Børneminister vil udvide læreres og pædagogers beføjelser til fysisk indgriben
Et udadreagerende barn i en skoleklasse vælter stole og kaster med ting. Pædagoger i SFO’en er nødt til at tilbageholde et barn, der i affekt vil løbe ud af skolens matrikel og over en farlig vej. En gruppe elever forstyrrer undervisningen og chikanerer både klassekammerater og underviserne.
Pædagoger på skoler og i fritidsordninger står ligesom deres lærerkolleger ofte i situationer, hvor de kan føle sig nødsaget til at gribe fysisk ind overfor et barn. Enten for at beskytte barnet mod sig selv, for at beskytte andre børn eller for at beskytte sig selv.
Ifølge en nyere BUPL-undersøgelse blandt både skole- og daginstitutionspædagoger har 7 af 10 pædagoger indenfor det seneste år grebet fysisk ind overfor et barn eller en ung. 6 af 10 har gjort det en gang om måneden eller oftere. Også undersøgelser blandt lærere peger på store problemer med voldsom adfærd og uro på skolerne. Og en status fra Børne- og undervisningsministeriet viser en stigning i episoder med udadreagerende adfærd mellem elever og ansatte i skolen.
Minister: Nuværende lovgivning er ikke god nok
For at dæmme op for problemerne vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) nu give udvidede beføjelser til fysisk indgriben og brug af magtanvendelse til lærere og pædagoger i skolen.
Der er brug for klarere retningslinjer, mener ministeren, der derfor har sendt et nyt lovforslag om fysisk indgriben og magtanvendelse i høring.
”Skolen skal have plads til alle børn, men ikke alt opførsel. Der er brug for, at læreren kan være den voksne i rummet og påtage sig omsorgsansvaret. Her mener jeg ikke, at den nuværende lovgivning er god nok. Hverken når det handler om at passe på klassefællesskabet eller eleverne og personalets retssikkerhed. Derfor er det godt, at vi nu får udtrykkelige regler,” siger ministeren.
BUPL: Positivt med klare retningslinjer
I dag er pædagoger og lærere allerede beskyttet af retten til nødværge. Og i skoler, SFO og fritidstilbud gælder ’ordensbekendtgørelsen’, hvor det står, at ’for at afværge, at en elev øver vold mod sig selv eller andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der anvendes magt i fornødent omfang’.
Alligevel er pædagoger i risiko for bortvisning eller afskedigelse, hvis de har foretaget en magtanvendelse. Blandt andet derfor ser BUPL-formand Elisa Rimpler i udgangspunktet positivt på udsigten til tydeligere retningslinjer på området.
”Det er godt for børn, pædagoger, lærere og skolens øvrige ansatte, hvis der kommer tydelige regler for, hvornår vi må gribe ind fysisk. Det har BUPL arbejdet for,” siger hun og håber, at loven vil hjælpe både børn og ansatte.
”Vi ser desværre sager, hvor pædagoger bliver bortvist eller helt mister jobbet, fordi de har grebet ind med gode hensigter. Og vi ved, at mange pædagoger er i tvivl om, hvornår de må gribe fysisk ind. Vi har at gøre med en udfordring, mange pædagoger oplever. Det kræver tydelige rammer,” siger Elisa Rimpler
Her gælder de udvidede beføjelser
I det nye lovforslag fra Børne- og Undervisningsministeriet foreslås udvidet hjemmel til magtanvendelse: Det kan gælde fysisk guidning af en elev, at kortvarigt fastholde eller føre en elev væk fra en situation og fysisk magtanvendelse, hvis en elev udviser en adfærd, hvor vedkommende:
- Skader ting eller ejendom
- Fysisk krænker andre
- Udsætter sig selv eller andre bevidst eller ubevidst for fysisk fare
- Psykisk krænker andre
- Væsentligt forstyrrer undervisningen for andre
Dog fremgår det tydeligt i lovforslaget, at afværgehjælp og fysisk magtanvendelse kun må ske ’undtagelsesvist’ og aldrig må ’erstatte omsorg og pædagogisk indsats’, lyder teksten.
Se lovforslaget fra Børne- og Undervisningsministeriet
Vores vigtigste greb er pædagogikken
Alligevel vækker særligt det sidste punkt om udvidede beføjelser til at gribe fysisk ind, når 'en elev væsentligt forstyrrer undervisningen for andre’ bekymring i BUPL:
”Det risikerer jo at tilsidesætte det vigtigste greb, vi har; pædagogikken. Samtidig mangler loven et tydeligt fokus på forebyggelse. Et er, at vi kan være nødt til fysisk at gribe ind for at beskytte børnene, noget andet er, at vi skal lære af det, hver gang det sker,” siger Elisa Rimpler.
Sådan kan rammerne forbedres
Foruden fokus på forebyggelse i lovforslaget savner hun også en politisk opmærksomhed på de rammer og den faglighed, der er på skolerne til at løfte opgaven.
”Vi har brug for at styrke de pædagogiske rammer omkring børnene, så færre af de svære situationer opstår. Det kan blandt andet være med flere timer med en lærer og en pædagog i undervisningen, en fast klassepædagog, gode muligheder for at dele børnene op i mindre grupper, bedre støtte til børn, der har det svært og investering i de vigtige børnefællesskaber,” fremhæver hun.
Vi skal sikre barnets tryghed og trivsel
Elisa Rimpler håber, at de nye regler vil give pædagoger og lærere bedre mulighed for at gribe ind, når der ikke er nogen anden udvej. Og hun forventer, at det altid vil ske med øje for barnets tryghed og trivsel.
”Vi må aldrig ende der, hvor loven bliver brugt som en mulighed for at straffe børn,” siger hun.
