Dorthe Birkmose til dig, der er AMR: Brug din kraftige stemme

Ingen kan vinde kampen mod moralsk stress alene, slår psykolog Dorthe Birkmose fast. Men som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) har du alligevel en vigtig rolle at spille.
Psykolog og forfatter Dorthe Birkmose
Risikoen ved moralsk stress er ikke alene, at man bliver syg og måske må forlade sit job. Mange pædagoger og ledere vælger ifølge Dorthe Birkmose til sidst helt at forlade faget, og derfor er moralsk stress giftigt for velfærdssamfundet.

Der er især ét problem på det danske arbejdsmarked, der bekymrer psykolog og forfatter Dorthe Birkmose netop nu, og det er de mange pædagoger, ledere og andre ansatte, der oplever moralsk stress.

Risikoen ved moralsk stress er nemlig ikke alene, at man bliver syg og måske må forlade sit job. Mange vælger til sidst helt at forlade faget, og det vil være en katastrofe for vores velfærdssamfund, slår Dorthe Birkmose fast.

Læs også: Dorthe Birkmose slår alarm: Giftigt problem truer pædagoger

Du kan ikke bekæmpe moralsk stress alene

Som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) spiller du en vigtig rolle, mener Dorthe Birkmose:

”Når moralsk stress viser sig på en arbejdsplads, er det samtidig tegn på et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Der har du som arbejdsmiljørepræsentant en kraftig stemme og en særlig position i forhold til at påpege de problemer, du ser ved jeres arbejdsmiljø,” siger hun og tilføjer:

”Men som arbejdsmiljørepræsentant kan du ikke fjerne moralsk stress alene, ligesom den enkelte medarbejder eller ledelsen heller ikke kan stille noget op alene. Det er en fælles opgave at undersøge, hvilke barrierer der er for, at pædagoger og ledere kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt.”

Hvad er moralsk stress?

  • Moralsk stress er udtryk for en indre konflikt, der opstår, når man er stillet over for et umuligt valg, fordi man ikke kan følge sin faglige dømmekraft med de betingelser, der er for at udføre ens arbejde.
  • Det var den amerikanske filosof Andrew Jameton, der i 1984 gav navn til ’moral distress’ for at beskrive den reaktion, han så hos sygeplejersker, der på grund af organisatoriske barrierer ikke kunne handle på den måde, som efter deres egen mening var den korrekte.
  • På dansk hedder begrebet ’moralsk stress’, men ’distress’ betyder egentlig fortvivlelse og er altså noget ganske andet end den lidelse, vi kender som stress.

Kilde: ’Moralsk stress’ af Dorthe Birkmose.

Stil jer selv de konkrete spørgsmål

Det kan ifølge Dorthe Birkmose være en opgave for dig som arbejdsmiljørepræsentant at facilitere en undersøgelse af, hvad der står i vejen for, at I kan udføre jeres arbejde på en måde, som I kan stå inde for med jeres faglighed.

”Først handler det om at få lokaliseret barriererne: Hvad er det, I ikke når? Hvornår sker det? Hvad er det, som børnene har brug for - og som de ikke får?”

”Dernæst kommer det vigtigste spørgsmål: Hvilke barrierer forhindrer det faglige arbejde? Tag gerne fat i én konkret barriere ad gangen. Hvilken retningslinje, hvilken ressourcefordeling, hvilken arbejdsgang, hvilket pseudoarbejde, hvilken besparelse eller hvilket manglende råderum forhindrer det faglige arbejde?” spørger Dorthe Birkmose.

Hvem kan fjerne det, der står i vejen?

Hun slår fast, at det ikke er arbejdsmiljørepræsentantens opgave at fjerne barriererne.

”Barriereanalysen kan hjælpe jer med at finde svar på, hvem der så rent faktisk kan. Typisk vil det ikke være hverken pædagoger, ledere eller tillidsvalgte. Der er brug for områdeledere, topledere, med-udvalgene og politikerne. Og mange gange er der også brug for jeres fagforening for at få rettet kritikken det rigtige sted hen. Problemerne er typisk ikke opstået på den enkelte arbejdsplads, og derfor er det ofte heller ikke på den enkelte arbejdsplads, de skal løses,” siger Dorthe Birkmose.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.