De fleste pædagoger er ikke glade for deres arbejdskommune
Synes du, at din arbejdskommune er et godt sted at arbejde som pædagog?
Hvis du svarer 'ja,' så er du faktisk i mindretal.
Ifølge BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse er det nemlig under halvdelen af landets pædagoger, der reelt synes, at deres arbejdskommune er et godt sted at arbejde som pædagog.
Fordelt på arbejdsområder fordeler de bekymrende svar fra pædagogerne sig sådan her:
- Blandt daginstitutionspædagogerne , som er den største medlemsgruppe i BUPL, svarer 45 procent, at deres arbejdskommune er et godt sted at arbejde.
- På skole- og fritidsområdet gælder det 51 procent af pædagogerne.
- Specifikt for pædagogerne på klubområdet gælder det 53 procent.
Langt fra top til bund: Et wake up call for kommunalpolitikerne
Der er enorme geografiske udsving i pædagogernes tilfredshed med deres arbejdskommune, viser vilkårsundersøgelsen.
I nogle kommuner synes langt hovedparten af pædagogerne, at deres kommune er god at arbejde i. Andre steder gælder det kun et fåtal af dem.
Det bør være et kæmpe wake-up call for kommunerne, når så mange pædagoger ikke trives i deres job understreger BUPL-formand Elisa Rimpler:
"Alle ved, at kvaliteten i vores institutioner er udfordret, fordi det er svært at rekruttere og fastholde pædagoger. Og det starter og slutter altså med vilkårene for det pædagogiske arbejde. Nu står vi overfor en ny overenskomst og her må arbejdsgiverne lytte intensivt til de krav om forbedringer, vi kommer med," siger hun.
Elisa Rimpler opfordrer samtidig alle nyvalgte politikere til både at sikre fokus på rekruttering og fastholdelse blandt andet gennem ordentlige ressourcer til børne og ungeområdet, så der er tid til at løfte fagligheden alle steder.
"Det er ikke alene godt for pædagogerne, men også for kvaliteten og dermed for børn og unge," siger hun.
I danmarkskortene nederst i artiklen kan du se, hvordan situationen ser ud i din egen kommune – og i nabokommunerne.
’Værste’ dagtilbudskommune: Normeringerne reelt blevet dårligere
To kommuner deler titlen som det sted, hvor færrest daginstitutionspædagoger er glade for deres arbejdskommune.
Det gælder:
- Faxe Kommune
- Gribskov Kommune
I begge kommuner svarer kun 15 procent af daginstitutionspædagogerne, at deres arbejdskommune er god at arbejde i.
Og Jørgen Krossing Eberhardt, faglig sekretær hos BUPL Sydøst, er ikke overrasket over Faxe-pædagogernes lunkne tilbagemeldinger:
”I realiteten er antallet af børn pr. medarbejder i Faxe Kommunes daginstitutioner steget i den periode, hvor minimumsnormeringerne er blevet indført. Så pædagogerne oplever naturligt nok, at normeringerne er rigtigt dårlige i praksis, og at kommunen ikke gør noget ved det,” siger han.
Klare opfordringer til byråd: Sådan kan I vende udviklingen
Jørgen Krossing Eberhardt påpeger, at Faxe Kommunes normeringer ser kunstigt gode ud i statistikkerne, fordi der er et højt sygefravær i kommunen.
”Vi har længe påpeget problemerne. Men jeg er stadig ikke sikker på, at det er gået op for alle byrådsmedlemmer, hvor dårlige normeringerne reelt er, når man tager højde for sygefraværet,” siger han.
Læs også: Knap 1.800 langtidssyge bliver medregnet i kommuners normeringer
Jørgen Krossing Eberhardt har særligt to opfordringer til det nye byråd, som indtager rådhuset i Faxe Kommune efter kommunalvalget:
- Afsæt midler til bedre normeringer.
- Sørg for, at kommunen laver en plan for, hvordan man bedst muligt skaffer flere pædagoger via merituddannelse.
Kommunalpolitiker om resultat: ’Det er forfærdeligt’
Mikkel Dam (LA), formand for Børn & Læringsudvalget i Faxe Kommunes byråd kalder vilkårsundersøgelsens resultat ’forfærdeligt.’
”Jeg synes, vi skylder vores pædagoger at tage resultatet meget alvorligt. Flere og flere daginstitutionsbørn kræver ’noget mere,’ og jeg forstår godt, hvis mange af pædagogerne i øjeblikket ikke føler, de har mulighed for at gøre det, der skal til,” siger han.
Vil kopiere nabokommunes succes-opskrift
Mikkel Dam bakker op om BUPL Sydøsts opfordring til at styrke normeringerne og indsatsen for at uddanne pædagoger via merit.
Og han mener, at, at byrådet i Faxe Kommunes fokus på daginstitutionsområdet er stigende:
”Jeg oplever, at der begynder at ske noget. Eksempelvis begynder kommunens indsats for et lavere sygefravær at have effekt. Men jeg så gerne, at vi gjorde endnu mere, for eksempel at vi afsatte midler til forberedelsestid til daginstitutionspædagoger, ligesom man har gjort i vores nabokommune Køge,” siger han.
’Værste’ på skole- og fritidsområdet: 9 ud af 10 er ikke tilfredse
Det er ikke kun daginstitutionspædagogerne i Gribskov Kommune, der er utilfredse. Blandt skole- og fritidspædagogerne er Gribskov Kommune med afstand den kommune, hvor færrest er tilfredse:
- Kun 9 procent af Gribskov Kommunes skole- og fritidspædagoger synes, at kommunen er god at arbejde i.
- Næst værst ser det ud i Greve Kommune, hvor 21 procent af pædagogerne er tilfredse.
Trods det dårlige resultat i undersøgelsen mener næstformand i BUPL Nordsjælland Dorte Ellegaard dog ikke, at Gribskov Kommune i praksis adskiller sig negativt fra nabokommunerne:
”Økonomien er presset, og mange pædagoger på skole- og fritidsområdet i Gribskov Kommune mangler pædagogfaglig ledelse tæt på. Men det samme kunne jeg sige om alle vores kommuner. Jeg oplever absolut ikke, at Gribskov Kommune generelt håndterer udfordringerne dårligere end nabokommunerne,” siger hun.
Store ændringer har skabt frustration
Spørger man Dorte Ellegaard skal en del af årsagen til den lave tilfredshed blandt skolepædagogerne i Gribskov Kommune findes i, at kommunen sidste år lavede store strukturændringer.
”Vores kommuner har generelt et presset specialområde. Det pres har Gribskov Kommune forsøgt at afhjælpe ved at ændre strukturen i kommunens specialskoler. Da BUPL’s vilkårsundersøgelse blev lavet, var de ændringer slet ikke faldet på plads, og der var store frustrationer blandt pædagogerne,” siger næstformanden for BUPL Nordsjælland.
Nogle steder er frustrationerne siden da blevet afløst af lettelse. Andre steder er der stadig udfordringer, understreger Dorte Ellegaard.
I BUPL’s vilkårsundersøgelse peger flere af Gribskov Kommunes skole- og fritidspædagoger da også netop på udfordringer på specialområdet.