Pædagoger: Så meget mere vil vi have i løn
Med Lønstrukturkomitéens netop offentliggjorte rapport står det sort på hvidt, at pædagoger er den faggruppe, der tjener mindst blandt de offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Og det er dokumenteret, at faggruppen i runde tal ligger 4.000 kroner om måneden under den løn, de burde have, når man tager højde for uddannelsesniveau, erfaring og ledelsesansvar.
Reaktionerne på rapportens resultater blandt pædagoger er ikke til at tage fejl af: De vil have mere i løn, og de vil have det nu.
’Vi skal have de 4.000 ekstra og ikke om 10.000 år.’ ’Sæt i gang. Bolden er til at se’. Og ’Politisk handling NU’. Sådan lyder nogle af de mange kommentarer på BUPL’s sociale medier, hvor rapporten debatteres i kølvandet på offentliggørelsen.
Også to pædagoger, Børn&Unge har talt med, vil anerkendes med markante lønstigninger nu.
”Det står sort på hvidt i rapporten, at vi pædagoger ligger for lavt lønmæssigt, og det burde ikke længere være til at overse. Forskning har vist det flere gange allerede, og pædagoger mærker det hver dag. Jeg håber, at rapporten nu kan udbrede debatten om pædagogers løn og medvirke til, at vi endelig bliver anerkendt for det arbejde, vi udfører. For mig er lønnen en vigtig del af anerkendelsen,” siger skolepædagog på Herrestrup specialskole i Odsherred, Jannie Schmidt Gamrath.
Børns anerkendelse betaler ikke huslejen
Julie Maggi Møller fra Børnehuset Himmel og Hav i Skovlunde efterlyser også en langt bredere anerkendelse af sit arbejde som daginstitutionspædagog end den anerkendelse, hun får fra børnene.
Hun har mødt fordomme som: ’Alle kan passe børn’, ’I kan rigtig hygge jer ude i solen’ og ’pædagoger drikker bare kaffe’.
Med de tiltag, der kommer fra politikerne på Christiansborg, oplever hun heller ikke den store anerkendelse af den faglighed og den værdi, hun som pædagog selv mener at have.
”Det er som om, at de inde på borgen ikke rigtig ved, hvad der foregår herude, når de bruger kræfter på at diskutere forbud mod skærme i dagtilbud frem for at kigge på, hvordan de kan rette op på kvaliteten, og hvad vi pædagoger faktisk kan med vores faglighed. Pædagoger kan jo netop sikre kvalitet og skabe udvikling, trivsel og læring hos børnene, hvis bare vi var nok. Og man får altså ikke flere til at ville være pædagog, hvis ikke man begynder at vise os anerkendelse i form af lønstigninger,” siger Julie Maggi Møller, der håber, at Lønstrukturkomitéens rapport kan bane vej for markant mere i løn til pædagoger ved de bebudede trepartsforhandlinger om rekruttering efter sommerferien og ved overenskomstforhandlingerne i 2024.
For som hun siger, så kan selv børnene se, at pædagogers arbejde er værdifuldt, og at der er brug for flere pædagoger.
”Jeg får masser af anerkendelse fra børnene, når de hver morgen kommer løbende og falder mig i armene. Og en pige sagde i går, da jeg ikke kunne sidde ved siden af hende til frugt: ’Gid der var 10.000 af dig, så alle kunne have en som dig’. Vi får så tit den anerkendelse fra børnene, men vi har også brug for, at det omgivende samfund viser os, at vi er mega værdifulde. Og det handler også om løn. For børnenes anerkendelse kan jeg jo ikke betale min husleje med,” siger Julie Maggi Møller.
Vi hjælper børnene med at blive til nogen, så de kan blive til noget. Det bliver næsten ikke vigtigere, og det håber jeg nu, at også dem, som sidder på pengekasserne til løn, får øjnene op for.
Jannie Schmidt Gamrath, pædagog.
Handler om mere end økoagurk og sommersandaler
For Jannie Schmidt Gamrath kræver det også skarp prioritering at kunne købe økologiske produkter eller nye sommersandaler til sine egne børn for sin pædagogløn.
”Det betyder jo noget, hvad man tjener, når man skal betale nye sko og sommerferier, og om man kan vælge den økologiske agurk, når man står nede i Brugsen. Men det er meget mere end det. Ser man på livsindkomsten, handler det jo om millioner, vi pædagoger går glip af, fordi vi arbejder i et kvindedomineret omsorgsfag,” siger hun.
Hun finder det ikke fair, at hun mister 4.000 kroner i løn hver måned i forhold til andre fag med samme uddannelsesniveau.
Som pædagog på en specialskole arbejder hun tæt sammen med lærere, der tjener mellem 6-8.000 kroner mere end pædagoger.
”Vi lærere og pædagoger på skolen er kolleger, der med hver vores faglighed spiller hinanden bedre, og vi synes, vores arbejde har samme værdi. Ikke mindst på en specialskole er det vigtigt, at børnene lærer selvregulering og finder ud af, hvem de er som mennesker, før de lærer at læse og skrive,” siger Jannie Schmidt Gamrath, der generelt ser pædagogisk arbejde med børn og unge som helt fundamentalt for menneskeheden og samfundet.
”Hvis mennesker skal fungere nogenlunde både selv og sammen, så skal man tidligt i livet og allerede fra vuggestuen og børnehaven have øvet sig i at kunne selvregulere og kunne tale sammen og være i en gruppe og kunne mærke sig selv. Og det er jo det, vi pædagoger er uddannet til at øve med børnene. Vi hjælper børnene med at blive til nogen, så de kan blive til noget. Det bliver næsten ikke vigtigere, og det håber jeg nu, at også dem, som sidder på pengekasserne til løn, får øjnene op for,” siger hun.
Børnene betaler prisen
Både Jannie Schmidt Gamrath og Julie Maggi Møller frygter, at hvis ikke pædagoger får et markant lønløft som følge af den kommende trepartsforhandling om rekruttering og ved OK24, så kommer børnene til at betale prisen.
”Det er allerede dokumenteret, at kvaliteten halter i daginstitutionerne, og flere børn mistrives i skolerne. Hvis pædagoglønnen ikke snart stiger, og arbejdsbetingelserne ikke forbedres, får vi bare endnu sværere ved både at fastholde, de pædagoger, vi har, og at tiltrække nye. Det betyder, at børnene går glip af alt det, vi pædagoger kan,” siger Jannie Schmidt Gamrath, der selv er 42 år og bekymret for, om hun holder til pensionen.
Julie Maggi Møller er 29 år, og som tillidsrepræsentant oplever hun allerede, at det er ekstremt svært at rekruttere pædagoger.
”De unge vælger uddannelsen fra på grund af lønnen, men uddannelse har betydning for den kvalitet, vi kan levere i vores institutioner. Og kommer der ikke flere pædagoger og højere løn, vil flere pædagoger gå ned med stress, fordi vi skal løbe stærkere og gå på kompromis med vores faglighed. Og det vil blive sværere at være barn i vores institutioner. Der er allerede børn, der i dag ikke kan rumme larmen og de overfyldte stuer. Hvor mange flere børn skal vi se mistrives, før politikerne gør noget. Som altid er det børnene, der betaler prisen,” siger hun.
