Officielt: 15 kommuner lever ikke op til loven om minimumsnormeringer
Landets kommuner har fået et milliardbeløb til at leve op til lovkravet om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1. januar 2024.
Alligevel levede 15 kommuner i 2024 ikke op til lovens krav. Det viser helt nye tal fra Danmarks Statistik.
BUPL-formand Elisa Rimpler er dybt skuffet over, at en række kommuner ikke har givet børnene de normeringer, de har lovkrav på:
”Minimumsnormeringerne er ikke luksus. Det er den absolut laveste barre, som kommunerne skal holde sig over for ikke at komme på kant med loven. Det har de haft årevis til at få styr på, og derfor er det ganske enkelt utilfredsstillende, at man nogle steder stadig ikke er i mål med at give børnene de normeringer, man har lovet dem,” siger hun.
I danmarkskortet nederst i artiklen kan du se de nye normeringstal for alle landets kommuner.
Lovbrud vækker hård kritik fra Folketinget
De kommunale lovbrud vækker også harme på Christiansborg.
”Forventningen må selvfølgelig være, at når Folketinget vedtager en lov, så gælder den også ude i virkeligheden. Minimumsnormeringerne er en bund for, hvad forældre kan forvente, når de afleverer det dyrebareste, de har. Så det er totalt uacceptabelt, at så mange kommuner ikke kan overholde det minimum,” siger SF’s børneordfører Theresa Berg Andersen.
Også Venstres børneordfører Anni Mathiesen understreger, at Folketinget netop har afsat midler til, at kommunerne kan styrke normeringerne og leve op til loven:
”Jeg kender ikke alle de konkrete kommuners situation, men det det er svært for mig se, at der kan være undskyldninger for ikke at leve op til loven,” siger hun.
Hiver minister i samråd: Hvad vil regeringen gøre?
Theresa Berg Andersen fortæller, at SF løbende har bedt børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) om at fortælle, hvilke konsekvenser, det bør have, hvis der er kommuner, som ikke lever op til loven om minimumsnormeringer.
”Ministeren har været meget tavs. Men nu ser vi jo helt konkret, at en række kommuner ikke har levet op til loven. Derfor er det helt oplagt at kræve svar fra ministeren på, hvordan regeringen vil sikre, at loven bliver overholdt,” siger hun.
Derfor vil SF nu kalde børne- og undervisningsministeren i samråd om sagen.
Skal den store hammer frem? Ordførere er ikke enige
Theresa Berg Andersen hæfter sig ved, at regeringen tidligere i år meldte en række kommuner til Ankestyrelsen for lovbrud på miljøområdet.
”Jeg er spændt på at høre, om Mattias Tesfaye er villig til at gøre noget lignende ved de her lovbrud. Men jeg vil samtidig sige, at det er min klare forventning, at kommunerne helt af sig selv retter op og lever op til det absolutte minimum, som loven fastsætter,” siger hun.
Venstres Anni Mathiesen vil dog ikke opfordre ministeren til at svinge hammeren over for kommunerne:
”Ministeren er løbende i kontakt med kommunerne, og jeg vil ikke på nuværende tidspunkt blande mig i, hvad ministeren bør gøre. Men jeg har da en forventning om, at kommunerne af sig selv retter op, så de lever op til loven,” siger hun.
Minister vil høre fra kommuner
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er heller ikke tilfreds med, at en række kommuner ifølge Danmarks Statistiks normeringstal ikke lever op til lovkravet.
”Vi har indført minimumsnormeringer, fordi det er et væsentligt element i at sikre kvalitet for børnene i vores daginstitutioner," siger han.
Ministeren understreger samtidig, at kommunerne i de sidste fire år har fået penge til at indfase normeringerne.
"Derfor forventer jeg også, at de kommuner, der endnu ikke er i mål, sætter alt ind for hurtigst muligt at efterleve det. Jeg vil række ud til KL for at få en dialog om, hvorfor nogle kommuner ikke lever op til lovkravet.”
Børn&Unge har forsøgt at indhente kommentar fra formanden for KL's børne- og undervisningsudvalg Christina Krzyrosiak Hansen (S), der til daglig er borgmester i Holbæk Kommune. Det har dog ikke været muligt inden historiens deadline.
Særligt ét spørgsmål bør ministeren kræve svar på
Signe Nielsen, formand for Forældrenes Landsorganisation (FOLA) synes, kommunernes lovbrud er så slemme, at de bør få konsekvenser. Hun er dog bekymret for, om økonomiske sanktioner kan gå ud over børnene:
”Men som minimum burde kommunerne stå skoleret for ministeren og forklare, hvordan de vil sikre, at de overholder loven fremover,” siger hun.
Signe Nielsen mener også, at særligt ét spørgsmål er helt oplagt for ministeren at stille til de kommuner, der har brudt normeringsloven:
”Hvis jeg var Mattias Tesfaye ville jeg være enormt nysgerrig efter, hvordan kommunerne kan levere den nødvendige pædagogiske kvalitet, når de ikke engang kan leve op til det her absolutte minimum i loven. Det er helt overordnede normeringer på papirniveau, som tæller vikarer og alt muligt andet med. I virkeligheden ser det jo endnu værre ud ude i institutionerne,” siger hun.
Trods forbedring: Der er lang vej til reelt gode normeringer
De nye tal fra Danmarks Statistik viser, at normeringerne samlet er blevet forbedret fra 2023-2024. Og kigger man tilbage på tidligere år, er der sket en væsentlig forbedring.
”Loven om minimumsnormeringerne var en stor milepæl og en vigtig bund under børneområdet. Men der er stadig lang vej til reelt gode normeringer,” understreger BUPL-formand Elisa Rimpler.
”Mange steder opleves normeringerne på papiret meget fjernt fra virkeligheden på gulvet. Pædagogerne kan ganske enkelt ikke genkende billedet. Det skyldes blandt andet, at både ledere, langtidssyge medarbejdere og pædagoger ansat til at støtte enkelte børn tæller med i normeringen. Og så handler det samtidig om, at fagligheden er under gevaldigt pres mange steder.”
