Årets højtider og traditioner: Sådan vendte vi sur pligt til stærk pædagogik
Juletidens nisser, gaveværksteder og æbleskiver bringer os hygge og lys i en mørk tid. Snart klæder vi os ud til fastelavn. Og til forår skal der påskeklippes, før juni byder på sommerfester og sankthansfejringer med bål og sang.
Årets mange højtider og traditioner emmer af magi og fest. Men de kan også føles som en sur pligt. Eller måden, de fejres på, kan være afhængig af nogle få pædagogers meninger om, hvordan de skal fejres. Det opdagede pædagogerne fra de seks daginstitutioner under Børnehusene Kokkedal, da de satte deres traditioner under lup.
”Vi fandt ud af, at vi år efter år mest reproducerede vores traditioner. Når de kom, stoppede vi ikke op, og tænkte, hvad er det for en børnegruppe, vi har nu? Hvor kommer de fra? Hvad er de optaget af? Det var blevet et formål i sig selv at fejre vores traditioner, ’som vi plejer’, eller nogle gange som en enkelt pædagog plejer,” fortæller områdeleder Kristina Avenstrup, der også oplevede, at ikke alle pædagoger og børn var lige begejstrede for at skulle klædes ud til fastelavn eller deltage i juleaktiviteter hver dag i december.
”Vores traditioner var ikke noget, vi i fællesskab havde reflekteret over, og nogle af dem blev måske lidt som en sur pligt. Men det ville vi lave om på,” siger hun.
Stort pædagogisk potentiale i højtider og traditioner
Siden 2023 har institutionen i et BUPL-støttet udviklingsprojekt derfor arbejdet med at gøre børnehusenes traditioner til en fællesreflekteret del af læringsmiljøet. Med inspiration fra projekterfaringerne har Kristina Avenstrup og kollegaen Sine Hudecek nu også udgivet bogen ’Gå ombord i traditionerne – med omsorg for børnefællesskabet’.
Bogen giver både ideer til det konkrete arbejde med årets højtider og afspejler de seks børnehuses refleksioner over det store pædagogiske potentiale, der ligger gemt i både gamle og nye traditioner.
”Traditioner kan bruges i arbejdet med alle de store pædagogiske opgaver omkring børnenes trivsel og dannelse, børnefællesskaber, mangfoldighed og bæredygtighed,” siger Kristina Avenstrup, der håber, at andre institutioner med bogen i hånden vil gentænke og nytænke også deres traditioner.
”Vores traditioner bør være en lige så reflekteret del af det pædagogiske læringsmiljø, som alle andre dele af praksis er det,” siger hun.
Inviterer nye og udenlandske traditioner indenfor
De fælles refleksioner i Børnehusene Kokkedal har i praksis medført, at gamle traditioner er blevet justeret på, og helt nye traditioner er kommet til.
”Vi lever i en tid, hvor alt er i forandring og vi løbende skal finde ud af, hvad vi kan være fælles om. Nu fejrer vi halloween, fordi det er blevet kæmpestort i Danmark. Før tænkte nogle af os, at det er en amerikansk tradition, som vi ikke vil have inden for dørene. Men når det fylder i det omgivende samfund og for vores børn, må vi også finde ud af, hvordan det kan se ud i vores daginstitutionskontekst,” siger Kristina Avenstrup.
Børnehusene ligger i boligområder, hvor familierne har en mangfoldighed af kulturelle baggrunde. Så de seneste år har de blandt andet også fejret 'lille eid'.
”Vi vil gerne give alle vores børn noget at spejle sig i. Og når man dykker dybere ned i traditionerne, har de ofte været forbundet med årstidernes skiften, naturens kredsløb og himmellegemernes bevægelse, før de også kom til at handle om religion. Det kan alle jo forholde sig til,” siger Kristina Avenstrup.
Hun fortæller, hvordan en etnisk dansk mor efter en eid-fest i børnehaven fortalte om datterens begejstring, og hvor spændende en tradition, det egentlig var.
”Der er opstået en gensidig nysgerrighed på hinandens traditioner, som styrker hele børnefællesskabet. Nu er der også flere af forældrene med muslimske baggrunde, som deltager i julearrangementerne,” siger hun.
Alle børn får krone på til fastelavn
Traditionerne kan variere fra børnehus til børnehus. Det vigtige er, at de hele tiden afspejler den aktuelle børnegruppe, og at der er reflekteret over de pædagogiske formål med fejringen.
I et børnehus var der nogle børn fra kinesiske familer, og her gav det mening at tage noget ind om det kinesiske nytår. I et andet børnehus havde man talt om, hvordan der i gamle dage var en ægte kat inde i fastelavnstønden, og det syntes børnene var synd for katten.
”Nu pynter de op med papirskatte i vinduerne, men der er ikke malet nogen kat på den tønde, man slår på,” fortæller Kristina Avenstrup.
Børnene har også været med til at bestemme, at alle får krone på, når tønden er slået ned.
”Vi lavede kroner med alle børnene, fordi tønden ikke slås ned af én, men af hele børnegruppen”.
Få børnene tidligt med i planlægningen
I centrum for alle børnehusenes traditioner er syv pædagogiske formål, som skal sikre pædagogisk kvalitet i arbejdet (Se også fold-ud-boksen ovenfor).
Foruden at styrke børnefællesskaberne, gøre børn nysgerrige på hinandens traditioner, vise mangfoldighed, fortælle om traditioner i fortid og nutid og vise traditionernes forbundethed med naturen er et vigtigt formål at bringe fantasi, stemning og magi ind i børnelivet.
”Magien er helt central. Traditioner skal løfte børn ud af hverdagen og ind i en magisk stemning og et større fællesskab,” siger Kristina Avenstrup, der selv holder særligt meget af julen.
”Der er en langstrakthed ved julen, der gør det muligt at dyrke hele fantasiuniverset med nisser og julegrød og besøg af julemanden. Den langstrakthed prøver vi at overføre til vores andre traditioner, så det ikke bliver sådan noget tjuhej, nu er det fastelavn, og få lige købt den tønde. Der skal være tid til at tænke fejringen igennem hver gang på ny, og få børnene med i planlægningen, så det bliver sjovt, trygt og magisk for alle,” siger Kristina Avenstrup.
Kort om bogen
’Gå ombord i traditionerne – med omsorg for børnefællesskabet’ af Kristina Avenstrup og Sine Hudecek viser, hvordan traditioner kan bidrage til børns trivsel, dannelse og fællesskaber i en mangfoldig verden. Bogen er spækket med aktiviteter til fastelavn, påske, lille eid, sankthans, halloween og jul. Du finder også reflektionsspørgsmål samt værktøjer til forældreinvolvering, at arbejde klima-bevidst og inddrage børneperspektivet. Oplagt til drøftelser i personalegruppen og som inspirationskatalog. Udgivet af Dafolo (2025) i serien ’Læringsmiljøer i dagtilbud’.
