2.000 ledere har talt: Disse ændringer ville forbedre vores trivsel mest
Mangel på tid, bunker af administrative opgaver og begrænset opbakning fra egne ledere medvirker til, at knap hver tredje pædagogfaglige leder ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø.
Det viser BUPL’s seneste vilkårsundersøgelse fra 2025.
- Her svarede 30 procent af dagtilbudslederne, at de ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø. 11 procent af dem har et decideret dårligt arbejdsmiljø.
- Blandt lederne på skole- og fritidsområdet har 26 procent ikke et godt psykisk arbejdsmiljø. 9 procent har et decideret dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Læs også: Pædagogfaglige lederes psykiske arbejdsmiljø halter i en række kommuner
Enighed på tværs: Giv os mere tid til pædagogfaglig ledelse
Både daginstitutionslederne og lederne på skole- og fritidsområdet peger på tiden til pædagogfaglig ledelse som den vigtigste ændring, hvis det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres. Derefter adskiller de to ledergruppers fokus sig dog en smule, viser BUPL’s vilkårsundersøgelse.
'Det slider, når fagligheden tilsidesættes'
Kristine Schroll, formand for Lederforeningen i BUPL er ikke overrasket over, at behovet for mere tid til pædagogfaglig ledelse slår så hårdt igennem.
”Pædagogfaglige ledere har en stærk faglighed og det er klart, at det slider, hvis fagligheden gentagende gange må tilsidesættes til fordel for viceværtopgaver, administration eller endeløse møder. Pædagogfaglig ledelse er en kontaktsport, så det kræver tid og rum til at reflektere over praksis sammen med medarbejderne, og justere kursen ved behov, at lykkes i lederjobbet,” siger hun.
Daginstitutioner og fritidstilbud har to forskellige udfordringer
Kristine Schroll noterer sig, at lederne på dagtilbudsområdet fortsat føler sig presset af de mange administrative opgaver.
”Generelt set skal lederne løse for mange opgaver, som andre fagligheder ville kunne løse bedre. For eksempel IT, administration og pedelarbejde,” siger hun.
På fritidsområdet hæfter hun sig ved, at ledere ser ud til at være ’lidt klemt’ af skoleledelsens logikker.
”En del af dem savner større støtte fra nærmeste overordnede eller en souschef. Det er jo nok fordi de mangler en sparringspartner, der forstår og anerkender den pædagogiske faglighed. Hvis de refererer til en læreruddannet skoleleder er det forståeligt, at de svarer som de gør i vilkårsundersøgelsen,” siger hun.
Vigtig ændring forude: Ledere skal ud af normeringen
Siden vilkårsundersøgelsen blev lavet i starten af 2025, er der dog sket noget, der kan få afgørende betydning for især dagtilbudslederne:
I efteråret 2025 besluttede SVM-regeringen, at lederne skulle trækkes ud af opgørelserne af normeringen i landets daginstitutioner. På grund af folketingsvalget er lovændringen ikke formelt vedtaget, men der er stadig opbakning til den hos et stort flertal i det nyvalgte folketing, viser en rundspørge fra Børn&Unge.
”Den melding var jo en kæmpe landvinding og anerkendelse af betydningen af vores arbejde. Men nu hvor skåltalerne ligger bag os, forsøger vi med næb og kløer at få så meget tid til pædagogfaglig ledelse, som muligt, frigivet i lederstillingerne i hver enkelt kommune,” siger Kristine Schroll.
Her og nu: Brug ledernetværk og kollegial sparring
Kristine Schroll understreger, at lederne under ingen omstændigheder bør holde eventuelle problemer med et presset psykisk arbejdsmiljø for sig selv. Hun nævner ledernetværk og kollegial sparring som væsentlige faktorer i at fremme ledernes trivsel.
”Hvis forvaltningschefen ikke faciliterer sparring, så tag gerne selv initiativ. Det er også ved at snakke med hinanden, at vi får øje på eventuelle fælles udfordringer, som vi vil rejse via vores ledertillidsrepræsentanter. Vi skal huske, at vi er et handlekraftigt fællesskab,” siger formanden for Lederforeningen i BUPL.
Læs også: 'Ingen passer ledernes arbejde, når de er på uddannelse'
