Ny rapport giver vigtig ammunition i pædagogernes kamp for højere løn

Pædagoger får mindst i løn af alle offentligt ansatte med en mellemlang videregående uddannelse. Lønstrukturkomiteens rapport dokumenterer, at pædagoger ligger i bunden af lønhierarkiet. Men hvordan kan rapporten bruges til at rette op på pædagogernes lønefterslæb? Børn&Unge spørger, og BUPL’s formand Elisa Rimpler svarer.

Rapporten dokumenterer, at pædagoger ikke får løn som deres uddannelse og ansvar berettiger til. Hvordan kan rapporten bruges til at rette op på det?

”Den kan bruges som et afsæt. Vi har en velfærd, som knager, og det kan vi mærke i dag- og fritidsinstitutioner og i skoler. Der er kæmpestor efterspørgsel på pædagoger, og samtidig er der færre og færre, der vil tage en pædagoguddannelse, og flere og flere, der forsvinder fra faget. Hvis det skal blive attraktivt at blive og være pædagog, så er vi nødt til at få gjort noget ved lønnen.”

Læs også: Lønstrukturkomitéen bekræfter: Pædagogers løn ligger i bund

Regeringen har for længst lovet trepartsforhandlinger og endda sat tre milliarder kroner af til at løfte lønnen for visse faggrupper. Kommer rapporten til at spille en rolle i de forhandlinger?

”Det gør den, for den dokumenterer det, vi hele tiden har sagt, at pædagoger ligger allernederst i lønhierarkiet, og at vi netop ikke får den løn, vores uddannelsesniveau berettiger til. Rapporten viser en af de store strukturelle udfordringer, der er med pædagogfaget, nemlig at det i virkeligheden ikke kan betale sig at tage en pædagoguddannelse.”

Ifølge regeringsgrundlaget skal de tre milliarder bruges til at løse rekrutteringsudfordringer. Det handler ikke om ligeløn. Får det betydning for et eventuelt lønløft til pædagoger?

”Rekruttering er en af de store velfærdsudfordringer, og pædagoger er en af faggrupper, som har allerstørst rekrutteringsudfordringer. Vi kan se, at pædagogandelen bare falder og falder. Det skal kunne betale sig at tage en pædagoguddannelse, det skal være attraktivt at blive og være pædagog, og løn er en af de ting, der skal skrues på.”

Regeringen vil kræve noget for noget i forbindelse med fordelingen af de tre milliarder kroner. En del af dette ’noget’ vil være mere lokalløn. Hvordan vil det kunne bruges til at løfte pædagogernes løn?

”Lokalløn løser ikke det store, strukturelle problem, at vi som faggruppe får for lidt i løn. Det er ikke en blomst, der gror i vores have, og det er slet ikke løsningen på de problemer, vi har med et stort lønefterslæb.”

Socialdemokratiet præsenterede i efterårets valgkamp et regnestykke, der viser, at tre milliarder kroner rækker til at give 285.000 offentligt ansatte en lønstigning på 2.000 kroner om måneden i 2030. Er 2.000 kroner ekstra om måneden i 2030 et stort nok lønløft til pædagoger?

”Vi har et lønefterslæb på 4.000 kroner om måneden i forhold til gennemsnitslønnen for mellemlange videregående uddannelser. For os er det vigtigt, at vi allerede ved de kommende overenskomstforhandlinger kan se, at der kommer et indhug i det lønefterslæb, vi har. Og det kommer til at være afgørende, også i forhold til hvad vi tænker om resultatet af overenskomstforhandlingerne i 2024. Vi skal kunne se, at vi skridt for skridt indhenter det lønefterslæb. Hvor vi så ender henne, er noget, vi skal bokse med arbejdsgiverne, men også med regeringen om.”

Den første milliard skal udmøntes i 2024. Hvor stort et lønløft er tilfredsstillende for pædagoger der?

”Jeg vil ikke sætte tal på, hvor høj lønstigning, vi skal have. Men vi skal kunne se en lønstigning på lønsedlen, og så skal vi se en plan for, hvordan vi indhenter resten.”

Er der noget i rapporten, der overrasker dig?

”Nej. Rapporten kommer ikke med ny viden. Den understreger det, vi hele tiden har sagt i BUPL: Der er et problem med pædagogers løn. Derfor ligger det helt til højrebenet, at vi kræver, at der skal gøres noget ved pædagogers lønefterslæb.”