Trods minimumsnormeringer: Det går den gale vej i hver anden kommune

I halvdelen af landets kommuner er der nu flere daginstitutionsbørn pr. pædagog end for fem år siden. Til gengæld vækker kommune med særdeles god udvikling opsigt: ’Alle kan gøre som os,’ lyder budskabet.
Børn på lejrskole

Siden loven om minimumsnormeringer blev vedtaget i 2019, er der naturligt nok kommet flere voksne pr. barn i landets børnehaver.

Men langt fra alle de nye voksne i institutionerne har en pædagoguddannelse. Faktisk er der kommet flere daginstitutionsbørn pr. pædagog i omkring halvdelen af landets kommuner fra 2019-2024.

Det viser beregninger fra BUPL af den såkaldte ’pædagognormering’ på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

Kæmper for at vende udviklingen: Flere kommuner har sat tiltag i gang

De kommuner, hvor udviklingen er dårligst set over hele perioden fra 2019-2024, er Rudersdal, Glostrup, Allerød, Billund og Ishøj. Her er der kommet 1,0 flere vuggestuebørn og mindst 2,0 flere børnehavebørn pr. pædagog siden 2019.

En række kommuner har dog allerede sat gang i tiltag, der skal forbedre pædagognormeringen. Blandt andet via midlerne fra regeringens såkaldte børnepakke.

Læs også: Børnepakke giver kommunerne milliardbeløb til dagtilbud

Tallene viser da også, at den dårlige udvikling flere steder er ved at vende. Det gælder for eksempel i netop Allerød Kommune, hvor man i 2023 nedsatte et særligt udvalg for at komme pædagogmanglen til livs.

Se mere om udviklingen i de forskellige kommuner i danmarkskortet nederst i artiklen.

’Helt uholdbar’ situation

Selvom Billund og Ishøj er to af de kommuner, hvor pædagognormeringen er forringet mest fra 2019-2024, havde begge kommuner en pædagognormering omkring landsgennemsnittet i 2024.

Landsgennemsnittet lå på 11,7 børn pr. pædagog i børnehaverne og 5,9 børn pr. pædagog i vuggestuerne.

Til gengæld lå Rudersdal, Glostrup og Allerød blandt de dårligste kommuner i landet. Her var der omkring 15 børnehavebørn for hver pædagog i 2024.

Den situation er ifølge Johnny Gaardsdal, faglig sekretær og medlem af BUPL’s forretningsudvalg, helt uholdbar. 

”Det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten, når hver pædagog står alene med ansvaret for så mange børn,” siger han.

Se de nyeste tal om pædagognormeringen i din kommune og få BUPL’s bud på, hvordan kommunerne kan vende udviklingen.

Kommune har skabt markant forbedring: ’Alle kan gøre som os’

En af de kommuner, hvor pædagognormeringen er blevet forbedret allermest fra 2019-2024, er Randers.

  • I 2019 var der 13 børnehavebørn pr. pædagog i kommunen. I 2024 var det tal faldet til 11 børnehavebørn pr. pædagog.
  • På vuggestueområdet er antallet af børn pr. pædagog faldet fra 6,5 i 2019 til 5,5 i 2024.

Og spørger man Kasper Fuhr Christensen, byrådsmedlem for Velfærdslisten og formand for Børn- og skoleudvalget i Randers Kommune, kan andre kommuner sagtens kopiere de tiltag, Randers Kommune har brugt til at forbedre pædagognormeringen:

”Alle kommuner kan gøre det, vi har gjort. Men det kræver, at de vil investere, ligesom vi har været villige til. Der er mangel på pædagoger, så det er sælgers marked. Det er man som kommune nødt til at forholde sig til,” siger han.

3 skridt: Sådan har Randers Kommune forbedret pædagognormeringen

Kasper Fuhr Christensen, formand for Børn- og skoleudvalget i Randers Kommunes byråd, peger især på 3 tiltag, som har forbedret pædagognormeringen i Randers Kommune:

1: Politisk mål om høj pædagogandel

Blandt andet har byrådet vedtaget et mål om, at 65 procent af personalet i Randers Kommunes daginstitutioner på sigt skal være pædagoger.

”Vi har ikke nået målet endnu, men vi arbejder hen imod det. Det betyder konkret, at institutionerne får de nødvendige midler til at ansætte pædagoger, når de kan skaffe dem,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Tidligere afsatte byrådet en pose penge ’pr. barn’ til hver institution. Men den finansieringsmodel droppede kommunen for et par år siden, blandt andet for at bane vej for en højere pædagogandel:

”Vi var nervøse for, om økonomisk pressede institutioner ville ansætte medhjælpere i stedet for pædagoger eller medarbejdere med lav anciennitet for at spare penge. Det var fuldt forståeligt, for institutioner kan jo blive presset økonomisk af mange grunde. Men vi ville gerne undgå at det skete, og derfor ændrede vi vores tildelingsmodel,” siger han.

Ændringen i tildelingsmodellen har ikke i første omgang krævet ekstra midler fra byrådet.

”Men hvis vi når målet om 65 procent pædagoger, så vil det til den tid koste os mere, end vi har afsat lige i øjeblikket,” siger udvalgsformanden.

2: Tæt samarbejde om at uddanne pædagoger via merit

Landets kommuner får midler fra statskassen til at uddanne erfarne pædagogmedhjælpere og Pædagogiske Assistenter (PAU’er) til pædagog via merit.

Oven i det har byrådet i Randers Kommune afsat ekstra midler til formålet.

”Indtil videre har vi sendt 52 medarbejdere afsted på merituddannelse. Det har krævet et godt og tæt samarbejde med både den lokale pædagoguddannelse og med tillidsrepræsentanterne i vores institutioner,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Der ligger en pædagoguddannelse i Randers, og lige præcis det kan give kommunen en fordel, som ikke alle kommuner har, vurderer udvalgsformanden:

”Sammenlignet med kommuner, hvor der er langt til en pædagoguddannelse, så kan det give noget fleksibilitet, at uddannelsesstedet ligger her i Randers,” siger han.

3: Kommune har indført minimumsnormeringer på institutionsniveau

Endelig er Randers en af kun to kommuner i Danmark, som har indført minimumsnormeringer på institutionsniveau.

”Det har krævet, at vi afsatte ekstra midler. Vi har gjort det, fordi vi ville sende et tydeligt signal om, at vi vil have høj kvalitet i vores daginstitutioner. Og hvis vi vil det, er det afgørende at have uddannet personale og de rette rammer. Det betyder noget for både arbejdsmiljø og kvalitet. Og jeg tror på, at det hjælper os med at tiltrække og fastholde pædagoger,” siger Kasper Fuhr Christensen.

Kontakt din lokale fagforening

Har du faglige spørgsmål om løn, arbejdsvilkår og overenskomster, skal du kontakte din lokale fagforening.