Trine skaber psykologisk tryghed: Voksenskældud er no-go
Øjenbrynene løftede sig i lokalet, da BFO-leder Trine Reckeweg, for nylig blev bedt om at sætte ord på sin lederrolle:
”Som leder sammenligner jeg mig selv med en luftmadras. Jeg understøtter medarbejderne, så de ikke drukner. Og jeg har deres ryg og puster dem samtidig lidt fremad, så de får mod til at opnå og udfolde deres potentiale,” fortæller Trine Reckeweg.
Sammenligningen brugte hun i forbindelse med den Diplomuddannelse i Ledelse på Københavns Professionshøjskole, hun er ved at tage.
Trine Reckeweg har siden 2018 været pædagogisk leder for en personalegruppe med 15 pædagoger på Rosenlund Skovlunde Skole i Ballerup Kommune.
Tidligere var hun pædagogisk leder i Børnehuset Ellekilde i samme kommune. For hende er psykologisk tryghed en stor, afgørende brik i det samlede puslespil, som skaber en god arbejdsplads med høj trivsel.
”Det kræver tryghed at turde ytre sig, og skal vi udvikle os selv og vores faglighed, kræver det, at vi åbner os op og spiller sammen. Der skal være plads til, at alle kan sige, hvad de mener, stille spørgsmål og indrømme fejl uden frygt for sanktioner. Jeg har været leder i 16 år, og jeg bliver hele tiden bekræftet i, hvor afgørende den psykologiske tryghed er for alt fra trivsel til faglig udvikling. Og i netop Ballerup Kommune giver begrebet særdeles god mening, da vi arbejder med social kapital, der har en klar snitflade til netop den psykologiske tryghed,” fortæller hun.
Hør også podcasten ’Ledelse på spil: Kan du lige fikse den psykologiske tryghed’, som Trine Reckeweg er med i.
Men hvornår har man så en tryg arbejdsplads?
”Når både medarbejdere og ledere tør vise sårbarhed, kan tåle at fejle og har mod til at lade andre se fejlene. I et trygt arbejdsmiljø er der plads til tvivlen. Den er ganske afgørende for, at vi kan sætte fagligheden i spil og udvikle den. For mig er det en succes, når en pædagog åbner sin faglighed op og for eksempel siger: ”Jeg er i tvivl om, hvordan jeg håndterer det her barn. Har I andre gode ideer?” En sådan bemærkning kommer også kun, hvis lederen anerkender pædagogens faglighed og er nysgerrighed på den.”
Hvad er din lederrolle i den kontekst?
”At være åben og inddragende. Var jeg en jeg-alene-vide-type, ville medarbejderne ikke blive inviteret til at åbne op og spille ind. Som leder skal jeg også balancere mellem at være tydelig og at indrømme egne fejl. Jeg skal sikre mig, at mine medarbejdere kan mærke mig. De skal vide, hvad jeg står for. Men jeg skal også åbne op, og det kan jeg for eksempel gøre ved at sige følgende til en medarbejder: ”Jeg er ikke klogest på det her område. Her er du meget klogere. Så jeg synes, at du løber med sagen. Vi kan også gøre det sammen.” Som leder skal jeg med andre ord både være tydelig om værdierne og være åben.”
Hvilke problemer opstår der, hvis der ikke er psykologisk tryghed?
”At medarbejderne alt for ofte holder igen med at sige noget, hvis de ser et problem. Og det kan føre til både fejl, konflikter og mistrivsel, hvis ingen tør give lyd, når de ser en udfordring med enten et barn, en kollega eller en beslutning, som ledelsen har truffet,” siger Trine Reckeweg.
Hun har disse råd til andre, der vil arbejde med at skabe en psykologisk tryg arbejdsplads:
- Accepter at psykologisk tryghed er et resultat af både en langvarig relation og en langvarig proces.
- Som leder sætter du naturligvis rammen, men tegningen indenfor stregerne skaber gruppen sammen.
- Du må aldrig nogensinde håne, skælde ud eller anvende sanktioner.
”Derfor blev jeg da også glad, da en af vores pædagoger forleden sagde: Ja, her hos os får ingen voksenskældud,” fortæller hun.
Hvilke benspænd støder man på i arbejdet med at skabe mere tryghed?
”Et benspænd kan være, at man som leder har overtaget en meget skævt sammensat personalegruppe med et indgroet konfliktniveau, der ikke er sådan at ændre på eller løsne op for. Og så er der naturligvis afgørende, at lederen også føler sig tryg opadtil i organisationen – det vil sige, at lederen oplever anerkendelse fra sine egne ledere.”
