Jobopslag afslører: Det skal du kunne som pædagog i dag
Som moderne pædagog skal du kunne skabe trygge relationer til børn og unge. Du er fagligt stærkt funderet, du kan reflektere over din praksis og give andre sparring. Og så har du gode evner til at samarbejde med både kolleger og forældre i institutionen.
Det er nogle af de krav og forventninger, som arbejdspladserne har til deres kommende medarbejdere. I hvert fald hvis man skal tro de jobannoncer, som hver måned lokker med hundredvis af ledige pædagogjob.
Pædagogfaglige kompetencer efterspørges
Børn&Unge har gennemgået en måneds jobopslag, og i mange af dem efterspørges specifikke pædagogfaglige kompetencer. Det bliver tydeligt, når man ser på en liste over de mest brugte ord i jobopslagene. Her finder man begreber som ’relationskompetence’, ’refleksionsevne’, ’inkluderende tilgang’, ’samarbejdsevner’ og ’anerkendende kommunikation’.
Anderledes så det ud for omkring 10 år siden, hvor ord som ’struktureret’, ’robust’, ’handlekraftig’, ’konstruktiv’ og ’mødestabil’ var populære i jobopslag. Altså i højere grad ord, som lagde op til en bestemt indstilling og karakterstyrke hos ansøgerne.
Men hvorfor har der tilsyneladende været et skifte i de ord, der bliver brugt i jobopslagene? Ifølge Lars Lundmann, der har skrevet ph.d. om rekruttering og er partner i virksomheden Caseflow.io, afspejler det arbejdsmarkedet for pædagoger lige nu.
”En af årsagerne kan være, at det i dag er blevet sværere at tiltrække kandidater til pædagogjob, og derfor forsøger arbejdspladserne at gøre sig mere imødekommende overfor ansøgerne. Så man bytter ord som ’robust’ ud med ord, der er blødere og sjovere. Der er jo ikke mange, der vil arbejde i en institution, hvor man skal være en form for betonrobot,” siger Lars Lundmann.
Kravene til pædagoger er ikke blevet mindre
Det er efter hans mening ikke udtryk for, at kravene til pædagoger på arbejdsmarkedet er blevet mindre. Tværtimod.
”Mange pædagoger fortæller om større krav fra forældre, og at der mangler medarbejdere og faglig kvalitet i mange institutioner. Så det er måske endnu vigtigere at være robust i dag end for 10 år siden. Men arbejdspladserne lægger mindre vægt på det, når de slår job op, for risikoen er slet ikke at få en pædagog til jobbet,” siger Lars Lundmann.
Rekrutteringskrise er både godt og skidt for jobsøgende
Man har i flere år talt om en rekrutteringskrise på pædagogområdet. Færre uddanner sig til pædagog, og mange forlader faget eller arbejder på deltid. Med den nuværende udvikling vil der om 10 år mangle 5.800 pædagoger, hvis pædagogandelen skal være den samme som i 2014. Oven i det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse, at knap hver fjerde daginstitutionspædagog er eneste pædagog på stuen.
For jobsøgende pædagoger er det både et godt og dårligt udgangspunkt, vurderer Lars Lundmann.
”På den ene side er det blevet lettere at finde og skifte job. Hvis der står pædagog på eksamensbeviset, bliver du mange steder nærmest automatisk kaldt til samtale. Omvendt påvirker det den enkelte pædagog negativt: For når der mangler arbejdskraft, så kan man møde et højere pres i sit nye arbejde. Og hvis man er eneste pædagog, skal man bruge tid på at være en lille faglig leder for de uuddannede i stedet for at varetage sit arbejde,” siger Lars Lundmann.
Jobkrise påvirker pædagogfaglighed
Christian Aabro, lektor ved Københavns Professionshøjskole, har i mange år forsket i pædagogfaglighed. I hans øjne påvirker rekrutteringskrisen pædagogers faglighed negativt.
”Pædagogers faglighed er responsiv. Det vil sige, at den reagerer på de forhold, den møder i praksis. Når arbejdsvilkårene forringes, kommer faglighed i højere grad til at handle om, hvordan vi kommer igennem dagen, uden at vi får forældreklager, dumper et tilsyn, eller nogen kommer til skade,” siger Christian Aabro.
Studerende kæmper for at holde fast i positiv narrativ
Det er ikke en faglighed, der er særlig attraktiv for pædagoger. Og heller ikke for de pædagogstuderende, som Christian Aabro underviser.
”Mange af vores studerende kæmper med at holde fast i en positiv narrativ om deres fremtid. De har været i praktik og har set, hvordan deres muligheder for at udfolde pædagogik er i praksis. Nu er de i tvivl om, hvorvidt de kan holde til at være pædagog et helt arbejdsliv,” siger Christian Aabro.
Positive signaler i jobopslag
Måske bliver det netop derfor vigtigt for institutioner at sende signaler i deres jobopslag om, at de har et bestemt pædagogisk værdisæt. I mange af de jobopslag, Børn&Unge har gennemgået, står der ord, som man ikke finder i så mange andre brancher. Ord som ’hjertevarm’, ’stjernestunder’, ’glimt i øjet’ og ’magiske øjeblikke’.
”Institutionerne sender et positivt signal om, at vi er rigtige mennesker, der betyder noget for hinanden. Du skal ikke bare være mødestabil og robust. Du skal også kunne se det enkelte menneske og arbejde i relationer. Om det virker, ved jeg ikke. Men jeg tror, at det er en bevidst strategi,” siger Christian Aabro.
Bløde kvaliteter er ofte floskler
Lars Lundmann pointerer, at når arbejdsgivere skriver om bløde kvaliteter og værdier i jobopslag, er det for det første, fordi det er vigtige ord for den enkelte pædagogiske leder.
”Men omvendt er der ofte tale om floskler. Det er ord, som næsten alle kan identificere sige med. Og hvad skal man som kandidat gøre for at bevise, at man er omsorgsfuld eller nærværende,” spørger Lars Lundmann.
Han opfordrer arbejdsgivere til at fjerne de tomme ord fra jobopslagene og i stedet stille nogle konkrete spørgsmål til ansøgerne, så de kan reflektere over, om jobbet er det rette for dem.
