Trods minimumsnormeringer: Det går den gale vej i hver anden kommune
Siden loven om minimumsnormeringer blev vedtaget i 2019, er der naturligt nok kommet flere pædagogiske medarbejdere pr. barn i landets daginstitutioner.
Loven trådte endeligt i kraft i 2024, og de nyeste normeringstal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste kommuner det år levede op til lovens krav om, at der på papiret - og som gennemsnit på kommuneniveau - højst må være 3,0 børn for hver pædagogisk medarbejder i vuggestuen, og højst 6,0 børn for hver pædagogisk medarbejder i børnehaven.
Men kun en lille del af de mange nye medarbejdere i institutionerne er pædagoger. Og selvom antallet af børn for hver pædagogisk medarbejder samlet er faldet fra 2019 til 2024, er historien en anden, når man kigger specifikt på antallet af daginstitutionsbørn pr. pædagog.
Her er der kommet flere daginstitutionsbørn pr. pædagog i omkring halvdelen af landets kommuner fra 2019-2024.
Det viser beregninger fra BUPL af den såkaldte ’pædagognormering,' hvor pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter er trukket fra i normeringen, så man kan se antallet af børn pr. pædagog. Beregningerne bygger på tal fra Danmarks Statistik.
Modsat den almene normering, er pædagognormeringen da også langt fra 1:3 og 1:6.
I 2024 var der på landsplan gennemsnitligt 11,7 børn pr. pædagog i børnehaverne og 5,9 børn pr. pædagog i vuggestuerne.
Kæmper for at vende udviklingen: Flere kommuner har sat tiltag i gang
De kommuner, hvor udviklingen er dårligst set over hele perioden fra 2019-2024, er Rudersdal, Glostrup, Allerød, Billund og Ishøj. Her er der kommet 1,0 flere vuggestuebørn og mindst 2,0 flere børnehavebørn pr. pædagog siden 2019.
En række kommuner har dog allerede sat gang i tiltag, der skal forbedre pædagognormeringen. Blandt andet via midlerne fra regeringens såkaldte børnepakke.
Læs også: Børnepakke giver kommunerne milliardbeløb til dagtilbud
Tallene viser da også, at den dårlige udvikling flere steder er ved at vende. Det gælder for eksempel i netop Allerød Kommune, hvor man i 2023 nedsatte et særligt udvalg for at komme pædagogmanglen til livs.
Se mere om udviklingen i de forskellige kommuner i danmarkskortet nederst i artiklen.
’Helt uholdbar’ situation
Selvom Billund og Ishøj er to af de kommuner, hvor pædagognormeringen er forringet mest fra 2019-2024, havde begge kommuner en pædagognormering omkring landsgennemsnittet i 2024.
Til gengæld lå Rudersdal, Glostrup og Allerød blandt de dårligste kommuner i landet. Her var der omkring 15 børnehavebørn for hver pædagog i 2024.
Den situation er ifølge Johnny Gaardsdal, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg, helt uholdbar.
”Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten, når hver pædagog står alene med ansvaret for så mange børn,” siger han.
Se de nyeste tal om pædagognormeringen i din kommune og få BUPL’s bud på, hvordan kommunerne kan vende udviklingen.
Kommune har skabt markant forbedring: ’Alle kan gøre som os’
En af de kommuner, hvor pædagognormeringen er blevet forbedret allermest fra 2019-2024, er Randers.
- I 2019 var der 13 børnehavebørn pr. pædagog i kommunen. I 2024 var det tal faldet til 11 børnehavebørn pr. pædagog.
- På vuggestueområdet er antallet af børn pr. pædagog faldet fra 6,5 i 2019 til 5,5 i 2024.
Og spørger man Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem for Velfærdslisten og formand for Børn- og skoleudvalget i Randers Kommune, kan andre kommuner sagtens kopiere de tiltag, Randers Kommune har brugt til at forbedre pædagognormeringen:
”Alle kommuner kan gøre det, vi har gjort. Men det kræver, at de vil investere, ligesom vi har været villige til. Der er mangel på pædagoger, så det er sælgers marked. Det er man som kommune nødt til at forholde sig til,” siger han.
