bliver udtaget.
Kravet bliver ikke bremset
BUPL er i valggruppe med LC, Lærernes Centralorganisation, som ikke kan støtte BUPL’s krav om en pulje til at reducere pædagogers lønefterslæb. Men BUPL’s krav bliver ikke bremset, fortæller Elisa Rimpler.
”Vi er i valggruppen blevet enige om, at vi ikke står i vejen for hinanden. Så vi stiller krav til Forhandlingsfællesskabet om, at der skal være en pulje til os. Vi har stadigvæk brug for at få løftet vores løn, så det passer med vores uddannelsesniveau.”
Men pædagogerne har jo allerede fået et ekstraordinært lønløft på 1.800 kroner om måneden brutto (når det er fuldt indfaset i januar 2026) via trepartsforhandlinger. Siger de andre fagforeninger ikke bare, at pædagogerne allerede har fået en lønstigning?
”Vi har fået, men vi har ikke fået en lønstigning, som er så stor, at vi indhenter vores lønefterslæb. Vi har indhentet cirka halvdelen. Derfor går vi nu til fællesskabet og siger, at vi vil gerne have en ekstra pulje,” siger Elisa Rimpler.
BUPL’s krav om en pulje til at reducere pædagogers lønefterslæb kan risikere at blive bremset, når Forhandlingsfællesskabet på repræsentantskabsmødet i december vedtager de endelige krav til en ny overenskomst for arbejdstagere i kommuner og regioner.
”Det bliver nok noget, som nogle af de andre fagforeninger vil være imod, fordi de tænker, at vi netop har været igennem en trepart, hvor pædagoger fik et ekstraordinært lønløft. Men det er et krav, vi holder fast i, fordi vi kan dokumentere, at vi stadigvæk mangler en løn, der passer til vores uddannelsesniveau,” siger hun.
Alle skal have ret til at passe deres syge børn
Et andet spørgsmål, som deler fagbevægelsen, er spørgsmålet om retten til at passe sit syge barn.
”I BUPL mener vi, at det er en ret, som alle børn bør have, uanset hvilket overenskomstområde forældrene arbejder under. Vi vil ikke betale for basale rettigheder med vores løn,” siger Elisa Rimpler
Nogle fagforeninger vil have udbygget retten i overenskomsten – og er villige til at bruge penge på at udbygge den ret. Det skal Forhandlingsfællesskabet også tage stilling til. BUPL’s holdning er klar:
”Vi kan ikke støtte kravet i sin helhed om at udbygge retten til at passe sit syge barn, men vi støtter den del af kravet, der handler om at styrke de eksisterende fraværsrettigheder. Det skal være en decideret rettighed at passe sit syge barn og ikke alene en mulighed” siger Elisa Rimpler.
Pædagoger skal have bedre frihedsrettigheder
Bedre frihedsrettigheder som omsorgsdage og seniordage er også et krav, som BUPL vil rejse. Det vil være vigtigt i forhold til at skabe attraktive arbejdspladser, fremhæver Elisa Rimpler.
”Hvis vi skal have flere til at synes, det er attraktivt at blive og være pædagog, så er der behov for, at alle grupper kan få noget mere fleksibilitet deres dagligdag. Det handler om indflydelse på eget arbejde, men det handler også om f.eks. seniordage, som er vigtige, hvis man skal blive lidt længere på arbejde. Omkring 70 procent af pædagogerne går fra inden folkepensionsalderen. Så her er der altså mulighed for at få nogle lokket til at blive lidt længere, hvis de får en mere fleksible mulighed for at have fri, når de har brug for det,” siger hun.
Forhandlingerne slutter i februar
Forhandlingsfællesskabet mødes med arbejdsgiverne til et sættemøde den 19. december. Hvis alt går efter tidsplanen, lander der en aftale for hele det kommunale område i uge 7, og alle forhandlinger skal være afsluttet med udgangen af februar.
Så skulle alt gerne være klar til, at en ny overenskomst kan træde i kraft 1. april 2026, hvis ellers medlemmerne godkender resultatet i en urafstemning.
